Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

78-årig kvindelig cyklist kørt ned i Rønne

Politi

Mandag morgen blev en 78-årig kvindelig cyklist kørt ned på Snorrebakke Allé i Rønne.

Kvinden kørte tilsyneladende ud foran en 31-årig kvindelig bilist, der ikke kunne nå at bremse.

Den kvindelige cyklist slog hovedet ved uheldet og blev bragt til Bornholms Hospital i ambulance. Kvinden blev senere overført til Rigshospitalet, men hendes tilstand er stabil, oplyser Bornholms Politi i døgnrapporten.