Synspunkt
Det er en falliterklæring, når nogle af vores lokalpolitikere udtaler, at man skal slippe rattet, fordi man ikke magter opgaven.
Som BAT-ansat igennem mange år skurrer det voldsomt i mine ører, når politikere taler om udlicitering som en løsning på vores nuværende problemer. Netop nu er det utilstedeligt og rigtig dårlig timing.
Jeg tror, jeg taler for flertallet, når jeg siger, at vi i BAT er stolte af vores job, vores serviceniveau og vores daglige arbejdsindsats, vi sørger i ordets bogstaveligste forstand for at hjulene ruller og bussen kører.
Havde det ikke været for mine ukuelige mellemledere og tillidsvalgte og ikke mindst dedikerede og arbejdsvillige chaufførkolleger var der ikke noget, der hed offentlig transport på øen. Vores kommunale busselskab er de seneste år ene og alene båret
af medarbejdernes indsats.
Vi har efterhånden over mange år kæmpet med dårligt arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, der har presset både overenskomster, grundlæggende arbejdsmiljøregler og almen fornuft til grænsen og i mange tilfælde også langt over det rimelige.
Det kulminerede første gang i sommeren 2018.
Vi prøvede dengang dialog, mere dialog og så forhandling, og da det ikke - over tid - bar frugt endte det i en arbejdsnedlæggelse - modvilligt fordi vi faktisk hellere ville have løst det med dialog - men det endte i sidste ende med hårdt mod hårdt for at blive hørt.
Og det var i 2018.
Så blev der lovet bod og bedring, dialog og bedre tider.
Løfter som blandt andet skulle indfries med en ny trafikchef og bedre tilsyn fra embedsværket - og som ikke blev indfriet, tværtimod.
Sunket mere ned i sølet med dårligt arbejdsmiljø og forringede vilkår endte det endnu engang med en arbejdsnedlæggelse.
Det var så sidste år
Igen blev der afgivet løfter om bedre tider, løsninger og mere dialog og til trods for, at flertallet ikke troede, at vi kunne synke dybere, blev vi klogere.
I år har vi valgt udstrakt hånd i stedet for arbejdsnedlæggelse, fordi det er i alles interesse at finde en løsning, som resulterer i netop at bevare og forbedre vores arbejdsplads, fordi vi efterhånden har fortjent at få ro på hverdagen og vide, at det trods de sidste mange års frustrationer har været værd at blive hængende.
Så fra politisk side er det vel netop nu, at man skal holde fast i rattet fremfor at give slip og vise, at man både magter og agter at løse problemerne.
Så når man inden sovsen har trukket skind begynder at tale om udlicitering, må jeg bare spørge; Hvis undskyldningen er, at man ikke magter at drive busselskab, hvordan kan man så stole på, at politikerne evner at drive de øvrige kommunale opgaver såsom hjemmepleje, jobcentre, skolevæsen, socialvæsen og så videre. Opgaver som i min optik ikke er mindre komplicerede end busdrift.
Altså hvis man indrømmer, ja, faktisk ligefrem undskylder sig med, at man ikke magter ansvaret, hvordan hulen kan man så tage ansvar for at lede noget som helst andet. Det er da en falliterklæring af episke dimensioner.
Man udtrykker støtte til de dialogsøgende, hårdt pressede bAT-ansatte og nærmest beder dem holde fast for vores allesammens skyld og truer i samme åndedrag, omend indirekte, vores jobsikkerhed - for det er de facto hvad en eventuelt udlicitering betyder: Ny arbejdsgiver, nye vilkår, ændrede lønrammer, ændrede pensionsvilkår, farvel til eventuelt anciennitet - det er da alt andet end et skulderklap.
Men selvfølgelig. Der skal da også tages hensyn til de lokale vognmænd, der ligeledes er blevet modarbejdet og tilsidesat af trafikchefen.
Så på egne og flere kollegers vegne til de politikere, der taler for udlicitering:
Nej tak, jeg vil helst beholde min arbejdsplads, som den er. Og Selvtak for at få jeres kommunale busdrift til at hænge sammen gennem tre, fire, mange år med umulige arbejdsvilkår, dysfunktionelle chefer, underlige tiltag og generelt med røven i vandskorpen.
Vi gør og har gjort det indtil nu udelukkende fordi, vi har en professionel tilgang til det, vi er: et nødvendigt serviceorgan som er livsnerven i ethvert lokalsamfund.
Skulle jeg foreslå en løsning, så handler det om at ansætte de rigtige embedsmænd og holde øje med at det, de foretager sig, er i overensstemmelse med det, der forventes af dem.
Og lige præcis der kan jeg kun være enig med politikerne i, at de har fejlet.
Gustav Danholt. chauffør nummer. 1804