Bornholms Højskole holdt generalforsamling tirsdag aften. Foto: Berit Hvassum

Et under, Bornholm stadig har en højskole

LEDER

Det er let at anlægge en skeptisk og måske også ironisk tone, når talen falder på Bornholms Højskole, der har været igennem et tumultarisk forløb, hvor både forstander og bestyrelsesformand i maj trådte tilbage og tog nogle af medarbejderne med i faldet.

Samtidig med at det har braget i kulissen – ofte med offentligheden som forundrede tilskuere – er højskolen blevet sendt yderligere i knæ af corona-pausen og mangel på elever og dermed indtægter.

Men vi kan også vælge en anden indstilling til forløbet på højskolen og glæde os over, at den med cirka tre måneders forsinkelse rent faktisk var i stand til at holde generalforsamling i går og se fremad

LEDER

Det er let at anlægge en skeptisk og måske også ironisk tone, når talen falder på Bornholms Højskole, der har været igennem et tumultarisk forløb, hvor både forstander og bestyrelsesformand i maj trådte tilbage og tog nogle af medarbejderne med i faldet. Samtidig med at det har braget i kulissen – ofte med offentligheden som forundrede tilskuere – er højskolen blevet sendt yderligere i knæ af corona-pausen og mangel på elever og dermed indtægter.

Men vi kan også vælge en anden indstilling til forløbet på højskolen og glæde os over, at den med cirka tre måneders forsinkelse rent faktisk var i stand til at holde generalforsamling i går og se fremad. Det er vigtigt, at Bornholm har en højskole. Enhver, der selv er kommet beriget hjem fra et højskoleophold, eller måske har set et ungt menneske folde sig ud oven på solid og inspirerende læring, ved, at højskoler kan gøre en forskel i livet. Give nyt perspektiv og måske ny livsglæde. En erkendelse af, hvad vej livet nu skal gå. Og kammeratskaber for livet.

Bornholms Højskole får brug for al den opbakning fra lokalsamfundet, den overhovedet kan få. Og det vi alle kan gøre, det er at tale respektfuldt og anerkendende om, at nogen nu prøver at rette skuden op og komme væk fra fnidder og fnadder og katastrofekurs.

 

Højskoler kan gøre
en forskel i livet. Give
nyt perspektiv og måske
ny livsglæde

 

De seneste fire år har skolen tabt syv millioner kroner på driften, og 2019 bød på et underskud på godt 200.000 kroner. Dermed er likviditeten helt i bund, og der skal tænkes nye tanker. Skolen håber, at en ny linje, der byder på demokrati, samfundsinteresse og bæredygtighed, kan blive en magnet. Blandt andet fordi disse emner fint associerer med det folkemøde, der i forvejen har været en motor i revitaliseringen af Bornholm.

”Der er nogen, der aldrig lærer at forstå, at der er noget meget stort og meget stolt i et gigantisk nederlag.” Sådan sammenfattede cykelrytteren Ole Ritter engang sin livsindstilling. Det citat kan Bornholms Højskole passende dvæle lidt ved. Pointen er, at man skal lære af sine fejl. For eksempel af den voldgiftssag, som en tidligere forstander vandt over skolen, hvilket betød, at kassekreditten skulle forhøjes og legatmidler måtte indgå i driften.

Det er langt fra nok at have et visionært program, der rammer tidsånden. Det er heller ikke nok, at Bornholm som lokalsamfund begynder at tale positivt om skolen. Den helt basale drift skal på plads. Der skal være styr på formalia og på overvågning af økonomi. Alt det kedelige, vil nogen sige.

Og så er der et lille lys i mørket at runde af på. Højskolen melder om 20 tilmeldte til det lange forårskursus på kunstlinjen, hvilket angiveligt er flere end der plejer at være på dette tidspunkt. Det tyder på, at de negative historier om skolen ikke har smittet af på interessen. Dermed er der et fundament at bygge videre på. Held og lykke med arbejdet!