Vandet i vandtankene er ikke som almindeligt drikkevand, men er afiltet og renset for salte. Foto: Berit Hvassum

Kom med inden for i maskinrummet: Flisens vej til kedlen

Igen og igen har vi skrevet om kraftvarmeværksblokken på Rønne Havn. Historierne har mest handlet om fordelingen af udgifter mellem varme- og elsiden. Om stridigheder om elvirkningsgrader og betydningen af det nye røggaskondenseringsanlæg. Om afskrivningen på de 124 millioner kroner, som det kostede at ombygge kedlen/blokken, så den kunne køre udelukkende på træflis som brændsel, og som Bornholms Energi og Forsyning (Beof) og Rønne Vand og Varme (RVV) er dybt uenige om, hvordan de skal fordele mellem sig.
Og på bundlinjen; stigende varmeregninger hos fjernvarmekunderne i Rønne.
Denne mandag formiddag mødes vi – fotograf og journalist på Tidende – med maskinmester Filip Oehlenschläger og afdelingschef Klaus Vesløv for at få en større praktisk indsigt i, hvordan energien produceres på blok 6 – og hvilken rolle de andre blokke spiller. For når man siger 6, må man vel også sige 5 og måske 7..?

ENERGI

Igen og igen har vi skrevet om kraftvarmeværksblokken på Rønne Havn. Historierne har mest handlet om fordelingen af udgifter mellem varme- og elsiden. Om stridigheder om elvirkningsgrader og betydningen af det nye røggaskondenseringsanlæg. Om afskrivningen på de 124 millioner kroner, som det kostede at ombygge kedlen/blokken, så den kunne køre udelukkende på træflis som brændsel, og som Bornholms Energi og Forsyning (Beof) og Rønne Vand og Varme (RVV) er dybt uenige om, hvordan de skal fordele mellem sig.

Og på bundlinjen; stigende varmeregninger hos fjernvarmekunderne i Rønne.

Denne mandag formiddag mødes vi – fotograf og journalist på Tidende – med maskinmester Filip Oehlenschläger og afdelingschef Klaus Vesløv for at få en større praktisk indsigt i, hvordan energien produceres på blok 6 – og hvilken rolle de andre blokke spiller. For når man siger 6, må man vel også sige 5 og måske 7..?

De ældste dele af kraftværket blev opført mellem 1943 og 1945. Inden da blev strømmen produceret på Elværket i Lille Madsegade. De første årtier hed kraftværket og selskabet Bornholms Højspændingsværk, før Østkraft blev dannet i 1970’erne. Efter en fusion mellem Østkraft og Bornholms Forsyning opstod Bornholms Energi og Forsyning i foråret 2016. Foto: Berit Hvassum

Vi begynder rundturen i flisgården. En parkeret Volvo-gummiged står foran bjerget af træflis. Det er en stille lun dag, og den nederste del af transportbåndet, der fragter flis fra kajniveau til en silo, står stille.

Forbruget af træflis er lavest om sommeren, hvor affaldsforbrændingsanlægget i den modsatte ende af Rønne kan forsyne hele byen med varme.

Blok 6 er den gule murstensblok på kraftværket. Dette billede er taget fra toppen af flissiloen, og til højre står akkumuleringstanken til det varme vand. Foto: Berit Hvassum

Og i juli og august bruges blok 6 som udgangspunkt slet ikke. Denne rundtur finder sted i begyndelsen af juni, hvor kedlen fortsat er i brug, og der sker et mindre dagligt indhug i flisbunken. Men ikke noget der tåler sammenligning med de kolde måneder.

– I februar kan vi have en stor bunke liggende, og den er væk tre dage efter, fortæller Filip Oehlenschläger.

Omtrent halvdelen af træet er fældet på Bornholm. Resten af skovflisen sejles ind fra Baltikum. Al træet er lavet til flis, inden det ankommer til Beofs grund på sydhavnen. Så når der ligger hele stammer på kajen ved kraftværket, er det fordi, det skal sejles fra øen.

I 2019 modtog Beof godt 70.000 ton træflis, og heraf gik cirka 45.000 ton til at producere strøm og varme på blok 6, mens resten blev brugt på øens mindre varmeværker.

