Sammen med fire fritidsarkæologer fandt Bornholms Museum mandag en større skat fra vikingetiden på gården Nørregårds jord syd for Tingsted-ådalen ved Vestermarie. Foto: Jens-Erik Larsen

Nyt fund giver næring til teori om en storstilet plyndring for 1.000 år siden

FORTIDSFUND

Sammen med fire fritidsarkæologer fandt Bornholms Museum mandag en større skat fra vikingetiden på gården Nørregårds jord syd for Tingsted-ådalen ved Vestermarie. Fundet giver yderligere næring til de bornholmske arkæologers stærke formodning om, at et større antal gårde i området blev plyndret og brændt ned på én gang for ret præcis 1.000 år siden.

– Den yngste mønt, som vi har dateret nu, er en tysk mønt fra 1015. Så skatten er nok lagt i jorden omkring år 1015 til 1020, fortæller museumsassistent René Laursen.

Første del af skatten blev i september og oktober sidste år fundet af fritidsarkæologen Tim Bech Rasmussen fra Sandkås. Bornholms Museum har siden da holdt fundet hemmeligt for at undgå, at skattejægere kom i vejen, før museet selv havde ressourcer til at grave området systematisk efter.

Tim Bech Rasmussen fandt i første omgang 23 sølvmønter og fem stykker såkaldt brudsølv, møntfoden i den tidlige vikingetid, hvor man stadig brugte sølvets vægt og ikke værdien af en mønt til at måle værdi med. Mandag stødte omkring 25 mønter og mere brudsølv til.

Mønterne er utrolig velbevarede. Det kan skyldes, at de først er plevet pløjet op fornylig, eller at forholdene i jorden er gunstige, forklarer museumsassistent René Laursen. Foto: Jens-Erik Larsen

– Mønterne er utrolig velbevarede. Det kan skyldes, at de først er plevet pløjet op fornylig, eller at forholdene i jorden er gunstige, siger René Laursen.

– Vi kan se, at mønterne er blevet lagt ned i en lerkrukke. Det har været godt for mønterne. Når mønter fra vikingetiden har haft kontakt med organisk stof som træ eller læder, optræder der ofte ætsninger på mønterne, når vi finder dem, siger han.

– Vi er heldige med, at Lars Tolstrup, der ejer jorden her, kører med reduceret jordbehandling. Det er kun derfor vi har fundet den her skat, for havde han bearbejdet jorden som normalt, havde skatten forlængst været væk. Det er i sidste-sidste øjeblik, at vi får skatten her op, siger Bornholms Museums chefarkæolog Finn Ole Nielsen.

Skatten vil senere blive udstillet på Bornholms Museum. Herfra skal den sendes til vurdering på Nationalmuseet.

Skatten lå i soverværelset

Slots- og Kulturstyrelsen har bevilget 50.000 kroner til arbejdet, og pengene bliver blandt andet brugt på at leje en gravemaskine. Pengene er blevet bevilget, fordi fundet er interessant, selv efter bornholmske forhold. Med store fund fra alle historiske perioder er Bornholm det største arkæologiske slaraffenland i Danmark.

– Vi har fundet omkring 100 vikingeskatte på Bornholm, og den her er vel i top-20. Det interessante ved den her skat er, at vi også har fundet det lerkar, som skatten blev lagt ned i. Så vi ser, hvordan de har begravet skatten, fortæller Finn Ole Nielsen.

Skatten viste sig at være blevet begravet inde i et hus, som arkæologerne ikke kendte til, før mandagens gravearbejde begyndte.

– Alt tyder på, at skatten blev begravet inde i boligen, på vestsiden af huset. Når vi finder skatte inde i vikingehuse, plejer de at være gravet ned i soveværelset, siger Finn Ole Nielsen.

– Det er ligesom i dag, hvor man syr penge ind i madrassen.

– Vi har fundet omkring 100 vikingeskatte på Bornholm, og den her er vel i top-20, siger Bornholms Museums chefarkæolog Finn Ole Nielsen. Foto: Jens-Erik Larsen

Amatør får adrenalin-kick

Mandag eftermiddag: Fritidsarkæologen Michael Møller viser stolt et fund frem.

– Det ligner en stålwire fra Østkraft. Dem har jeg også fundet nogle stykker af, siger fotografen.

– Nej, det er sølv, siger Michael Møller.

Sammen med Jan Jepsen og Bent Gregersen, to andre fritidsarkæologer, hjælper han Bornholms Museum med at grave skatten ud. Først på dagen deltog også Tim Bech Rasmussen, der fandt første del af skatten sidste år. Midt på dagen kaldte arbejdet på ham.

