Det er populært at blive soldat på Bornholm

FORSVAR

Det er attraktivt at blive soldat på Bornholm, og der er en ventetid på et par år for at kunne aftjene sin værnepligt på Almegårds Kaserne.

På landsplan er flere end 99 procent af de værnepligtige frivillige. Det betyder, at der er rift om pladserne på de 20 kaserner rundt i landet. På Bornholm oplever man for første gang i et par år en rekrut, der er indkaldt til værnepligt. Ellers er de allesammen frivillige, oplyser kaptajn Mikkel Vinding, chef for Opklaringsbataljonens Marineeskadron, hvor de værnepligtige får deres uddannelse.

– Vi har formået at skabe et brand om, at det er en stærk uddannelse. Internt i hæren er der ingen tvivl om, at det er lige lidt hårdere herovre. Der er lige lidt mere, man skal. De lærer alt det, de skal ifølge uddannelsesplanerne. Men de får også noget ekstra med sig, siger Mikkel Vinding.

– Marineeskadronen forsøger at trække på de historiske rødder, den har. Det betyder, at vi nok har flere aktiviteter, som involverer vand, end man normalt har. Derudover har vi Opklaringsbataljonen som en relativt lille enhed på en selvstændig garnison ude i Østersøen. Det giver et behov for, at de soldater, som vi skal have med videre, skal kunne lidt mere. Vi begynder tidligt at præge dem med den mentale del af det – lige at gå den ekstra kilometer.

Kræver fysisk ballast

Det bliver meget fysisk?

– Det at være soldat er et håndværk. Det at kunne løse opgaver som soldat, kræver, at man har noget fysisk ballast med sig. Man har noget udrustning på, ofte tungt grej, og skal bevæge sig rundt. Så der er stort fokus på fysikken og på belastningen. Tidligere, hvor værnepligten var længere, kunne man lave en blødere træningskurve. Men da vi kun har dem i fire måneder, er vi nødt til at lave en stejlere kurve. Men vi har tidligere været ude for, at for mange har fået skader. Derfor er vi meget opmærksomme på, at folk ikke bliver skadede, selv om det ikke helt kan undgås, siger Mikkel Vinding.

De værnepligtige er i denne uge begyndt på den fire måneder lange hærens basisuddannelse (HBU), hvor der i begyndelsen er meget praksisorienteret med blandt andet excersits-, gevær- og idrætslektioner.

– Når de kan finde ud af at adskille og samle et våben og betjene det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, tager vi ud på skydebanen, og de lærer at skyde, og vi tager ud på øvelsespladsen, hvor de lærer om, hvordan man bevæger sig i terræn. Der bliver en stigende sværhedsgrad, så når vi kommer længere hen i uddannelsen, begynder vi at kombinere de forskellige fag og tager ud på øvelser i en-tre døgn og bruger alle de ting, de har lært, forklarer Mikkel Vinding.

En fødekæde

Værnepligtsuddannelsen på Bornholm er i høj grad en fødekæde til den bornholmske opklaringsbataljon, som ofte sender soldater ud i verden – i de senere år især til Afghanistan. Man håber derfor, at så mange som muligt af de egnede efter endt værnepligt vælger at fortsætte i Opklaringsbataljonens HRU – hærens reaktionsstyrkeuddannelse.

– I HBU får de en enkeltmandsuddannelse, i HRU får de en funkstionsuddannelse, hvor de skal kunne løse en given opgave i en gruppe. Det sker med henblik på, at de efterfølgende kan overgå til vores SRS – stående reaktionsstyrke, som er vores professionelle soldater, og der indgå i en enhed.

– Det er typisk 30-35, der fortsætter videre i HRU. Vi kunne snildt have optaget 50-60-70. Det betyder, at vi kan få de allermest kvalificerede, og at de kommer med en masse motivation og engagement, siger Mikkel Vinding.