43,3 millioner kroner er på vej tilbage til RVV's andelshavere

Varme

Der er grund til at være glad, hvis man er kunde hos Rønne Vand og Varme (RVV). Rønneboere, der har tjekket deres seneste varmeregning, har kunne se det ved selvsyn: Varmen var blevet betragteligt dyrere. Men nu melder RVV ud, at der er 43,3 millioner kroner på vej retur til andelshaverne.

Med andre ord: Varmen bliver ikke som sådan billigere, men regningen bliver mindre, fordi de 43,3 millioner bliver trukket fra over en eller to regninger.

At varmeregningen pludselig steg betydeligt i foråret var et udtryk for, at RVV pr. den 1. marts hævede prisen med hele 47,8 procent.

Pengene vil ligge bedre i varmekundernes lommer.

Erik Steen Andersen, direktør i RVV

Og hvorfor nu det?

Prisen fra Beof steg fra cirka 80 kroner og til cirka 164 kroner pr. gigajoule, en prisstigning, RVV nødvendigvis måtte sende videre til kunderne.

Det er en kompliceret sag, idet prisstigningen skyldes en årelang ballade mellem RVV og Bornholms Energi og Forsyning (Beof), som RVV køber varme af. Den har været udkæmpet på både argumenter og i retssale, og indtil videre er de eneste, der umiddelbart har vundet på den, de revisorer, konsulenter og advokater, som har modtaget millioner af kroner i salær, når selskaberne har krydset klinger.

Striden kan for udenforstående virke lettere uoverskuelig, men har blandt andet handlet om Beofs prissætning på fjernvarme og om de 124 millioner kroner, ombygningen af Blok 6 kostede – uden at RVV havde givet sit tilsagn til den, hvorfor selskabet ikke syntes, det skulle betale 92 procent af afskrivningerne, sådan som Beof efterfølgende krævede.

Siden har RVV også været utilfreds med den pris, Beof opkræver for varmen, og ønsket at lade sine henlæggelser på 43,3 millioner kroner, som selskabet havde øremærket til investeringer i kraftvarmeværket, indgå i forhandlingerne om en ny varmeleveringsaftale. Henlæggelserne er godkendt af Forsyningstilsynet i 2017 og -18.

– De må alene bruges til investering eller tilbageførelse til kunderne, siger direktør i RVV Erik Steen Andersen til Bornholms Tidende.

Ifølge et lovkrav må henlæggelser ikke holdes tilbage i mere end fem år, inden de enten skal bruges eller føres tilbage til kunderne, og RVV har da også fra blandt andet politisk side været under pres for ikke at skulle holde sine kunder som gidsler i sagen, men føre de hensatte millioner tilbage til brugerne, altså andelshaverne.

Og under alle omstændigheder skulle de retur til kunderne i løbet af 2022 og 2023 på grund af femårsreglen.

Et afgørende aspekt i striden har været, at RVV mener, at varmekunderne unødigt betaler til el-produktionen på blok 6, idet argumentet fra RVVs side har været, at varmekunderne i Rønne ikke skal betale til omkostninger på grund af en el-produktion, og nu, forklarer Erik Steen Andersen, er RVV nået til den konklusion, at det er bedre at returnere pengene til kunderne:

– Den investering, som vi skulle betale for hos Beof eller Bep, Bornholms El Produktion, har vi ikke lyst til at deltage i. Økonomien ser så faldefærdig ud i øjeblikket, at vi ikke vil lægge hverken 50 eller 100 millioner kroner ned i den kasse. Pengene vil ligge bedre i varmekundernes lommer, og så må vi betale vores andel af investeringen i Blok 6 over varmeprisen efterhånden, som vi modtager varmen, siger han.