Maskinmester Filip Oehlenschläger dykker ned i skraldespanden, hvor de små metaldele, der var blandet sammen med træflisen, smides ud efter at være sporet af en skanner. Foto: Berit Hvassum

Inden Filip Oehlenschläger fører os op ad en trappe, så vi kan komme ind i den svagt stigende flistunnel, viser han os en skraldespand. Her havner alle de metaldele, som en skanner i bunden af transportbåndet opfanger, og der ligger lidt ståltråd og rusten pigtråd i bunden. Lidt af hvert er igennem årene fundet blandt træflisen; et brønddæksel og et gammelt cykelstyr hører til de større dele.

Opstigningen til kraftværkets top går i gang. Vi traver af sted inde i en lang, overdækket tunnel. Transportbåndet er i alt 200 meter langt. Det slår et knæk i midten, hvor brændslen i første omgang droppes ned i en opbevaringssilo.

Siloen har et rumfang på 3.000 kubikmeter, og den størrelse er ikke tilfældig, for det svarer til en weekends forbrug om vinteren.

I praksis har det dog vist sig, at hvis vintervejret er exceptionelt strengt, slår siloens beholdning ikke til, og så er mandskabet nødt til at sætte transportbåndet i gang for at kunne forsyne kedlen.

Ved siloen kommer vi kortvarigt ud under åben himmel. Vi befinder os nu i samme højde som trætoppene over Kanondalen. Forude stiger dampen op fra blok 6’s skorsten, for kedlen er i fuldt vigør, og vi følger nu med træflisen i retning mod varmen. Denne del af gummibåndet ruller stille og roligt med et jævnt lag af træ skåret i småstykker.

Når kedlen kører, bruges der typisk 16-18 ton træflis i timen. Undervejs på transportbåndet vejes brændslet og dets fugtighed. Foto: Berit Hvassum

På skærme langs båndet vejes flisen, og dens fugtighed registreres.

Med det flow, vi ser på båndet, bliver der transporteret 16-18 ton i timen, forklarer maskinmesteren. På en monitor kan vi aflæse, at fugtigheden denne dag er cirka 41 procent, hvilket vi får at vide, er i den mellemhøje ende.

Ved et forsøg prøvede operatørerne at fyre med flis, der havde en fugtighed på 53 procent. Det kunne kedlen ikke klare. Den gik ud efter seks minutter, hvilket fik en af de tilstedeværende til at bemærke: “Det er hermed konstateret, at vand er et velegnet slukningsmiddel”, fortæller Filip Oehlenschläger, idet vi forlader sidste del af tunnellen og bevæger os ind i selve blok 6.

Kedlen kører, når Beof kan opnå de højeste priser for strømmen på el-børsen, og derfor foregår produktionen gerne om formiddagen.

Blok 6 blev bygget i begyndelsen af 1990’erne, og de første årtier fyrede man med kul. For ti år siden blev kedlen bygget om, så biomasse kunne udgøre en andel af brændslen. I 2015 traf Beofs bestyrelse, ansporet af politiske vinde og afgiftsændringer, den omdiskuterede beslutning om at gøre blok 6 i stand til at bruge træflis som eneste brændselsmiddel. Ombygningen stod færdig i foråret 2017.

Vi snørkler os op og ned trapper. Der er et mylder af rør, ledninger og gule gelændere, og jeg mister hurtigt følingen med, hvor flisen blev af, og hvilken funktion alle disse instrumenter har.

Flissporet finder vi tilbage på, da vi står uden for selve kedlen. Den buldrende ovn gør det svært at føre en samtale, og jeg opfanger blot, at man nogle gange kan få et indtryk af kræfterne, der er på spil, ved at åbne en lille luge. Men der er for meget krudt på nu til, at det kan lade sig gøre.

Denne røde knap kan lukke blok 6’s kedel ned med et enkelt tryk. Foto: Berit Hvassum

I stedet går vi ind i kontrolrummet. Filip Oehlenschläger viser os på en direkte kameraforbindelse, hvad der sker inde i kedlen. Han fortæller, at flisen kastes ind i kedlen. Det, der ikke brænder op med det samme, lander i bunden på en rist, som langsomt bevæger sig ind mod det varmeste område.

