Ravnedalen er navnet på en smuk sprækkedal på Nordbornholm. Foto: Søren P. Sillehoved

Travetur blandt klipper, hedelyng og majestætiske søjler af enebær

NATUR

Man kan ikke gøre historien om Bornholms gamle lyngområder færdig uden at fortælle om den smukke Ravnedal ved Borrelyngsvej på Nordbornholm. Selv om sprækkedalen og det åbne naturområde ligger nær ved landevejen, bliver det sjældent omtalt i turistpublikationerne, og derfor kendes det ikke af mange, selv om det er en sand naturperle. Især når lyngen blomstrer om sommeren. Området er præget af en lang sprækkedal, men det meste er et åbent overdrevslandskab med klipper, hedelyng og majestætiske søjler af enebær. For at bevare stedet åbent bliver det afgræsset af får.

Fra Hasle fører Borrelyngsvej mod Allinge. Overfor sidevejen mod Hammershus findes en stor parkeringsplads, og der kan turen gennem Ravnedalen begynde. Den anviste rute er kun på halvanden kilometer. Der er dog en lidt besværlig sti ned til bunden af sprækkedalen og op på den modsatte side, så turen tager en time. Ravnedalen er en af øens ”nyere” naturklenodier, der har kun været offentlig adgang siden 1977.

Naturlokaliteten er fyldt med lyng, klipper og smukke søjle ener.

Historiske forhold

I ældre tider hørte stedet til det nordligste af øens gamle lyngområder; Højlyngen. Med klipper og dale bredte det højtliggende område sig derfra over Almindingen til Paradisbakkerne på Østbornholm. På Nordbornholm hørte området i middelalderen under Hammershus og blev enten kaldt Slotslyngen eller Borrelyngen. Begge navne skyldes Hammershus, og her gik borgens kreaturer og får gik og græssede på de åbne lyngarealer. Da Hammershus bliver opgivet som borg i 1743, forpagtede man området ud til lokale gårde, og afgræsningen med kreaturer fortsætter. Da staten i 1909 købte området, blev det naturfredet, og afgræsningen ophørte, men hurtigt kom der selvsåede træer, det gamle lyngområde blev forvandlet til skov. Siden 1967 har der været udført naturpleje med får. Da staten i 1973 købte Borrelyngs-gården blev den nedrevet, og man fortsatte med en mere effektiv naturpleje. Fra 1977 har det været fri adgang overalt.

Vandretur gennem Ravnedalen

Fra parkeringspladsen følges cykelvejen nogle få meter, indtil man ser en låge i hegnet til venstre. Herfra følges en trampet sti gennem det smukke lyngområde med klipper og enebær. Kort efter står man på kanten af sprækkedalen med en fantastisk udsigt over det maleriske landskab. En sådan landskabstype kan med lidt fantasi føres tilbage til bronzealderen for 4.000 år siden.

Dengang levede folk i lerstampede huse med stråtag, og de havde kvæg og får på græs. Man boede sammen med dyrene, og de afdøde mennesker blev begravet i store høje belagt med sten, såkaldte røser. På flade klipper ridsede de billeder af skibe, solkors, sole og små runde fordybninger, der måske skulle være nattens stjerner, kaldt skåltegn. Helleristninger var ligesom en billedbog uden ord, men kunne fortælle om deres liv. I området er der fundet mange helleristninger, men de er i vore dage tildækkede med jord for at kunne bevares for eftertiden.

En vanskelig sti fører ned til bunden af sprækkedalen og op på den modsatte side.

Ned og op igen

En lille sti med en slidt trappe fører ned til bunden af sprækkedalen. Her lever små giftige fugleedderkopper deres mørke liv i lange rør, men ses sjældent, så nyd i stedet de store ørnebregner i det fugtige miljø. En lille besværlig sti fører opad til den modsatte side af Ravnedalen, og man ser området fra nye, flotte vinkler. Herfra følges stien forbi nogle store gravrøser fra bronzealderen og pludselig ses en lille bygning med en høj skorsten, der ligner et silderøgeri, men er en gammel smedje fra slutningen af 1800. Hvor smeden kunne reparere stenhuggernes redskaber, for der findes mange gamle stenbrud i området.

Fra smedjen følges stien ligeud gennem krattet til et ældre stenbrud, som i dag er fyldt med vand, og der findes flere. Man må op over skråningen for at komme frem til den rigtige sti og ser en stor bautasten.

I august ses ofte rastende rødryggede tornskader, de skal under trækket til Sydafrika.

Bautastenen ”Knægten”

Den står ovenpå en gravrøse, og derfra følger man stien til venstre langs et gammelt stengærde, der blev anlagt for århundrede siden. Kort efter er man fremme ved den velkendte cykelvej og går mod højre.

Et øjeblik efter fører en trampet sti til venstre, hen til et stort gammelt stenbrud. Selv om der ikke har været brudt granit siden før 1. Verdenskrig, er der stadig ”friske” borehuller og huggekiler i klippevæggen. Måske vil geologisk kyndige udforske den rødlige granit og opdage nogle sorte striber, der ligner skrifttegn.

Det er den normalt sjældne skriftgranit. Under alle omstændigheder blomstrer kaprifolierne, og måske ses nogle flotte rødryggede tornskader. Det er fugle, der raster under trækket til Sydafrika. Men hele året flyver store kulsorte ravne over sprækkedalen, de bor i nærheden – måske skyldes navnet Ravnedalen disse fugle.

Uden varsel er turen slut, men i løbet af bare en time har man været i paradis, en bornholmsk naturperle.

God tur.