Teknisk samling i Allinge. Foto: Jacob Jepsen.

Se billederne: Bornholms Tekniske Samling får doneret mange medtagne ting

Ebbe Gejl Hansen og Jørn Munk har stort set alle hverdage i de seneste 11 år helt frivilligt gået op og ned ad hinanden – og en masse maskiner.

De møder tidligt på værkstedet hos Bornholms Tekniske Samling og går tidligt hjem. For et års tid siden begyndte pladesmed Ole Skov-Hansen også at komme forbi og arbejde.

Arbejde

Ebbe Gejl Hansen og Jørn Munk har stort set alle hverdage i de seneste 11 år helt frivilligt gået op og ned ad hinanden – og en masse maskiner. De møder tidligt på værkstedet hos Bornholms Tekniske Samling og går tidligt hjem. For et års tid siden begyndte pladesmed Ole Skov-Hansen også at komme forbi og arbejde.

Dagligt får det 4.000 kvadratmeter store museum i Rutsker doneret gamle maskiner, værktøj, kemikaliedåser, ølflasker, emaljeskilte og meget andet. Tingene skal stå i den enorme udstilling og minde besøgende om de seneste 100 års bornholmske hverdag. Men før de indleverede ting bliver udstillet, skal de vurderes og renoveres. Den klarer Ebbe, Jørn og Ole ude på værkstedet.

Ebbe Gejl Hansen. Foto: Jacob Jepsen.
Jørn Munk. Foto: Jacob Jepsen.
Ole Skov Hansen. Foto: Jacob Jepsen.

På væggen hænger Tine. Som så mange andre i værkstedet har hun efterhånden nogle år på bagen. Hun smiler fra en kalender, der blev trykt til brug i 2015. Men Tine hænger der stadig, og forklaringen er simpel: Det har vist sig umuligt at finde en aktuel kalender, der lever op til den gamles kvaliteter. Man kan ikke få den slags kalender mere. De er gået helt af mode – mærkeligt nok.

Der er enighed om, at hvis det ikke var tilfældet, ville det ende med, at kalenderne kom til at fylde så meget, at der til sidst ikke var plads til værktøj på væggen.

I kaffepausen bliver der snakket om vejr, vind og besøgstal. Stort set alt. Ikke kun maskiner.

 

Ole Skov Hansen
Ole Skov Hansen.

Ole Skov-Hansen sidder foroverbøjet på sin montørstol. Der gør han altid, når han arbejder. Hvordan skal man ellers som pladesmed på et autoværksted være i fornuftig arbejdshøjde, når man retter buler i biler? Efter årtier i samme stilling er det naturligt for Ole at sætte sig, som han plejer.

Han er ligeglad med, hvad han arbejder med. Han laver alt – så er man sikker på at arbejde med lidt forskelligt. Lige nu renoverer han en pedalbil i børnestørrelse. Den er produceret tilbage i 1960’erne, hvor det bedrestillede borgerskab købte pedalbiler af metal til deres børn. Det eksemplar, Ole arbejder med, har nogen været oppe og hoppe på, så der er kommet en bule. Den retter han ud, spartler og sliber. De andre to driller ham med, at det er noget puslearbejde. Senere skal bilen males i den oprindelige mintgrønne farve, og så skal den hen og stå i legetøjsafdelingen.

Før bilen kom ind på vækstedet, lå den og ventede på Oles hænder. Den blev indleveret til teknisk samling på et tidspunkt og befandt sig på lageret, indtil et bestyrelsesmedlem syntes, at Ole Skov-Hansen måtte være den rette mand til at rette op på det gamle stykke legetøj. Så gik pladesmeden i gang.

På den måde ligner det frivillige arbejde på værkstedet et betalt job. Det er et arbejde. Men et arbejde, man ikke behøver være bange for at kalde “beskæftigelsesterapi”.

Jørn Munk.
Nogen har doneret nogle remedier fra et gammelt apotek. Dem har Jørn Munk sat sig for at se nærmere på. Han ved ikke, hvad det er for noget – det står på latin det hele. Men der er kors og dødningehoveder på nogle af flaskerne, så de skal ikke stå frit fremme ude i apotekudstillingen. De skal ind på nogle hylder med plexiglas foran.

Jørn laver lidt af hvert, når han er på Teknisk Samling. Han vurderer, renoverer og laver udstillinger. Han er blæksprutte og har været det siden han gik på efterløn for 14 år siden. Det passer ham fint. Det er meget sjovt at have noget at stå op til. At komme et sted hen, hvor der er nogen at snakke med og noget at lave.

Men der er nogle arbejdsopgaver, Jørn nyder mere end andre. Efter at have været automekaniker og pladesmed i 42 år er interessen for biler ikke så stor længere. Nu kan han bedst lide at arbejde udenfor. Han klipper græs, passer have, maler. Jørn Munk bruger en del tid på at vedligeholde Teknisk Samlings udearealer.

Han er den, der er kommet i værkstedet i længst tid. Langt de fleste af årene har Ebbe Gejl Hansen også været der. Som på alle andre arbejdspladser kan de blive sure på hinanden over bagateller. En kan have rodet et sted, hvor han ikke har noget at gøre. Men så går der nogle dage. Lige nu kan Jørn kun smile og ryste på hovedet af det.

 

Ebbe Gejl Hansen.

Det er interessen for maskiner og mekanik, der får Ebbe Gejl Hansen ud af sengen klokken 5.30 om morgenen og hen til Teknisk Samling. Han er interesseret i alt med bevægelige dele, der kan udføre et stykke arbejde.

I øjeblikket totalrenoverer han sin 11. traktor for museet. En Massey Ferguson 35 fra 1962, som har været i postvæsnets tjeneste. Sine første år trak den vogne med post til og fra færgerne, siden var køretøjet posttraktor på landet.

Renoveringen kræver en arbejdsindsats. Tag nu bare tændrørene. De skal shines op, fordi de er sodet til efter lang tids brug. Men efter en tur med stålbørsten er de så gode som nye igen.

De helt gamle traktorer på jernhjul står ofte fast i motoren. Men Ebbe giver dem noget mirakelolie i cylinderne, som også får en gang honing. Trænger de til nye stempler, får de det. Ebbe er ikke meget for at trille noget ud af værkstedet, der ikke kan køre.

Fascinationen af maskiner og mekanik startede i Ebbe Gejl Hansens barndom og har fulgt ham hele livet. Arbejdet på Teknisk Samling har ikke lært ham noget nyt. Han bruger kun gammel viden. Håndelaget er udsprunget af hans vedvarende interesse for maskiner og en fortid som kampvognskører. Da han tilbage i 1969 startede i militæret, var det et krav, at han og de andre kampvognkørere gik til hånde, når kampvognene skulle repareres. Det blev betragtet som vigtigt, at dem, der kørte maskinerne, også vidste, hvordan de fungerede. På den måde lærte han meget.

Nye biler har Ebbe det ikke godt med. Det er jo elektronik hele pivtøjet. Man skal bruge avanceret måleudstyr og computer for at finde ud af, hvad der er galt med dem. Når han renoverer en svend som posttraktoren, er ledningsnettet den største udfordring. Så nye biler har Ebbe Gejl Hansen det ikke godt med.