Ved sigtelse er mindste bøde på 1.000 kroner: For høj musik tre steder i nat

Ved sigtelse er mindste bøde på 1.000 kroner: For høj musik tre steder i nat
Foto: Berit Hvassum
| 9. AUG 2020 • 08:21
Af:
jakob-marschner

9. AUG 2020 • 08:21
Natten til lørdag bød på fire tilfælde, og natten til søndag gentog det sig næsten: Indenfor mindre end to timer rykkede Bornholms Politi tre gange ud for at stoppe høj musik og larm, der generede naboerne.

De to første tilfælde faldt sted indenfor ti minutter: I Nyker klokken 23 og i Rønne ni minutter senere. Klokken kvarter i et kom det tredje tilfælde, også i Rønne.

I begge de to første sager sigtede politiet personer for at have overtrådt ordensbekendtgørelsens bestemmelse om forstyrrelse af den offentlige orden, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi.

Dermed kan flere personer se frem til at skulle betale en bøde. Den mindst mulige bøde for at overtræde ordensbekendtgørelsen har de seneste 10 år været på 1.000 kroner.