Nicolai Bebe Jensen er r tillidsmand og formand for Bornholms Politiforening. Han glæder sig over, at en aftale med Rigspolitiet fra sidste år nu giver pote på Bornholm. Foto: Jacob Jepsen

Aftale med Rigspolitiet giver pote: For første gang i mange år er politifolk ikke en mangelvare

LOV OG ORDEN

– Der mangler 10 fastansatte betjente på Bornholm.

Det er en sætning, denne signatur har skrevet igen og igen gennem ganske mange år.

Sætningen er dog ikke bare fortid, den er ukorrekt, eftersom der nu omsider er ansat det normerede antal betjente i politikredsen.

Det skyldes blandt andet og ikke mindst en aftale, der for cirka halvandet år siden blev indgået mellem Bornholms Politi og Rigspolitiet, forklarer tillidsmand og formand for Bornholms Politiforening Nicolai Bebe Jensen.

– Vi blev enige om, at vi på Bornholm skulle aftage et vist antal færdigudklækkede politistuderende fra Politiskolen, siger han.

– Vi har nu modtaget de første 10. Omkring november fik vi de første fem og i foråret yderligere fem.

 

Vi har nu modtaget de første 10.
Omkring november fik vi de første fem
og i foråret yderligere fem.

 

De nyuddannede betjente bliver ansat i Dansk Politi og får i løbet af ansættelsessamtalen at vide, at de er udpeget til at skulle til Bornholm.

– Er der nogen, der søger jobbet frivilligt, får de det selvfølgelig, men ellers er det, ligesom man gør til mange af de øvrige politikredse rundt i landet, hvor der også bliver udpeget folk, som får at vide, at de skal Fyn, Østjylland og så videre, siger Nicolai Bebe Jensen.

Betjentene udpeger selv tre prioriteter, som fortæller, hvor de helst vil hen, forklarer han.

– Men så sidder de her 300 mand fra Politiskolen inde på Polititorvet i København, når holdene skal sættes, og så ser man på, hvor folk har søgt hen og får lagt kabalen. Den pulje er vi kommet med i, hvor vi skulle have fem fra det hold, som lige er blevet ansat. Det kan være, der er en, der selv har søgt til Bornholm, og så går man ud og finder yderligere fire, siger tillidsmanden.

– Man tager en samtale med folk og ønsker dem velkommen i Dansk Politi, men forklarer, at de er blevet udstationeret på Bornholm.

Ved du, hvordan folk reagerer på det?

– Alle ved jo, det er en mulighed, at man bliver udstationeret et sted, man ikke selv har valgt. Der også folk, som bor på Sjælland og ønsker at blive der, men som bliver sendt til Jylland eller omvendt. De flestes reaktion er, at det er sådan, det er, jeg vil gerne være i politiet, og så accepterer jeg det. Og alternativet er, at gør man ikke det, så bliver man ikke ansat.

Assistance

Betjentene er dog ansat på lige vilkår med alle andre og kan som udgangspunkt søge videre, når de har lyst til det.

– Det er så ikke sikkert, at de rent faktisk kommer væk. Der kan være andre ansøgere, som er bedre kvalificerede til det søgte job, og det kan også være, at politikredsen siger, at godt nok har vedkommende søgt væk, men vi kan ikke undvære ham eller hende.

Politikredsen kan bremse forløbet?

– Ja, det sker i et samspil mellem egen kreds, den kreds, man søger til, og Rigspolitiet, som også har noget at skulle have sagt.

Nu har I så fyldt op – hvor mange er I?

– Lige omkring 70. Dertil har vi 14 udstationerede kolleger, som er sendt herover som assistance på grund af de ekstra opgaver, der er på grund af covid-19.

Jeg har hørt, I pludselig også oplever mere garvede betjente søge til Bornholm?

– Ja, det er rigtigt, vi har oplevet erfarne betjente fra det øvrige land søge hertil. Også par, og jeg har da også som foreningsmand spurgt lidt ind til, hvad der gør, at vi pludselig oplever også dem søge. Og der må jeg bare indrømme, at der er nogle, der har fået nok af at skulle fungere som politi på den måde, som det i de store kredse bliver drevet lige nu. Der er virkelig tryk på nogle steder. Man bliver kastet fra afdeling til afdeling, kan ikke regne med sine fridage, skal pludselig køre grænsekontrol og kriminalitetskontrol og så videre. Så det er ikke kun et tilvalg af Bornholm.

Men er det også et tilvalg af Bornholm?

