Filtskåle der kan bruges og vaskes

Filtskåle der kan bruges og vaskes
Pressefoto
| 17. AUG 2020 • 18:16
Af:
jakob-marschner

17. AUG 2020 • 18:16
Kan man fremstille skåle af filt? Og kan de i så fald bruges som skåle, eller er de bare til pynt?

Ja til begge dele, vil kunstneren Lene Korsholm svare. Hvordan det kan gå for sig, vil hun vise, når hun fra 23. til 29. august udstiller i Galleriet i Snogebæk sammen med maleren Claus Reinhold. Han bidrager med malerier, hvoraf mange skildrer naturen.

– Og bliver de fedtede af brug, kan de vaskes, siger Lene Korsholm om filtskålene.

Udstillingen hedder Farver 2 – dels fordi de to kunstnere udstiller sammen, dels fordi udstillingen i Snogebæk er deres anden sammen på Bornholm. Den første fandt sted sidste år i Galleri Vang Havn.