Ligesom Jan Jepsen og Bent Gregersen er Michael Møller en erfaren fritidsarkæolog. Til daglig er han pedel på Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker. Men i dag holder han fri for at være med til at grave skatten ud.

– Når man har gået med detektor i mange år, ringer museet, når de har brug for hjælp. Det giver en fed fornemmelse hver gang du hiver en mønt op. Det giver et adrenalinkick hver gang, fortæller han.

– Lige pludselig hiver man noget op, som ingen har set i 1.000 år. Det er en fantastisk fornemmelse.

For fire år siden var Michael Møller med til at finde en vikingeskat hele vejen fra det første fund til Bornholms Museum dækkede stedet til igen. Det var den store Blykobbe-skat, et ualmindeligt rigt skattefund på 475 mønter og og cirka 75 stykker brudsølv.

– Det er stort at være med til at finde en hel skat. Fra det første fund til hele skatten er kørt hjem til museet, siger han.

Chefen underkender eget værk

Midt i udgravningen er arkæologerne gået uden om en lille, rektangulær forhøjning af jord. Som var det en cigarkasse lavet af muld. Det er bunden af den krukke, som skatten lå i. Fire mønter og to stykker brudsølv er synlige helt oppe i jordoverfladen.

Chefarkæolog Finn Ole Nielsen slår små, forsigtige huller med en lang afmærkningsbøjle af metal. Cirka 10 centimeter er der mellem hvert hul. Helt forsigtigt, ikke ødelægge noget. Hvis det da er muligt.

Meningen er at perforere jorden, præcis som man gør det med et stykke papir, som man ønsker at rive over et helt bestemt sted. Målet er at få krukken hjem i ét stykke.

– Det er bedst, at han gør det. Der bliver ballade, hvis en af os andre ødelægger sådan en krukke, siger Michael Møller.

 

Vi har fundet omkring 100 vikingeskatte på Bornholm, og den her er vel i top-20. Det interessante ved den her skat er, at vi også har fundet det lerkar, som skatten blev lagt ned i. Så vi ser, hvordan de har begravet skatten

 

Da hele krukken er næsten fri af den omgivende jord, skubber arkæologerne en tynd metalplade ind under krukken. Og trækker den over i en kasse, men ak: Et enkelt brud blev det til. Krukken kommer alligevel ikke hjem i ét stykke.

Hvor højt på en skala fra 1 til 10 vil du bedømme det stykke arkæologisk håndværk, som du lige har lavet her?

– Det er under en 3’er. Det er ikke værd at skrive hjem om, smiler Finn Ole Nielsen.

Alarm fra metaldetektoren

Midt på eftermiddagen giver Jan Jepsens metaldetektor pludselig lyd fra sig et nyt sted. Signalet er kraftigt.

Finn Ole Nielsen griber spaden og begynder at grave. Først er det potteskår. Dem vipper han rutineret fra spidsen af spaden ned i Bent Gregersens hænder. René Laursen går den løse jord efter med en mejsel.

Chefarkæologen kan fornemme, at han er tæt på fundet nu. Han ændrer gravestil til kun at bruge det yderste hjørne af spaden.

– Nu skal jeg passe ekstra meget på, siger han koncentreret.

– Stop! råber Michael Møller så.

– Dér var den! siger Finn Ole Nielsen.

– Det var en broche, og det var bronze.

Det nye fund giver næring til en teori om en storstilet plyndring for 1.000 år siden. Foto: Jens-Erik Larsen

Telefon fra nutiden

Efter bronzebrochen er blevet støvet af, ringer Bent Gregersens telefon. Flash forward fra vikingetiden til den digitale tids kimende mobiltelefoner. Det er Tim Bech Rasmussen, fritidsarkæologen fra Sandkås, der fandt den første del af skatten og i dag deltog i at grave videre i tre timer først på dagen. Før han måtte tage på arbejde.

– Det er super spændende. Jeg ville gerne have været med hele vejen, siger han.

– Det er klimakset på fundet, der kommer i dag. Men jeg kender alle dem, der graver derude i dag, og jeg stoler 100 procent på dem.

Tim Bech Rasmussen beskriver følelsen af et stort fund på samme måde som Michael Møller.

– Man står med en ting, der er 1.000 år gammel og ikke har været rørt siden. Det er fantastisk, og mønterne i det her fund er endda meget flotte, siger han.

– Så kan man da prale lidt med det.

Der er næsten altid mere

Finn Ole Nielsen går fem skridt over til en anden del af udgravningen. Han sparker en smule til jorden. For udenforstående er det hele bare lysebrun muld. For Finn Ole Nielsen er noget af jorden bevismateriale.

