TRAVSPORT
Publikum blev tirsdag aften mødt af en kedelig nyhed på Bornholms Brand Park, idet det blev meddelt, at Stand And Deliver der var favorit til at vinde det bornholmske mesterskab måtte udgå af udtagelses løbet på grund af halthed og derved ikke kommer med i mesterskabet.
Med Stand And Deliver ude af billedet i det første udtagelsesløb var der frit spil for de øvrige seks der således alle kvalificerede sig til mesterskabet.
Det var længe Digital Yankee der svingede taktstokken med Jetset Onion udvendigt. Undervejs sad Apollo Damgård lukket inde bag den førende, men i sidste sving løste det sig helt perfekt hvorefter Niels Kristian Hansen kunne sende sin hest frem til sejr foran Jetset Onion og Fortune Boko.
Også i det andet udtagelsesløb blev der vendt op og ned på det man havde regnet med. Tom Olsen var offensivt indstillet fra start og sendte reolut Winner`s Wine til spids og holdt den position løbet ud, hele vejen tæt fulgt af Twin Peaks der klarede andenpladsen foran Hazard Sund. Diamondwind som var en af favoritterne til Bm-titlen endte sidst og kommer ikke med til mesterskabet.
Efter Winner`s Wines sejr kunne en enkelt lokal spiller notere at han var den eneste der havde fire rigtige i V4-spillet og kunne derved hæve en gevinst på hele 167.673 kroner.
Dagens program blev indledt med lidt af en overraskelse idet Pegasus Photo med Søren K. Jensen i sulkyen var i stand til at føre fra start til mål. Favoritten Wonderful Ice sad udvendigt på den førende den første omgang hvor den blev trukket ned i ryg hvorfra den ikke så dagens lys. Bravo Sølvtop der banedebuterede sluttede godt af til andenpladsen efter et perfekt løb, Speedy Globe sluttede ligeledes stærkt af men måtte nøjes med tredjepladsen.
V5-spillet gav 2.905 kroner til 33 rækker med fem rigtige på kombinationen: 2-2-2-3-1
V4-spillet gav 167.673 kroner til 1 række med fire rigtige på kombinationen: 3-6-2-2-
Dagens samlede omsætning: 629.176 kroner, hvoraf de 72.109 kroner var spillet på banen.