Winni Grosbøll har ikke opgivet de 43,1 millioner kroner fra lånet til Naturbornholm. Foto: Jacob Jepsen

Nu hanker borgmesteren igen op i sag om feriefondmillioner

ØKONOMI

Der har siden midten af maj været ret stille i sagen om de 43,1 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond, som Bornholms Regionskommune føler sig snydt for.

Kommunen tilbagebetalte beløbet i slutningen af 2017 for at indkassere en rabat i forhold til de oprindelige 50 millioner kroner, som Naturbornholm i Aakirkeby havde lånt, men i januar i år måtte kommunen konstatere, at det var en dum idé at betale, eftersom beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) annoncerede en aftale, som betød, at langt hovedparten af de øvrige låntagere slap med minimum en 80 procents reduktion – og mange slap helt for at betale (se i øvrigt boks).

Tre andre låntagere – Roskilde Kommune, Tønder Kommune og Randers Regnskov – føler sig ligeledes taget med bukserne nede, fordi også de nåede at tilbagebetale deres lån, men nu oplyser borgmester på Bornholm, Winni Grosbøll (S), at hun atter er klar til at aktivere de fire musketerer og genstarte kampen for at få de betalte penge – eller hovedparten af dem – retur.

For hun har skam ikke opgivet sagen, slet ikke. Som i overhovedet ikke.

Forklarer hun med eftertryk Bornholms Tidende.

 

Vi har hele tiden ment, at skulle sagen løses på en lidt mere fredelig måde, skulle vi tages med ind i den aftale.

 

Hun var selv til møde i sagen onsdag den 13. maj, hvor hun på Christiansborg havde foretræde for for medlemmerne af både Folketingets kulturudvalg og og beskæftigelsesudvalg, som begge har haft med sagen at gøre. Med til mødet var rent fysisk også Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), mens formanden for Randers Regnskov, Tommy Frank, og Roskildes borgmester, Tomas Breddam (S), begge deltog på en internetopkobling.

Dengang vurderede Winni Grosbøll, at mødet set med bornholmske briller var gået rigtig godt.

– Vi fik lov til at præsentere sagen for de to udvalgs medlemmer, sådan som den ser ud set fra vores synspunkt, sagde hun umiddelbart efter mødet og fortsatte blandt andet:

– Det handler jo om at behandle alle lige, sådan som det foreskrives i dansk forvaltningsskik. Men i denne sag har man lavet en aftale om eftergivelse eller markant reduktion af lån, som omfatter cirka tre fjerdedele af låntagerne, mens man lader cirka en fjerdedel stå uden for aftalen, og det kan vi faktisk ikke forstå. Det strider imod de gængse principper, og det er i bund og grund dét, sagen handler om.

Det sidste, er er sket

Og nu er tiden ved at være inde til at tage fat på sagen, som blandt andet grundet coronakrisen har ligget underdrejet, igen, mener Winni Grosbøll.

– Jeg har aftalt med mit forkontor, at vi skal lave et skypemøde vi fire parter imellem, siger hun.

– Altså, Roskilde Kommune, Tønder Kommune, Randers Regnskov og os, så vi kan lave en status på, hvor vi er, og se at få sagen genoptaget.

Borgmesteren forklarer, at mødet med de to udvalg på Christiansborg efterfølgende affødte nogle “rigtig fine, opfølgende spørgsmål”.

– Kulturudvalget valgte i halen på vores møde med udvalgene at indkalde beskæftigelsesministeren til en gennemgang af sagen i deres udvalg og få besvaret i omegnen af 10 spørgsmål. Og det er sådan set det sidste, der er sket i sagen, siger hun.

– Men samtidig er den endelige aftale, som Hummelgaard lavede med forligspartierne, jo mig bekendt heller ikke blevet konfirmeret endnu. Processen var, at man i januar lavede aftalen, og så skulle Arbejdsmarkedets Feriefond tage kontakt til alle de låntagere, som mere eller mindre fik afskrevet deres gæld, og det skulle de så tage imod. Først når fonden havde haft kontakt til samtlige låntagere, kunne man få overblik over de samlede udgifter, og præcis hvad aftalen indebar. Den skulle så retur til forligskredsen og endeligt konfirmeres, men det er ikke gjort endnu. Og vi har hele tiden ment, at skulle sagen løses på en lidt mere fredelig måde, skulle vi tages med ind i den aftale.

Og borgmesteren pointerer:

– Sagen er ikke glemt. Jeg har ikke opgivet den overhovedet! Tvært imod.

 

 

Fra ministeriet …

Bornholms Tidende har spurgt i Beskæftigelsesminiseriet om – hvis forliget om feriefondmillionerne ikke er blevet konfirmeret endnu – hvornår minister Peter Hummelgaard i givet fald tror, det så vil ske, samt om der er noget nyt i forhold til, om Roskilde Kommune, Tønder Kommune, Randers Regnskov og Bornholms Regionskommune kan blive inkluderet i forliget.

Her er svaret fra Beskæftigelsesministeriet:

“Beskæftigelsesministeren og kulturministeren præsenterede den 20. januar 2020 den endelige afviklingsmodel for håndteringen af Arbejdsmarkedets Feriefonds låneportefølje. Der var enighed i forligskredsen om den valgte afviklingsmodel. Herefter indgik Arbejdsmarkedets Feriefond nye låneaftaler med de låntagere, der var omfattede af nedskrivningsmodellen. Denne proces blev afsluttet 1. juni 2020”.

 

 

 

Sagen kort

Oprindeligt modtog Natur Bornholm i 1995 tilsagn om, at Arbejdsmarkedets Feriefond ville yde et 25-årigt rente-og afdragsfrit lån på 50 millioner kroner.

Også en række andre institutioner og museer landet over modtog lån, som blev udbetalt under en klar forudsætning om, at de ikke skulle betales tilbage med mindre de bygninger, de var knyttet til, overgik til anden anvendelse.

Imidlertid besluttede en forligskreds på Christiansborg bestående V, S, SF, RV og K i 2014 at overføre 280 millioner fra feriefonden til statskassen, ligesom vedtægterne blev ændret, så fonden skulle koncentrere sig om at sikre ferier til mindrebemidlede og kræve tilbagebetaling af lånene.

Fondens vedtægter bliver fastsat af beskæftigelsesministeren, som ligeledes udpeger fondens bestyrelse, og i årene efter 2014 lød meldingen så fra fonden, at de lånmodtagere, som betalte deres lån tilbage inden årets udgang, ville få en rabat.

For regionskommunens vedkommende lød rabatten i 2017 oprindeligt på 7,5 millioner kroner for Natur Bornholms lån, og som tidligere fortalt i Bornholms Tidende besluttede en enig kommunalbestyrelse at betale de resterende 42,5 millioner kroner for ikke også at miste rabatten, når datoen krydsede den 1. januar 2018.

Rabatten blev dog siden reduceret til knap 6,9 millioner kroner, hvorfor det endte med, at regionskommunen tilbagebetalte godt 43,1 millioner.

Mandag den 20. januar i år kunne den nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) imidlertid oplyse, at forligskredsen var blevet enige om, at de låntagere, som ikke havde fulgt feriefondens opfordring om at tilbagebetale lånene, nu fik minimum en rabat på 80 procent af de lånte midler.