– Se her! Det er trækul, og herovre har vi noget rød lerklining, der er brændt. Så overfaldsmændene har brændt gården ned, men de har ikke fundet skatten. Det var meget almindeligt ved plyndringer: Hvis de ikke fandt noget af værdi, så brændte de gården af som straf, siger han.

Arkæologerne fortsætter arbejdet resten af ugen.

– Skatten er i hovedtræk fundet. Resten af ugen handler om at få styr på det hus, som vi står med. Lige nu har vi en første konstatering af et hus. Men er der kun det ene eller ligger her flere? Vi vil også gerne se, hvordan huset eller husene her falder i tråd med andre bebyggelser i området her, som vi kender fra vikingetiden, fortæller Finn Ole Nielsen.

– Hvis huset er et enkelthus, og vi kan knytte fundene til det hus, kan den viden være lige så værdifuld som selve fundene.

Men et fund kommer sjældent alene på Bornholm. Også ved Tingsted er der mere i de dybere jordlag.

– Der ligger også en stenalderbebyggelse længere nede i jorden, som vi også gerne vil have styr på, siger Finn Ole Nielsen.

Tragedien for 1.000 år siden

Finn Ole Nielsen peger over mod nabogården Kannikegård. Han har længe vidst besked med, at mange gårde her i nærheden blev plyndret og brændt ned for ret præcis 1.000 år siden. Så hvor andre bare ser marker og gårde, ser Finn Ole Nielsen rækker af forkullede vikingehuse for sit indre blik.

– Der er en koncentration af skattefund i området her. Derfor er vi interesseret i at se, om der er et tidsmæssigt sammenfald mellem skatten her og andre, der er blevet fundet i området, siger han.

– Hvis der er et tidsmæssigt sammenfald, så taler det for, at der har fundet en stor plyndring og en stor tragedie sted, der ramte mange gårde. Så har sørøverne vidst, at det var her omkring, at folk samledes, og så har de plyndret og afbrændt mange gårde på én gang.

– Den mest almindelige årsag til, at folk i vikingetiden gravede skatte ned var, at de følte sig truet. Her kan vi se, at huset er blevet brændt af, og modsat for nylig på Bjerregård ved Rispebjerg kan vi se, at folkene her på stedet ikke er vendt tilbage for at grave efter skatten, siger Finn Ole Nielsen.

At skatten fik lov at ligge urørt i ret præcis 1.000 år varsler ilde for, hvad der skete med de bornholmere, der blev overfaldet.

– Folkene på gården her er blevet slået ihjel eller bortført. De er i hvert fald ikke vendt tilbage efter skatten. Det, som vi står med her, er en tragedie, siger Finn Ole Nielsen.

– Det ser også ud til, at gården her aldrig har været bygget op igen. Det ser man nogle gange: At man ikke ville vende tilbage og genopbygge et sted, der har været brændt ned, siger han.

Chefarkæologen rydder op og pakker sammen for i dag. Nu handler det om at skåne pladsen mod ubudne gæster. Så Finn Ole Nielsen samler plasticposer sammen.

– Når vi efterlader plasticposer herude, kommer mågerne og hakker i dem, siger han.

– Mågerne er super nysgerrige. Det går ikke at invitere dem til det, og det gør vi, når vi kommer til at efterlade plastic.

 

 

Foto: Jens-Erik Larsen

Vikingeskatten ved Vestermarie

Efter mandagens fund består vikingeskatten på Nørregård ved Vestermarie af omkring 50 sølvmønter og 10 stykker brudsølv, møntfoden i den tidlige vikingetid.

Første del af vikingeskatten ved Vestermarie blev sidste efterår fundet af fritidsarkæologen Tim Bech Rasmussen.

Bornholms Museum har siden da holdt fundet hemmeligt for at holde skattejægere væk fra området.

Hjulpet af tre fritidsarkæologer graver museet i denne uge området færdigt. Slots- og Kulturstyrelsen har bevilget 50.000 kroner til arbejdet.

Den begravede skat lå i et hus fra vikingetiden. Fundet falder tidsmæssigt sammen med andre skattefund fra nedbrændte vikingehuse i nærheden. Bornholms Museum er derfor blevet bestyrket i sin teori om, at husene blev plyndret og brændt ned i ét stort angreb.

Skatten ligger nær Tingsted, det eneste af vikingetidens bornholmske tingsteder, der har givet navn til en nutidig lokalitet. Vikingetidens tingsted ved Vestermarie er beskrevet, men er aldrig blevet fundet.