På Blok 6 på kraftvarmeværket producerer Bornholms El-Produktion (et datterselskab til Bornholms Energi og Forsyning) både varme og elektricitet. Samproduktionen sikrer, at energien får en højere virkningsgrad – det vil sige, at den udnyttes bedre – end hvis el og varme var produceret hver for sig på separate værker. Foto: Berit Hvassum

RVV kan hive vigtigt stik hjem i varmestrid: Rambøll kritiserer Beofs fordelingsnøgler til brændsel

VARMESTRID

Rønne Vand og Varmes (RVV) klage til Forsyningstilsynet over Bornholms Energi og Forsynings (Beof) varmeproduktionspriser kan være på vej til at få et udfald, der går RVV’s vej. Rambøll har på Forsyningstilsynets bestilling udarbejdet en rapport om tre tekniske spørgsmål knyttet til beregningen af fordelingen af udgifter på kraftvarmeværket i Rønne.

På Blok 6 på kraftvarmeværket producerer Bornholms El-Produktion (et datterselskab til Bornholms Energi og Forsyning) både varme og elektricitet. Samproduktionen sikrer, at energien får en højere virkningsgrad – det vil sige, at den udnyttes bedre – end hvis el og varme var produceret hver for sig på separate værker. Det store spørgsmål i striden er, hvor store andele af de forskellige udgiftsposter varmesiden (RVV) og elsiden (Beof) skal betale. Ved årsskiftet ændrede Bornholms El-Produktion fordelingsnøglerne og overgik til en model, hvor selskabernes udgifter til brændsel alene afhænger af, hvor meget varme og elektricitet i MWh kraftværket producerer – eller med andre ord; kraftværkets output.

Rambøll konkluderer i undersøgelsen, at denne metode er urimelig for RVV.

”Det er Rambølls vurdering, at outputnøglen medfører, at varmesiden bidrager med en højere andel af brændselsomkostningerne, end hvad der er teknisk retvisende”, skriver Rambøll.

 

Ulempen ved metoden er, at den implicit antager samme værdi af varme og el og herunder ikke medtager hensyn til forskel i virkningsgrader ved separat produktion

 

Bornholms Tidende har fået tilsendt rapporten af RVV, men ligesom fjernvarmeselskabet har vi ikke adgang til den fulde version med beregninger og tabeller, da Forsyningstilsynet af hensyn Bornholms El-Produktions konkurrencesituation har valgt at hemmeligholde talmaterialet.

Under den tidligere varmeleveringsaftale gjorde Bornholms El-Produktion brug af en anden regnemetode, hvor der blev taget højde for, at der skal bruges mere brændsel til at producere 1 MWh el end 1 Mwh varme, hvis el og vand blev produceret hver for sig. Rambøll anbefaler, at fordelingsnøglerne skal afspejle denne forskel i virkningsgrader. Om den nuværende outputmodel skriver Rambøll:

”Ulempen ved metoden er, at den implicit antager samme værdi af varme og el og herunder ikke medtager hensyn til forskel i virkningsgrader ved separat produktion”

Desuden er omkostninger til drift og vedligehold højere til produktion af el, da et elproduktionsanlæg er designet til højere tryk og temperaturer, hvilket blandt andet kræver avancerede metaller, skriver Rambøll.

Rambøll anviser ikke en specifik model, der kan erstatte outputmodellen. Det er nemlig ikke muligt at kopiere andre kraftvarmeværker, da den bornholmske konflikt er unik på grund af blok 6’s karaktertræk, der ikke er til RVV’s fordel, skriver Rambøll:

”Blok 6 er anderledes end sammenlignelige kraftvarmeværker i Danmark, idet Blok 6 tjener tre formål:

– Varmeforsyning til Rønne Varmeforsyning

– Elproduktion i kraftvarme-drift

– Nødstrømsforsyning for hele Bornholm i tilfælde af udfald af el-kabelforbindelse til Sverige.

Nødstrømsforsyning

Som en konsekvens heraf er kraftvarmeværket ikke optimalt for varmeforsyningen i Rønne. Det afspejles i, at virkningsgraden er lavere og dermed brændselsforbruget større end for et sammenligneligt træflisfyret kraftvarmeværk eller varmeværk”, skriver Rambøll.

