Bornholms politikere får penge at dele ud af

Kommunebudget 

For første gang i borgmester Winni Grosbølls (S) tid som borgmester ser det netop nu ud til, at Bornholm har plus og ikke minus på næste års kommunebudget, før kommunalbestyrelsen sidst på måneden skal prøve at nå frem til et forlig om budgettet.

Regionskommunens økonomer har netop anslået, at kommunens indtægter næste år ser ud til at blive godt 27 millioner kroner større end udgifterne. Økonomernes seneste kendte skøn fra juni opererede med et lille minus på cirka fem millioner.

Jeg tror ikke, at opgaven med at få et forlig om budgettet nødvendigvis bliver lettere af, at kommunalbestyrelsen nu ser ud til at få penge at gøre godt med. Opgaven kan bare blive ændret fra at skulle spare penge, som vi har været vant til, til nu at kunne bruge nogle penge

Winni Grosbøll (S), borgmester

Det minus ser nu i stedet ud til at blive til et plus, der hvis det holder vil give kommunalbestyrelsens partier et gratis råderum, når de skal forhandle om næste års budget. Det fremgår kommuneøkonomernes seneste notat fra i fredags, som Winni Grosbøll har udleveret til Bornholms Tidende.

"Den foreløbige budgetbalance udviser et overskud på 27,2 millioner kroner i 2021", hedder det i notatet.

– Budgettet ser noget mere positivt ud, end det plejer. Jeg tror aldrig, at jeg har været med til at lægge et kommunebudget med overskud, siger Winni Grosbøll.

Plusset på næste års budget kan endda også blive større, end det tegner til nu. Ifølge det nye notat vurderer kommunens økonomer netop nu, at udgifterne på ældreområdet vil blive mindre end ventet i år. Det mulige plus er ikke indarbejdet i skønnet om, at kommunen næste år får et overskud på 27,2 millioner kroner.

Ledighed koster dyrt

Udsigten til at få penge til rådighed skyldes først og fremmest, at reformen af kommunernes interne udligning nu ser endnu mere gunstig ud for Bornholm, end den gjorde kort efter, at reformen kom til verden i maj.

Det har forbedret kommunens indtægter næste år med over 150 millioner i forhold til det billede, der tegnede sig af 2021, da kommunalbestyrelsen for knapt et år siden lagde dette års budget – og samtidig også så frem mod næste år i det såkaldte budgetoverslag.

"Indtægterne fra tilskud og udligning er cirka 151 millioner kroner højere end i budgetoverslag 2021. Det skyldes i vidt omfang udligningsreformen, hvor Bornholms Regionskommune har fået et markant løft i finansieringen", oplyser kommunens økonomer i det nye notat.

Modsat er det stadig meget usikkert, hvad regionskommunen næste år får af ekstra udgifter til dagpenge og kontanthjælp, afledt af at coronakrisen har gjort flere arbejdsløse, og at krisen endnu ikke er ovre. Kommunens økonomer anslår i notatet, at udgifterne til kontanthjælp og dagpenge næste år bliver 45 millioner kroner højere, end det tegnede til, før verden havde hørt om corona.

– Først og fremmest corona betyder, at det her budget er præget af meget større usikkerhed om tallene, end vi plejer at se. Vores økonomer arbejder stadig med tallene og prøver, om de kan komme endnu tættere på det præcise billede, før kommunalbestyrelsens forhandlinger starter, fortæller Winni Grosbøll.

– Næste års overskud har også set endnu større ud, end det gør nu, men nu er vores voksende udgifter til ledighed så også regnet ind.

Regionskommunens økonomer anslår, at kommunen næste år vil få 35 millioner kroner i udgifter til dagpenge. Hvor meget coronakrisen har rykket den udgiftspost i vejret, ser man også af, at det nye økonominotat anslår kommunens udgift til dagpenge til at blive 23 millioner kroner i 2022, faldende til henholdsvis 18 millioner og 13 en halv millioner kroner i årene fra 2022 til 2024.

Svær opgave stadig forude

Winni Grosbøll venter ikke nødvendigvis, at udsigten til et overskud på næste års kommunebudget vil give kommunalbestyrelsen en lettere opgave med at forhandle et forlig om budgettet på plads. Opgaven bliver bare en anden, end den har været i de seneste mange år.

Hvad der nu kan tage tid ved budgetseminaret den 27. og 28. august kan blive at nå til enighed om, hvordan kommunen skal bruge de frie midler, der nu ser ud til at være til rådighed. Mulighederne spænder fra at yde bedre velfærdsservice (til hvem, i så fald?) over at sætte skatten og/eller grundskylden ned og at starte flere byggeprojekter – til simpelthen at lægge pengene i kommunens kasse.

Efter al sandsynlighed bliver det ikke det ene eller det andet eller det tredje, men en kombination af flere af dem. Det vil sandsynligvis føre til forhandlinger om, hvor mange penge man skal bruge på hvad.

– Jeg tror ikke, at opgaven med at få et forlig om budgettet nødvendigvis bliver lettere af, at kommunalbestyrelsen nu ser ud til at få penge at gøre godt med. Opgaven kan bare blive ændret fra at skulle spare penge, som vi har været vant til, til nu at kunne bruge nogle penge, siger Winni Grosbøll.

– Det åbner så bare også for nogle nye diskussioner om, hvad de penge så skal bruges til.