Opskyllet vandmand og gaffeltang. Der er ingen brandmænd i Østersøen på grund af den lave saltprocent. Foto: Søren P. Sillehoved

Dystre krigsminder, rovgriske løver og kødædende planter på Dueodde

Hele sommeren er stranden på Dueodde fyldt med glade badegæster. De nyder det klare vand, den hvide strand og høje klitter og tænker mest på solen.

Kun meget få aner, at der også findes en mere skjult verden.

NATUR

Hele sommeren er stranden på Dueodde fyldt med glade badegæster. De nyder det klare vand, den hvide strand og høje klitter og tænker mest på solen. Kun meget få aner, at der også findes en mere skjult verden.

Ved Dueodde er der skjult i fyrreskoven dystre minder fra 2. verdenskrig med to store bunkers anlæg og kanonstillinger. De rovgriske løver er larverne af nogle små flyvende insekter med navnet myreløver. De laver runde fordybninger i sandet, så myrerne falder ned og bliver ædt af den store larve. I klitternes fugtige lavninger vokser der kødædende planter. Det er den lille soldug, hvis runde blade udskiller klæbrige dråber, der fanger fluer og andre små insekter, og kort efter lukker bladet sig om smådyrene. De bliver opløst og fortæret af planten.

Denne artikel er et forslag til en skøn vandretur på Dueodde. Når jeg har valgt august, skyldes det flere ting. De fleste turister er rejst hjem, men i stedet for badefugle er der mange nordiske vadefugle på træk. Dueodde er en fin fugletrækslokalitet, og vadefugle trækker i august og raster ofte i tangen på stranden.

Hvor: Der parkeres for enden af Fyrvej ved fyrtårnet. Man begynder turen ved at vandre ud til stranden mellem de høje klitter. Derfra følger man havstokken til venstre og passerer udløbet af den lange gangbro, hvor der om sommeren altid er mange badegæster.

Denne rute fortsætter langs stranden mod øst, indtil man ser en redningskrans og nogle affaldsspande. Her findes en anden gangbro, og den følges frem til et vandrerhjem og en campingplads. Derfra følges den asfalterede Skrokkegårdsvej omkring en kilometer. Kort før landevejen fører to mindre sideveje til de store tyske kanonstillinger, og man tager den til venstre. Og kort efter ses bunkersanlægget. Hjemturen forgår ad stien til venstre, den fører ud til udgangspunktet. Hele turen er under fire kilometer, husk badetøj hvis det er fint vejr.

Foto: Søren P. Sillehoved

Kanonstillingerne

Gemt inde i fyrreskoven findes to store bunkersanlæg og kanonstillinger fra 2. verdenskrig. Den tyske besættelsesmagt begyndte at bygge dem i 1940, og de skulle armeres med store kanoner af kaliber 38 cm. Der var reservekanoner fra nogle tyske slagskibe med rækkevidde af 40 kilometer, og med lignende anlæg i det besatte Polen havde tyskerne fuld kontrol over den sydlige del af Østersøen. Men året efter stoppede arbejdet, og kanonerne blev omdirigeret til Hanstholm ved den jyske vestkyst.

De underjordiske rum var til mandskabet, og der var planlagt forbindelsesgang mellem de to kanonstillinger. Den blev aldrig lavet. På tegningerne skulle bunkersanlæggende dække i alt 2.000 kvadratmeter. I vore dage er de dystre bunkersanlæg gemt inde i fyrreskoven med sommerhuse som nabo. Desværre er de aldrig blevet fredet og der findes ingen henvisning med skilte, selv om de udgør en vigtig del af øens historie.

Foto: Søren P. Sillehoved

Verdens fineste sand

Overalt i verden er der fint sand, ofte skabt af koraller. Men sandet på Dueodde er skabt af hvide kvartskorn, der på havbunden er hvirvlet rundt af bølgerne og senere skyllet på land som fint hvidt flyvesand, der har skabt høje klitter. Sandet er så fint, at det knirker, når man går på det, og i ældre tider brugte man det til sandet i kirkernes timeglas. Før trækpapirets tid brugte kancelliet i København det som ”skrivesand”. En skibsladning sand blev i 1938 sendt over til London som reklame.

Desværre skabte det fine sand en voldsom sandflugt og store økonomiske problemer for de lokale gårdejere. Året 1618 blev fire gårde ødelagt af sandflugt, og i 1711 seks andre gårde. Fra gammel tid tilhørte området den danske konge, men fra 1805 blev hele områder foræret til de lokale bønder mod en pligt til at plante fyrretræer for at dæmpe sandflugten. Men dermed kunne gårdens efterkommere sælge grundene til Danmarks dyreste sommerhuse.

Dueodde Fyr er med 47 meter Nordeuropas højeste. Foto: Søren P. Sillehoved

Nordeuropas højeste fyrtårn

De høje klitter forsætter ude i havet med undersøiske revler. Det vil sige, at farvandet er farligt for skibe, så i 1880 blev der bygget et fyrtårn af granit ved landevejen. Da fyrreskoven voksede og skjulte lyset, anlagde man i 1962 et nyt højt fyrtårn helt ude i klitterne. Med en højde på 47 meter er det Nordeuropas højeste. Det er i dag blevet automatisk samkørt med Hammer Odde Fyr på Nordbornholm.

Stenvenderens runde næb er velegnet, når den skal vende småsten efter føde. Foto: Søren P. Sillehoved

Naturforhold

Man skal lede efter myreløvelarvens små tragte på grænsen mellem fyrreskoven og klitter. I de fugtige lavninger mellem de høje klitter vokser den lille rødlige soldug og liden ulvefod. Ved de regulære strandsøer findes en stor bestand af strandtudser, og i august raster mange vadefugle under trækket sydpå. Man kan se på deres forskellige næb, hvordan de søger føde. Klirer og ryler stikker næbbet ned i tangen og finder smådyr. Præstekraver og stenvendere vender med deres korte næb strandens små sten efter føden.

I august trækker svaler og mursejlere over klitter mod syd. Langs kysten flyver ænder og hvide terner med lange vinger. Havternen har en lang rejse foran sig, den skal helt til Sydpolen og strejfe rundt, og via gps ved man, at den hare fløjet 50.000 kilometer, når den næste forår er tilbage på ynglestedet mod nord. Man blive svedt ved tanken, men formålet er tilgangen af småfisk, der følger jordens forskellige havstrømme.

God tur.