Udsigt til plus gør mange spareforslag uaktuelle

KOMMUNEBUDGET

Hvorfor sidder kommunalbestyrelsen med et sparekatalog, når det nu ser ud til, at næste års kommunebudget har et overskud på godt 27 millioner kroner?

Det skyldes, at sparekataloget kom til verden på et tidspunkt, hvor det tegnede til et underskud på cirka fem millioner kroner på næste års budget. At situationen nu ser meget bedre ud, får både Socialdemokratiet og Venstre til på forhånd at love, at i hvert fald katalogets mest upopulære ideer ikke vil blive brugt.

– Sparekataloget er skabt på et tidspunkt, hvor det så ud til, at vi næste år måtte nedprioritere noget, hvis vi ville opprioritere noget andet, siger borgmester Winni Grosbøll (S).

– Før vi fik udligningstallene, så det ud til, at næste års budget ville gå i lige omkring nul, måske med et lille underskud. Når du i den situation gerne vil forbedre noget for de små børn og skolerne og også har nogle anlægsønsker, så er du nødt til at skabe noget finansiering til det. Derfor bad vi om et sparekatalog, siger hun.

Winni Grosbøll fortæller samtidig, at udsigten til at have penge mellem hænderne ikke får Socialdemokratiet til at lægge sparekataloget i papirkurven.

– Jeg vil ikke helt aflyse at bruge forslag fra sparekataloget. Der er også forslag i kataloget, som vi godt kan bruge, uden at det vil ramme nogen. Men jeg vil godt sige, at situationen nu er blevet så meget bedre, at vi ikke kommer til at bruge nogen af de forslag, som der er stor modstand imod, siger hun.

Samme melding kommer fra Venstre, kommunalbestyrelsens næststørste parti.

– Fra vores side er sparekataloget i bund og grund blevet uaktuelt. Mange af de her forslag kommer vi fra vores side slet ikke til at se på, siger gruppeformand Søren Schow (V).

– Det kan godt være, at vi stadig vil gå ind og regulere nogle udgifter. Men jeg vil næsten gerne garantere, at vi ikke kommer til at spare på den borgernære velfærd, siger han.

Forsigtig eller risikovillig?

Sparekataloget kom i sin tid ikke til verden på grund af et desperat behov for at spare. Politikerne bad om kataloget for at få ideer til udgifter at fjerne, hvis og når der kommer ønsker om at bruge flere penge på nogle indsatser – og ønsker om helt nye initiativer.

Det er stadig situationen. Forskellen er bare, at kommunalbestyrelsen nu har op til 27,2 millioner kroner til fri rådighed, før det bliver nødvendigt at finansiere endnu flere ønsker ved at trække på sparekataloget.

– Om og hvor meget vi skal bruge sparekataloget kommer også an på, hvor mange og hvor dyre ønsker, som både vi og de andre partier har omkring ting, som de gerne vil opprioritere, siger Winni Grosbøll.

– Vi vil for eksempel gerne sikre, at nye sosu-elever over 25 år kan blive ved at få voksenelevløn. Det koster to millioner. Vi vil også gerne kigge på småbørnsområdet, og vi har også nogle anlægsønsker. Og de andre partier vil også have ønsker, siger hun.

Også her er Venstre enig.

– Det vil stadig komme an på, hvad partierne gerne vil bruge flere penge på næste år. Og hvor meget mere folk gerne vil bruge. Hvis man for eksempel vælger at smide 50 millioner kroner i ældreplejen eller andet, vil vi stadig få brug for at finde nogle af de penge et andet sted, siger Søren Schow.

Winni Grosbøll mener, at en del af spillet omkring næste års kommunebudget nu vil komme til at handle om, hvor forsigtige eller risikovillige de bornholmske politikere er.

– For kommunalbestyrelsen er det blevet lidt et spørgsmål om temperament, hvordan man vil se på, at vi nu ser ud til at have 27 millioner kroner til rådighed næste år, siger hun.

– Hvis man tror, at det hele nu bliver bedre, vil man måske ønske at bruge hele det råderum. Men er man derimod nervøs for, at der kan komme en anden bølge med corona, der lægger hele turismen ned i efteråret, skal man måske holde lidt igen.