Det mest markante i kontrolrummet er den lange pult med masser af små måleinstrumenter. Jeg spørger, hvor gammel den er, og bliver fortalt, at den er fra 1993-94, hvor blok 6 blev taget i brug. Hvis jeg havde fået at vide, at den var dobbelt så gammel, havde jeg troet på det.

I dag suppleres styringen af kedlen af en computer.

– Du kan både styre det hele på pulten og på computeren. Den hurtige opgaveændring er bedst på pulten. Til finjusteringer, hvor du sætter kommaet det rette sted, er computeren bedst. Så vi er kisteglade for, at vi har begge dele, forklarer Filip Oehlenschläger og henleder vores opmærksomhed på pultens røde knap.

“Kedeludløsning”, står der over knappen, og et tryk slukker omgående kedlen. Det var nødvendigt den 20. marts 2003 klokken 6.10, hvor kedlen bristede.

Datoen og klokkeslættet står skrevet med tusch på de utætte rør, som maskinmesteren har fisket frem.

– Havde der stået folk derude, var det endt med et par kranse på kirkegården, siger Filip Oehlenschläger og peger ud på platformen ved lugen, hvor vi befandt os fem minutter tidligere.

Maskinmester Filip Oehlenschläger viser rørene, der gik læk i morgentimerne den 20. marts 2003 – en påmindelse om enorme kræfter indvendigt i kedlen. Foto: Berit Hvassum

Han fortæller historien for at understrege, hvilke kræfter Beofs folk har med at gøre. Trykket i kedlen er på 87 bar. Vandet ekspanderer 1.700 gange og fordamper, når den slippes løs i atmosfærisk luft, og havde de to vagthavende i 2003 ikke stået i sikkerhed bag kontrolrummets forstærkede glas, ville de være blevet kvalt eller knust.

Årsagen til den farlige situation var, at rørene over tid var blevet papirstynde, fordi luftcirkulationen op til ulykken ikke havde været ideel i kedlen, så sure røggasser havde tærret på metallet.

Jeg forhører mig om, hvor længe rønneboerne måtte klare sig uden varme, eller om strømmen gik på hele øen, og bliver belært om, at forsyningssikkerheden i helt akutte situationer er tredjeprioritet. Først kommer mennesker, dernæst maskiner.

Kim Nielsen følger energiproduktionen i blok 6’s kontrolrum. Vagtholdene på kraftværket består af tre personer. – en maskinmester i kontrolrummet, en kedelpasser og en maskinpasser. Om sommeren, når blok 6 som udgangspunkt står stille, kan kraftværket opereres af blot to personer. Foto: Berit Hvassum

Vi siger farvel til Kim Nielsen, der ene mand styrer pulten og computeren fra kontrolrummet, og tager endnu en tur rundt i labyrinten af trapper og gange, indtil vi står foran generatoren, der omdanner dampens energien til strøm. Turbinerne kværner derudaf.

– Det er den største el-motor på Bornholm, bemærker Filip Oehlenschläger i forbifarten.

Han viser også røggaskondensatoranlægget frem – en nyskabelse, der har øget kraftværkets effektivitet og produktion af varmt vand til RVV, uden at der skal bruges mere biomasse. Når anlægget skaber splid mellem forsyningsselskaberne, skyldes det uenighed om, hvordan afgifter og tilskud skal beregnes. RVV er indstillet på at betale den fulde pris for selve investeringen af røggaskondensatoren, da den ikke bidrager til el-produktion.

Anlægget består blandt andet af en stor beholder, hvor vand og røggas mødes. Varmen fra røggassen opvarmer vandet, der føres sammen med resten af vandet, der i et lukket system cirkulerer i fjernvarmerørene mellem kraftværket på havnen og byens husstande.

– Tidligere smed vi 145 grader røggas ud i skorstenen. Nu køles det ned til 45-47 grader, siger Klaus Vesløv.

