Amerikanske Evelyn Harpham fra Arlington, Virginia med rødder i Vestermarie og Klemensker. Privat foto

Amerikansk violinspiller med rødder i Vestermarie og Klemensker

En dna-test kan bringe dig vidt omkring i verden. Her er historien om amerikanske Evelyn Harpham fra Arlington, Virginia med rødder i Vestermarie og Klemensker.
SLÆGTSFORSKNING

En dna-test kan bringe dig vidt omkring i verden. Her er historien om amerikanske Evelyn Harpham fra Arlington, Virginia med rødder i Vestermarie og Klemensker.

SLÆGTSFORSKNING

Hvis du har prøvet at tage en dna-test, så kan du måske godt være lidt frustreret over, at spændingen omkring, hvor du stammer fra i verden, er alt for hurtigt udløst: ”Okay. Jeg er mest skandinavisk, noget irsk og en smule finsk – og livet går videre”. Lidt som at vente på en præmieløs lottokupon med forventningens glæde som øverste markør.

Min mand har for eksempel en anelse græsk/syditaliensk etnicitet, men når han ikke kan få nogle direkte navne på familiemedlemmer, så taber han hurtigt interessen, og det tror jeg, mange gør. Det er dog heldigvis sådan, at man godt kan bruge sin etniske oprindelse til konkret slægtsforskning, så kedelige etnicitetsprocenter bliver til mennesker af kød og blod – især hvis man også gider at plotte familiemedlemmer ind på sit stamtræ. Der skal arbejdes lidt for det, og så vanker der også præmier i form af spændende familiehistorier for enden af knokleriet.

Lad mig præsentere Evelyn Harpham. Bag dette smukke navn gemmer der sig en nydelig 76-årig dame fra Arlington Virginia. I skrivende stund har vi kendt hinanden en uges tid. Hun har rødder på Bornholm. Hendes oldemor Laura Kirstine Marker er født i Vestermarie i 1868, mens tipoldeforældrene stammer fra både Vestermarie og Klemensker. Jeg fandt Evelyn via min dna-test hos Myheritage. Vi deler 0,8 procent DNA, og selvom det ikke lyder ikke af meget, så er det nok til, at vi sandsynligvis deler samme olde- eller tipoldeforældre.

 

Det kan tyde på, at det irsk,
skotske og walisiske etnicitet
er fra din fars side

 

Evelyn og jeg har 44 fælles dna-matches og bag en del af disse matches, gemmer der sig bornholmske navne, så der er ingen tvivl om, at vores fælles forfædre har sit genetiske ophav på Bornholm. En del af det i hvert fald. Jeg har bedt Ilan Melchior, dansk country manager hos Myheritage om hjælp, for man farer nemt vild i de genetiske kringelkroge. Han kan f.eks. hurtigt spotte, at vores fælles forfædre skal findes på min fars side:

”Når jeg kigger på Evelyns skønnede etniciteter ved siden af dine, kan jeg se, at det er det irske, skotske og walisiske etnicitetet, I har til fælles, mens hun intet skandinavisk etnicitet har. Jeg kan under fælles DNA-matches se, at hun ikke matcher med din mor, og at jeres fælles slægtsnavne er Hansdatter og Jørgensen som er fra din fars side, og det kan tyde på, at det irsk, skotske og walisiske etnicitet er fra din fars side,” skriver han til mig i en mail.

Det lyder muligvis som volapyk for nogen, for havde jeg ikke lige skrevet, at Evelyns oldemor var født i Vestermarie? Hvordan kan det så være, at hun ikke har skandinavisk etnicitet? Ganske kort kan det forklares sådan, at det er tilfældigt, hvilken dna, som du arver fra dine forældre – og som de igen har arvet fra deres forældre. Derfor kan spor efter den skandinaviske etnicitet forsvinde stille og roligt ud af slægten. Dog kan Evelyns søskende for eksempel godt have haft skandinavisk etnicitet, mens Evelyn ikke har arvet noget.

Evelyns far og bror.

Men at Evelyns forfædre stammer fra Bornholm er der ingen tvivl om. Hun har skrevet til mig, at de “nyeste” danskere i hendes familietræ er hendes oldemor og tipoldeforældre, der emigrerede fra Bornholm I 1870’erne. Tipoldefar er Lars Peter Marcher (eller Marker) født den 12. februar 1820 i Vestermarie Sogn, som giftede sig i 1857 med Ellen Kirstine Pedersen (Der tog sin fars efternavn ”Jørgensen”, efter hun emigrerede.) De fik Laura Kirstine Marker, som kun var ni år gammel, da hun drog med forældrene til Amerika.

Og her følger lidt flere familieoplysninger på Evelyn: Hendes tipoldefar Lars var søn af Hans Peter Marcher født omkring 1799. Hans Peter giftede sig med Ellen Margarethe Larsdatter.

Ellen Kirstine Pedersens far var Peder Jørgensen, som var født i Klemensker i 1788. Han giftede sig med Ellen Kirstine Hansdatter i 1815 i Nyker. Ellen Kirstine blev født i Klemensker i 1795 og døde i Nyker den 3. marts 1853.

 

Jeg har ofte spekuleret på,
hvorfor de ville forlade
et smukt sted som Bornholm

 

”Dette er alle de oplysninger, jeg har i øjeblikket. Jeg ved, at de, der emigrerede, først flyttede til Rønne, før de tog skibet til USA. Jeg har ofte spekuleret på, hvorfor de ville forlade et smukt sted som Bornholm. Lars Peter var 50 år gammel, da han emigrerede, hvilket er sent i livet med så stor en livsændring.

Evelyn Harpham er født ind i en musikalsk familie, som har slået deres folder i Washington og som ligger langt væk fra det landmandsliv, som var det første arbejde, som hendes bornholmske tipoldefar havde i USA.