– Ja, det kan man jo sige. Det er i sidste ende et tilvalg, for de bliver presset til at lave et fravalg i forhold til en kreds og en situation, de er i, og hvad kan vi så vælge? Ja, så kan vi vælge Bornholm til.

Fordi de har en formodning om, at det ikke er presset på samme måde her?

– Ja, for de kender det. Vi har jo haft en del på assistance gennem de seneste mange år, og den måde, som Bornholms Politi bliver drevet på, tager de med hjem og fortæller kollegerne om – “det er lidt som at være i de gode gamle politikredse i nullerne” og så videre.

Mere ro på

Hvor længe er det, I har manglet cirka 10 betjente?

– Jeg kom til i 2009, og så vidt, jeg kan huske, er det først nu, vi er i en situation, hvor vi kan sige, at vi har brugt vores lønkroner. Så siden 2009 har vi ikke været fuldtallige, og jeg kan også huske, at vi i løbet af den årrække årligt på et eller andet tidspunkt har haft nogle ovre som assistance, siger tillidsmanden.

Nicolai Bebe Jensens forgænger som formand for Bornholms Politiforening, Michael Mortensen, oplyser til avisen, at han kom til i 2007, hvor der også var mangel på betjente.

Men hvad betyder det så for politikredsen, at medarbejderstaben pludselig er fuldtallig?

– Lige nu er det en lidt svær situation, fordi alt det her med covid-19 er trukket ned over hovedet på os, men det skulle jo gerne medføre en lidt mere stabiliseret dagligdag, siger Nicolai Bebe Jensen.

– Hvor de politifolk, som egentlig er sat til at have en speciel funktion – om det så er på narko-, færdsel- eller forebyggelsesområdet eksempelvis – får mere tid til den funktion. Før i tiden har de jo været nødt til at sponsorere rigtig meget i beredskabet for at få det til at køre rundt, så der hele tiden var folk til at passe alt det der med indbrud, færdselsuheld og så videre. Nu skulle der gerne komme mere ro på, og det burde blive lettere at få vagtplanen til at gå op og sørge for, at folk også kan holde fri i weekenden og have noget kvalitetstid med familien.

 

 

Politidirektøren: Vi kan hurtigere sadle om

Konstitueret politidirektør Frits Kjeldsen. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Aftalen med Rigspolitiet, om at den bornholmske politikreds årligt er sikret nogle nyuddannede betjente, bidrager til, at medarbejderstaben for første gang i mange år er fuldtallig, erkender konstitueret politidirektør Frits Kjeldsen, som den 1. september afløses på posten af jurist Martin Preisz Gravesen.

Men det er ikke kun den aftale, der er skyld i den positive udvikling, mener Frits Kjeldsen.

– Vi oplever simpelthen også en øget interesse for at arbejde i det bornholmske politi, siger han.

– Og det er vi jo meget glade for.

Hvad tilskriver du det?

– Der er formentlig flere årsager. Blandt andet har vi forsøgt at være mere offensive i vores markedsføring af Bornholms Politi, og der kan også være nogen, der bare gerne vil arbejde under de forhold, der er her hos os. Vi har faktisk ikke undersøgt det præcist, men vi har, når vi har haft assistancer herovre, også gjort lidt ud at vise dem, hvad Bornholms Politi kan, og det har gjort, at der er flere, der viser interesse for i en periode at bosætte sig og arbejde på Bornholm i længere tid end de korterevarende assistancer på måske et halvt år, vi har haft. Og det er vi rigtig glade for, siger Frits Kjeldsen.

Han mener faktisk ikke, at ordningen med at modtage de nyuddannede politiskoleelever er så nødvendig længere, som den har været.

Simpelthen fordi også garvede betjente søger til Bornholm?

– Lige præcis. Vi har stadig nogle af de nyuddannede herovre, men der er altså mulighed for, at nogle af dem kan gøre tjeneste andre steder, hvis de skulle ønske det.

Men nu er I altså cirka 70 betjente?

– Ja, godt og vel endda. Lige nu mener jeg, vi er oppe på 77.

Hvad betyder det for politikredsen, at I har fået fyldt op?

– Det betyder selvfølgelig internt i huset, at vi ikke er så pressede og belastede. Vi kan få en mere fleksibel tjenesteplanlægning og undgå en ophobning af afspadsering, som vi har haft tidligere. Det giver mulighed for bedre tilrettelæggelse og også for at være mere fleksibel på opgaveløsningen, hvilket jo kommer bornholmerne til gavn. Vi kan hurtige sadle om, hvis der opstår konkrete problemstillinger, siger Frits Kjeldsen.