Det er behovet for at kunne fungere som nødstrømsforsyning, der ifølge Rambøll er forklaringen på, at Blok 6’s kedel skal bruges mere brændsel, end hvis varmen blev produceret på andre typer af kraftvarmeværker eller et separat varmeværk.

”Brændselsforbruget er større end et sammenligneligt træflisfyret kraftvarmeværk. Det vurderes, at variable og faste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for Blok 6 vil være højere end for sammenlignelige træflisfyrede kraftvarmeværker eller varmeværker, fordi Blok 6 er dimensioneret (større kedel og turbine) til nødstrømsproduktion for Bornholm, samt at anlægget har realiseret flere årlige starter end forventet for tilsvarende anlæg,” står der i rapporten.

Manglen på sammenlignelige kraftværker og de skjulte tal i rapporten gør det svært at vurdere, hvilken økonomisk betydning Rambølls konklusioner kan få for selskaberne.

I klagen til Forsyningstilsynet henviser RVV til beregninger foretaget af revisionsfirmaet BDO, som for RVV har vurderet, at ”varmeforbrugerne ved anvendelse af den simple outputmodel skal betale ca. 7,8 mio. kr., som reelt relateres til brændselsbehovet i forbindelse med elproduktionen”.

RVV’s direktør Erik Steen Andersen har tidligere fortalt Bornholms Tidende, at en reduktion i den årlige betaling i den størrelsesorden svarer til 22 kroner per gigajoule hos forbrugerne – ”en væsentlig del af det, vi er uenige om”, sagde Erik Steen Andersen i november sidste år.

Ud over brændselsfordelingen (en variabel udgift) forholder Rambøll sig også til, hvordan selskaberne bør fordele faste udgifter til drift og vedligehold på andre dele af kraftværket. Forsyningstilsynet bad Rambølls eksperter tage stilling til, hvilken status der bør gives til turbinen/generatoren, der anvendes til strømproduktion, og røggaskondenseringsanlægget, som udnytter den varme røggassen til at opvarme vand og derved øge varmeproduktionen, uden at der genereres mere strøm eller tilføjes ekstra træflis. Røggaskondenseringsanlægget blev tilføjet ved ombygningen af blok 6 i 2017, der lagde kimen til den genstridige konflikt, og det effektiviserende anlægs status er et vigtigt element i striden.

Rambøll pointerer i rapporten, at det faktum, at der ikke bruges ekstra brændsel til at producere mere varme, betyder, at det ”ikke er teknisk retvisende”, hvis energioutput fra røggaskondensatoren indgår i en outputnøgle til fordeling udgifter af brændsel, ”da det uden kompensation for forskellen i virkningsgrader vil resultere i en forhøjet omkostning for varmesiden”.

Men situationen er kompleks, da der skal også tages højde for tilskudsordningerne, som er væsentlige for den samlede økonomi. Når røggas udnyttes til at lave mere varme, betyder det, at kraftværket kan køre kortere tid. Fører røggaskondenseringsanlægget til en forøgelse af varmeproduktionen på 15-20 procent, kan kraftværket køre 15-20 procent kortere tid, og det vil således reducere den producerede mængde el med 15-20 procent. Denne dynamiske effekt taler for, at elsiden skal kompenseres økonomisk, skriver Rambøll. Det hænger sammen med, at Bornholms El-Produktion modtager et grønt el-tillæg på 150 kroner per MWh, da Blok 6 fyrer med biomasse.

Den tekniske synsvinkel

Det understreges i rapporten, at det ikke er Rambølls opgave at træffe en afgørelse i sagen, men alene at belyse sagen ud fra en teknisk synsvinkel. Ansvaret for at afgøre sagen hviler på Forsyningstilsynet, der kommer til at trække på høringssvar fra de to bornholmske forsyningsselskaber.

Med assistance fra Cowi har Beof et høringssvar på vej, mens RVV har afvist at indsende høringssvar – også med ekstern rådgivning – indtil varmeselskabet får adgang til de skjulte beregninger i Rambøll-rapporten.