Den dårlige økonomi

Den opståede situation er ikke mindst fremprovokeret af det energiforlig, der blev indgået i Folketinget den 22. juni, og som blandt andet betyder, at Bornholm bliver energiø med opførelse af en gigantisk vindmøllepark på Kriegers Flak ude i Østersøen. Konsekvensen bliver altså, at RVV sender hensættelserne retur til andelshaverne.

I en pressemeddelelse forklarer RVV således:

"Bestyrelsen i Rønne Vand og Varme (RVV) har gennem nogen tid overvejet, om det er i andelshavernes interesse at betale et større millionbeløb til Bornholms El Produktion A/S (Bep) for en råderet over varmeproduktionen på blok 6. Årsagen er Beps tilsyneladende meget dårlige økonomi, hvor man blandt andet siger, at man kun har et likvidt beredskab året ud.

Senest kan man læse, at Beof måske vil sælge elnettet for at gøre den samlede gæld i koncernen mindre.

Energiøen ved Bornholm blev en kendsgerning i forbindelse med, at Folketinget vedtog energiforliget af 22. juni. Dette er umiddelbart glædeligt for Bornholm, men betyder for Bep, at et fast årligt tilskud fra staten på cirka 40 millioner kroner forsvinder, fordi der ikke længere vil være brug for, at Bep er reservelast på Bornholm. Dette vil naturligt yderligere presse Beps økonomi.

Det er derfor rettidig omhu fra RVVs bestyrelse at overveje, om det er i andelshavernes interesse at betale et anseligt beløb for en fremtidig ret til at modtage varme fra Bep.

I sammenhæng hermed har det også betydning, at med vedtagelsen af energiforliget af den 22. juni 2020 er kraftvarmekravet i Rønne blevet fjernet.

Konklusionen fra RVVs bestyrelsen er, at det ikke er i andelshavernes interesse at foretage en større straksbetaling for en fremtidig ret til at modtage varme. De allerede henlagte 43,3 millioner kroner vil derfor blive tilbageført til andelshaverne.

Vi har ikke lagt os fast på, hvorledes hensættelserne tilbagebetales, men meget taler for en udbetaling over en eller to gange i forbindelse med a conto-opkrævningerne, men det skal RVV have en dialog med Forsyningstilsynet om".

Så meget får du retur

RVV har omkring 5.000 målere ude blandt andelshaverne, oplyser direktør Erik Steen Andersen.

– En del af dem er placeret i etageejendomme, så de dækker i alt omkring 7.500 boligenheder og 15.000 mennesker, siger han.

– Et gennemsnitshus bruger omkring 65 gigajoule om året, og det vil betyde, at der kommer et sted mellem 5.000 og 6.000 kroner tilbage til husstanden, hvorefter regningerne vil være ændrede i fremtiden. tøm

Konflikten mellem Beof og RVV består

At de 43,3 millioner kroner nu føres retur til andelshaverne betyder ikke noget for den grundlæggende konflikt mellem Beof og RVV, fortæller direktør i RVV, Erik Steen Andersen.

– Vi har jo i øjeblikket en prissag, som kører i Forsyningstilsynet, og hvad den angår, betyder det ikke noget, hvad der sker med de 43,3 millioner, siger han.

– Prissagen går på, hvor stor en andel af investeringerne i Blok 6, vi skal betale, og den går også på, hvordan vi fordeler alle omkostningerne. Hele humlen i det her er jo, at har man en maskine i Blok 6, som man kommer noget brændsel ind i, så bliver noget af det til el og noget til varme, og hvordan ser fordelingen så ud i forhold til, hvad der går til el, som vi ikke skal betale for, og hvad de går til varme, som vi skal betale for? Og hvordan fordeler vi i øvrigt alle omkostningerne både de faste og de variable. Konflikten opstod, fordi vi havde en aftale, som Beof sagde op, hvorefter selskabet – som vi ser det – drejede alle knapper til højre med det maksimale og lidt til i forhold til, hvad vi skal betale. Og derfor har vi de meget høje priser i øjeblikket. tøm