Bornholms Hospital. Foto: Berit Hvassum

Digitalt projekt og børnesygepleje er på ønskelisten: Der ligger ikke guld at dele ud af, siger Leila Lindén

Budgetforhandlingerne i Region Hovedstaden står for døren, og partiernes chefforhandlere skal i de kommende par uger sætte sig ned og forhandle, fortæller socialdemokraten Leila Lindén.

Står det til hende, skal udviklingen af telemedicin og andre digitale projekter på Bornholm have en bid af pengene.

Sundhedspolitik

Budgetforhandlingerne i Region Hovedstaden står for døren, og partiernes chefforhandlere skal i de kommende par uger sætte sig ned og forhandle, fortæller socialdemokraten Leila Lindén.

Står det til hende, skal udviklingen af telemedicin og andre digitale projekter på Bornholm have en bid af pengene.

– Det skal vi i hvert fald have fortsat, så vi ikke behøver at rejse så meget, og vi kan klare mere digitalt, siger hun om Digital Ø-projektet.

– Vi har sendt det signal, at det ikke skal påvirkes af covid-19. Det er måske ekstravigtigt at accelerere udviklingsprojektet, for vi har jo opdaget i corona-tiden, at der er patienter, vi godt kan holde hjemme på øen til en videokonference, hvor en læge eller sygeplejerske sidder hos dig, mens man snakker med specialisterne ovre på Rigshospitalet via skærme, siger Leila Lindén.

Til den fireårige periode 2020-2023 blev der sidste år afsat halvanden million kroner om året til det bornholmske sundhedsdigitaliseringsprojekt.

Derudover har Leila Lindén forud for forhandlingerne et ønske om, at der kan afsættes penge til børnesygeplejerskerne på Bornholms Hospital.

– Jeg vil godt have lidt flere penge til at kompetenceudvikle børnesygeplejersker. Vi har ikke ret mange syge børn på Bornholm og vil gerne have en fast samarbejdspartner på den anden side til at udveksle erfaringer og klæde vores sygeplejersker på.

Inden forhandlingerne skal man dog ikke forvente, at Bornholms Hospital vil blive overdynget med penge, da den politiske prioriteringspulje til alle regionens hospitaler, fraregnet psykiatrien, er på 27 millioner kroner.

– Så der ligger ikke guld at dele ud af, siger Leila Lindén.

Regionsrådsmedlem Leila Lindén (S). Foto: Jens-Erik Larsen

Flere penge til sundhed

Sammenlagt øges Region Hovedstadens økonomiske ramme med 721 millioner kroner i 2021 som følge af økonomiaftalen med Danske Regioner og finanslovsaftalen, der blandt andet tildelte regionen 188 millioner kroner til ansættelser af flere sygeplejersker og 144 millioner kroner til øgede driftsudgifter i psykiatrien.

Økonomisk kan efterdønningerne af corona-nedlukningen aflæses i hospitalsudgifterne. Region Hovedstaden har registreret ekstraordinære nettoudgifter på 891 millioner kroner. For eksempel er der blevet brugt 126 millioner på overarbejde eller andre ekstraordinære lønudgifter. Inden sommerferien afsatte regionspolitikerne 200 millioner kroner til at afvikle den pukkel af behandlinger, der blev udskudt i forbindelse med hospitalernes opmærksomhed på covid-19 i foråret.

Region Hovedstaden har haft det nationale ansvar for indkøb af værnemidler og andet medicinsk udstyr knyttet til corona-bekæmpelsen, og sammenlagt er der brugt 2,3 milliarder kroner på disse indkøb, der deles med resten af landets regioner.

Regionens indkøbsafdeling har for eksempel investeret 788 millioner kroner i kitler, 396 millioner kroner i åndedrætsværn og 210 millioner kroner i hånddesinfektion.

Når Leila Lindén ser tilbage på den første fase af coronanedlukningen, var netop manglen på værnemidler et stort problem, og coronakrisen har for mange i sundhedsvæsnet været en påmindelse om nødvendigheden i at opbygge lagre af udstyr.

– Man prioriterede hospitalerne meget skarpt, men jeg ved, at det ude på plejecentre og i hjemmeplejen var et problem, at der manglede værnemidler. På et tidspunkt havde de bestemt ikke, hvad de skulle have, siger hun.