Begge hendes forældre var professionelle musikere. Hendes mor, Virginia Harpham, var violinist i National Symphony Orchestra i Washington, D.C. i over 34 år. Faderen Dale Harpham var en trombonist i United States Marine Band. Han startede i trombonesektionen, blev derefter assistentleder og i slutningen af sin karriere, var han leder. US Marine Band spiller for alle de sociale funktioner i Det Hvide Hus og andre ceremonier.

Seks-årige Evelyn begyndte sine musikstudier ved klaveret, derefter violinen og så blev det violaen. Hun optrådte først i et lille orkester, der ledsagede National Ballet i Washington. Derefter blev hun medlem af Kennedy Center Orchestra/The Washington National Opera Orchestra. (Det er det samme orkester, men med to arbejdsgivere under samme tag i Kennedy Center for Performing Arts.) Evelyn har spillet for den danske kongelige ballet flere gange. Hun gik på pension i 2009 og optræder nu sammen med Alexandria Symphony Orchestra – bortset fra herunder coronaen.

Laura Kirstine med sin mand.

Evelyn er en aktiv pensionist:

”Jeg bliver 77 år den 13. i denne måned. Jeg føler mig 35-40 år gammel inden i, men når jeg ser spejlet, ved jeg, at jeg er ældre end, hvordan jeg har det! Jeg prøver at gå hver dag, og jeg deltager i yoga og andre træningskurser online. Jeg er medlem af en international (USA og Canada) kvindegruppe, der blev startet i 1869, kaldet P.E.O. Vores mandat er at hjælpe kvinder med deres uddannelsesudgifter ved at finde kandidater til vores tilskud, priser, stipendier og lån. Vi har ikke været i stand til at have vores månedlige møder siden marts, men har fået tilladelse til at starte igen i september,” fortæller hun og fortsætter:

”Jeg er også medlem af en fransk samtalegruppe, der nu mødes over Zoom, en gang om ugen. Jeg fortsætter med at studere dette sprog, da min svigerinde er fransk, ligesom min niece og nevø. Min nevø, Mathis, er i Montreal, Canada og studerer til sin kandidatgrad i miljøundersøgelser i januar, mens min niece, Solange, arbejder for den franske regering. Hendes område er Stillehavsøerne.”

Jeg har ikke fundet ud af præcis, hvor Evelyn og jeg deler forfædre, men det skal jeg nok finde ud af, men jeg har fundet en super interessant dame på den anden side af jorden. Det er da fantastisk!

 

 

Et bornholmsk gadekryds med skotske og finske rødder

Man kan godt føle sig lidt små eksotisk, når man sådan får taget en dna-test og får kigget på sin etnicitet – eller måske mere som et bornholmsk gadekryds med afstikkere til både øst og vest.

Jeg tog en dna-test for snart et par år siden, og derefter har jeg været så heldig, at min mor, min søn og min mand også har taget en test. Det gør nemlig slægtsforskningen lidt nemmere.

Alle mennesker modtager en tilfældig blanding af dna fra sine forældre: 50 procent fra moderen og 50 procent fra faderen. På grund af tilfældighederne vil en person ikke nødvendigvis arve en præcis 50 procent af hver af forældrenes etniske grupper. Hvis ens far for eksempel er 50 pct engelsk og 50 pct iberisk, kan du muligvis arve 50 procent engelsk etnicitet, mens dine søskende arver 25 procent engelsk og 25 procent iberisk. Begge har iberisk herkomst, men ens søskende kan have arvet det dna, der er forbundet med etniciteten, mens man ikke selv gjorde det.

Godt så. Myheritage har fundet frem til, at jeg har tre etniciteter. Jeg er 82,4 pct skandinav, 16,5 pct irer/skotte/waliser og 1,1 pct finsk. Hvad kan jeg så bruge det til? Ilan Melchior fra Myheritage har svaret:

”Det mest interessante i første omgang er måske at sammenligne dine resultater med din mor og søns. Vi kan starte med din mor, som har en god blanding af skandinav og englænder med en smule finsk og baltisk DNA. Mens din mor “kun” er 50 procent skandinav, er du hele 82,4 procent skandinav, hvilket kan tyde på, at din far har haft en del skandinavisk dna også, men også en del irsk, skotsk og walisisk dna fra ham, da de 16,5 procent du har, ikke kommer fra din mor. At du har finsk dna fra din mor – men ikke baltisk, selvom din mor har mere baltisk end finsk dna er en del af tilfældighedernes spil, når det kommer til etniciteter,” forklarer han.

Det er bare med at holde tungen lige i munden, da dette dna minder mig mistænkeligt om matematik, selvom det ikke er helt logisk.

”Selvom du ikke har engelsk etnicitet, så kan du godt have engelske rødder,” forklarer Ilan:

”I dit tilfælde har du 1.088 matches med engelsk etnicitet, selvom du ikke selv har noget, og det viser godt at en del af dine forfædre havde engelsk etnicitet, som de blandt andet gav videre til mange af dem, du matcher på MyHeritage. Med hensyn til din søn har han ikke fået noget af din irsk, skotsk og walisiske DNA, men til gengæld en del nord- og vesteuropæisk, som må formodes at komme fra hans far, da du ikke har noget af det i dit resultat.”

I Danmark har 84,2 procent af de testede skandinavisk etnicitet og 43 procent nord- og vesteuropæisk etnicitet. Dog har kun 6,7 procent irsk, skotsk og walisisk etnicitet, og der er heller ikke mange (5,7 procent) som har finsk etnicitet. Derfor vil jeg fremover tænke på mig selv som temmelig unik.

 

 

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: [email protected]