Caféindehaver venter på tilladelse fra kommunen

Caféindehaver venter på tilladelse fra kommunen
Jan Christensen er i venteposition. Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 9. AUG 2020 • 21:30
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
9. AUG 2020 • 21:30
Havneliv

Jan Christiansen har drevet sommercafé på havnen i Arnager siden 2008. De seneste to år har caféen imidlertid været lukket ned på grund af en klagesag.

I maj fik Jan Christiansen medhold i Planklagenævnet – en afgørelse som ikke kan ankes – og Skansefar var derfor klar til at genåbne sin sommerservering allerede i juni.

Men nu har vi nået begyndelsen af august, og Café Skansen er, til stor fortrydelse for arnagerboerne, ikke åbnet endnu.

Det er Jan Christiansen, der i byen går under betegnelsen Skansefar, den første til at beklage. Men der er ikke så meget at gøre, lyder det fra caféindehaveren.

– Jeg venter på at få min landzonetilladelse fra kommunen. Og de siger, at de vil udstede den så hurtigt de overhovedet kan, men jeg har altså ikke fået den endnu, siger Jan Christiansen.

Han forsikrer dog, at han ikke har opgivet håbet om at åbne for sommersalget i år.

– Jeg skal nok komme i gang i år. Jeg gør alt, hvad jeg kan, understreger Jan Christiansen

Jan Christiansen har fået tilladelse til at holde åbent alle dage i tidsrummet klokken 11-18.