Emil “Smil” Malmgren Hansen døde onsdag i denne uge, 96 år gammel. Foto: Jens-Erik Larsen

Mindeord: Han plantede smil og solskin på sin vej gennem tilværelsen

I juledagene 1998 taber plastiksvanen på Svaneke Torv hovedet. Et uskyldigt offer for subversive kræfter i købstaden, der i forvejen er kendt for sine festoriginaler og skæve eksistenser.

Hærværket er aldrig fuldt opklaret. Attentatmændene er ikke afsløret. Forbrydelsen forældet. Sagen henlagt.

Mindeord

Den sidste overlevende af stifterne af foreningen “Det Glade Vanvid” i Svaneke, Poul Friis, skriver disse mindeord om ærespræsidenten Emil “Smil” Malmgren Hansen:

I juledagene 1998 taber plastiksvanen på Svaneke Torv hovedet. Et uskyldigt offer for subversive kræfter i købstaden, der i forvejen er kendt for sine festoriginaler og skæve eksistenser. Hærværket er aldrig fuldt opklaret. Attentatmændene er ikke afsløret. Forbrydelsen forældet. Sagen henlagt.

En god måned senere stikker fjerkræet atter hovedet frem. Et kort øjeblik i flammerne fra brændende crepepapir. Midt under gartner Emil Malmgren Hansens 75 års fødselsdagsfest på Mariegården. Samme dag er “Smil”, som den gamle gartner blev kaldt, blevet udnævnt til ærespræsident for den nystiftede forening “Det Glade Vanvid”.

Udnævnelsen var en anerkendelse af Smils helt særlige betydning for Svaneke og livsglæden i lillebyen. En cadeau til hans underfundige humor, fantastiske idérigdom, kringlede tankegang og karismatiske personlighed.

Det er over 21 år siden, og nu er Smil her ikke mere, men eftermælet som Svanekes bankende livsglade, overraskende og varme hjerte består og vil leve længe endnu. Vi vil huske hans utallige historier, hans overrumplende reklameskilte, skøre indfald og den dybe omsorg for byens mange utilpassede og forpjuskede sjæle.

Og vi vil tænke med varme på den indsats han, og i sin tid også hustruen Ulla, gjorde for byens fællesskab og foreningsliv. Man kan, endda uden at lyde banal, med sandhed sige, at han plantede smil og solskin på sin 96 år lange vej gennem tilværelsen.