Ville vores ø ikke blive en smittebombe, når så mange fremmede kom og flokkedes og stod i kø? Nej, i hele julie er der kun ét bekræftet smittetilfælde. Foto: Klaus Holsting

Hvorfor blev vi ikke syge af turisterne?

LEDER

Kan I huske, hvor splittede vi var? Nu nærmede sommeren og turistsæsonen sig. Danskerne kunne ikke rejse ud; de ville til Bornholm. Det var vi mange, der var glade for – lige så mange frygtede det. For ville vores ø ikke blive en smittebombe, når så mange fremmede kom og flokkedes og stod i kø? Festede og hyggede. Og skruede ned for sikkerheden og den gode opførsel.

Men efterhånden som sæsonen nærmede sig, var det som om det økonomiske argument vandt over bekymringen …

Det opsigtsvækkende er, at det ikke gik galt. Tværtimod. Og endnu mere opsigtsvækkende: Vi ved faktisk ikke præcist hvorfor, det gik godt.

Vi kan blive enige om, at juli måned har været en af de travleste i mands minde. Ekstra mange vandrere og cyklister stødte til oven i sommerhusgæsterne. Også Christiansø har været yderst velbesøgt.

Alligevel har vi kun ét bekræftet smittetilfælde i hele juli. Det vil sige en borger, med adresse på Bornholm, der er smittet – mens det vrimlede med mennesker.

Det er imponerende.

Vi kan altså uden videre fastslå, at mange mennesker ikke i sig selv udgør en smitterisiko. Det handler om hvilke mennesker. Og hvordan vi opfører os.

 

Måske er vi så heldige,
at mennesker, der var syge,
ikke tog på ferie

 

Måske er vi så heldige, at mennesker, der var syge, ikke tog på ferie. De blev ganske enkelt helt fornuftigt hjemme. Det kan så være en lille lektie til os alle sammen om, at der ikke er grund til at kaste mistanke på folk, selv om de for eksempel er fra København. De kan også tænke sig om. Og tage hensyn.

Så er der måden, vi er sammen på. Regionsrådsmedlem Leila Lindén (S) var en af dem, der gruede lidt for, hvad sommeren kunne udvikle sig til. Hendes evaluerende pointe er, at ikke mindst restauranterne har været gode til at regulere folks adfærd. Hun har set masser af håndsprit og håndvask – og færre borde og dermed større afstand mellem stole og gæster.

Det er en vigtig pointe. Når spisestederne massivt har signaleret til folk, at de skulle passe på, har både bornholmere og turister jævnligt fået en påmindelse om, at det ikke var slut. Den påmindelse har vi taget med os videre, så vi også huskede afstand og hygiejne på gaden, stranden og i busserne.

Og nu er vi så der, at de fleste turister er rejst hjem. Og restauranterne har vel rykket bordene sammen igen. Vi kan ånde lettet op. Nej – for det er ikke slut. Det viser sig allerede rundt omkring i landet, at virus får fat igen, hvis vi skruer ned for forholdsreglerne.

Vi skal ikke have et Bornholm, der udvikler sig til et regionalt problem. Vi skal fastholde den fine linje. Er du begyndt at kramme? Hold op med det! Hilser du med fremstrakt hånd? Lad være med det!

Vi kan vel samle det i én sætning: Du skal ikke være bange for andre mennesker. Lige meget hvor de er fra. Men vi skal fastholde den gode opførsel. Så går det nok.