Blok 6 inde- og nedefra. Selve kedlen ses på højre side. Foto: Berit Hvassum

Det varme vand, der kommer ud af processen, bliver opbevaret i en cylinderformet tank, som rager godt op i luften. Akkumuleringstanken har plads til 6,5 millioner liter vand og fungerer som et lager, der gør det muligt for Beof at producere energien, når el-prisen er mest gunstig.

Vandet holder en temperatur på 83-90 grader i tanken. Der er en aftale om, at vandet mindst skal være 72 grader varmt i alle dele af ledningsnettet i Rønne by, og derfor skal der være lidt at give af.

På den sidste del af rundturen glider vi væk fra det varme vand og skruer tiden tilbage til værkets oprindelige formål, produktion af strøm.

Den ældste hovedbygning, der blev opført i mursten i 1943-45, bruges ikke længere til at lave strøm, men i et par af de andre bygninger står der fortsat store maskiner. De største og mest imponerende er de fire gule engelske Mirrless-dieselmotorer fra 1968-1972, der virker så enorme, at de kræver en stor hal. Og i virkeligheden også virker som et levn fra en svunden tid.

Men dieselmotorerne udfylder to vigtige funktioner.

– De kan blive bedt om at starte dem op, hvis der mangler effekt i nettet, fortæller vores værter.

– Og hvis strømmen går på hele Bornholm, er det hér, vi kan starte øen op igen.

Inde i disse rør løber røggassen fra kedlen. Foto: Berit Hvassum

For mens resten af maskineriet på kraftværket er afhængig af elektricitet, kan disse dieselmotorer ved hjælp af trykket fra kompressorer ned på motorens stempler klare de første 100 omdrejninger. På den måde produceres en lille mængde strøm, der drypvist bruges til at aktivere den strømkrævende del af kraftværket og sidenhen alle installationerne på øen.

– Øvelsen tager tre-fire-seks timer, før de sidste forbrugere får strøm, siger Filip Oehlenschläger om situationen, hvor kraftværket pludselig skal gå “i ødrift”, altså starte en selvproducerende el-produktion op.

I blok 5 står en oliekedel, der kører på heavy fuel-olie, og hvis rolle også er indskrænket til strømnedbrud, hurtige reguleringer af el-produktionen eller prøvestarter, mens blok 7 rummer ti nyere og mindre brændstof-slugende dieselmotorer fra 2007 med en samlet effekt på 15 megawatt.

Til hverdag – når strømmen flyder, som den skal – regulerer Beof fra kraftværket det samlede, lokale el-system, der også består vindmøller, solceller og den importerede strøm fra Sverige.

Datterselskabet El-net Østs over 2.000 kilometer lange net af kabler, 17 transformatorstationer, der omformer spændingen fra 60 kilovolt (bornholmsk højspænding) til 10 kilovolt, cirka 1.080 10-kilovolt-transformatorer og mere end 10.500 0,4 kilovolt-skabe udgør udstyret, der skal drives året rundt og holdes ved lige.

– Det er en enorm infrastruktur, når man tænker over, at det er en lille ø, siger Klaus Vesløv som udgangsreplik, inden vi lukkes ud af det indhegnede kraftvarmeværk og vender ryggen til blok 6.

To af Beof’s interne værkstedsansatte gennemgår en af de gamle dieselmotorer, der har omkring 50 år på bagen. Foto: Berit Hvassum

 

 

Olie og kul spiller fortsat en rolle

Blok 6 kan fortsat brænde kul og olie af, ligesom kraftværkets øvrige enheder til kul og olie bidrager til den samlede produktion.

Sidste år blev der på kraftværket produceret 8.012 MWh strøm på kul eller olie, hvilket svarer til 11,7 procent af den samlede bornholmske el-produktion.

Biomasse (28.326 MWh) udgjorde 41,3 procent, mens vind og sol tegnede sig for henholdsvis 45,9 og 1,2 procent.

Beof havde en målsætning om, at 98 procent af den lokalt producerede strøm skulle være fra vedvarende energikilder (biomasse, sol eller vind), og med de fossile brændstoffers andel kunne dette mål ikke indfries.

”Det skyldes blandt andet selskabets opgaveløsning omkring regulerkraft, systemydelser og herunder prøvestarter til Energinet i 2019,” skriver Beof i koncernens CSR-rapport.