Tegning: Jørn Villumsen

Kadeau-besøg gik op i røg

Det er fredag eftermiddag, og jeg står ved køledisken i Meny i Rønne og kigger efter aftensmad. Det er der for så vidt ikke noget bemærkelsesværdigt ved, bortset fra at jeg bestemt ikke havde forestillet mig, at det skulle ske netop denne dag. I halvanden måned har jeg vidst, at jeg ikke behøvede at bekymre mig om at købe ind til og lave aftensmad denne julidag. Tirsdag den 9. juni om formiddagen bestilte medspiseren og jeg nemlig bord på Kadeau, som var genopstået efter en konkurs i marts og havde åbent for bordbestillinger som følge af den første, spæde genåbning af landet under coronakrisen.

KLUMME

Det er fredag eftermiddag, og jeg står ved køledisken i Meny i Rønne og kigger efter aftensmad. Det er der for så vidt ikke noget bemærkelsesværdigt ved, bortset fra at jeg bestemt ikke havde forestillet mig, at det skulle ske netop denne dag. I halvanden måned har jeg vidst, at jeg ikke behøvede at bekymre mig om at købe ind til og lave aftensmad denne julidag. Tirsdag den 9. juni om formiddagen bestilte medspiseren og jeg nemlig bord på Kadeau, som var genopstået efter en konkurs i marts og havde åbent for bordbestillinger som følge af den første, spæde genåbning af landet under coronakrisen.

“Fredag den 24. juli klokken 18.30” stod der i den bookingbekræftelse, medspiseren havde modtaget fra Kadeau, og glæden ved udsigten til at genbesøge restauranten for enden af Baunevej i Sømarken meldte sig. I september sidste år havde køkkenet begejstret med blandt andet østers og vilde urter, smørstegt hvidkål, valnød og blåmusling samt varmrøget laks med lavendel og havgus, og den tilhørende vinmenu betød, at det ikke var nogen helt nem opgave at stå op og gå på arbejde mandag morgen. Derfor var vi blevet enige om, at vi ikke skulle begå den samme fejl og bestille bord en dag, hvor nogen af os skulle på arbejde dagen efter. Jeg havde specifikt sikret mig, at jeg ikke blev sat på weekendvagt den 25.-26. juli. Alt var klappet og klart.

Mine kolleger kan bevidne, at jeg havde glædet mig lidt mere end almindeligt til at skulle af sted. I en måneds tid havde jeg talt ned, og dagen inden havde jeg skrevet til medspiseren, at ifald hun havde glemt det, så ville jeg lige minde hende om, at hun skulle på Kadeau dagen efter. Selvfølgelig havde hun ikke glemt det, men det var en måde at få afløb for forventningens glæde. Samme dag afviste jeg tanken om at tage en øl efter arbejde om fredagen, da jeg ikke vil udsætte mine smagsløg for malt og humle inden besøget på Kadeau. Jeg har formentlig været lidt irriterende at høre på, måske uudholdelig, men jeg glædede mig som et barn til juleaften.

 

Klokken 6.44 røg en besked af sted
til medspiseren: “Brand på Kadeau!!!”

 

I modsætning til førnævnte barn kunne jeg dog godt sove natten før den store dag. Faktisk sov jeg både bedre og længere end normalt om sommeren, og jeg åbnede først øjnene klokken 06.28. Perfekt timing i forhold til at høre morgenens første nyhedsudsendelse fra kollegerne på P4 Bornholm, så jeg rakte hånden ud efter mobiltelefonen, fandt DR’s radio-app og tændte for nyhederne.

– Der udbrød i aftes brand på restaurant Kadeau i Vester Sømarken. Ingen personer er kommet til skade ved branden, som ifølge politiet startede i en pizzaovn … På Instagram skriver Rasmus Kofoed fra Kadeau, at “vi kender ikke helt konsekvenserne for en genåbning endnu”.

Efter den cirka 40 sekunder lange nyhed sad jeg op i sengen og skyndte mig ind på Tidende.dk for at se, om jeg havde hørt forkert. Det var desværre ikke tilfældet. Vi havde også nyheden, og det samme havde TV2/Bornholm, som tilmed havde billeder fra branden. Klokken 6.44 røg en besked af sted til medspiseren: “Brand på Kadeau!!!”

Egentlig har jeg det svært med gentagne udråbstegn, da jeg mener, at et enkelt er nok til at understrege en pointe, men ikke denne gang. Det krævede tre udråbstegn. En lignende besked modtog mine søskende og en god kollega, som deler min begejstring for Kadeau. Heldigvis vidste jeg, at medspiseren denne uge arbejdede om eftermiddagen, så jeg var forberedt på, at jeg nok ikke ville få et svar med det samme. Hvad var der også at svare? Ingen af os kunne gøre fra eller til. Sket var sket.

Da svaret kom var det med en besked fra Kadeau: “Vi må desværre annullere din reservation på grund af en uheldig og uforudset begivenhed”, lød det indledningsvis i beskeden, der fortalte om branden. “Vi vil sørge for at kontakte dig med mere information og holde dig opdateret om yderligere planer for dig og alle vores gæster”.

Besøget på Kadeau blev erstattet af italiensk stenovnsbrød, varmrøget laks fra Hasle Røgeri, bønner fra medspiserens kolonihave med sesamolie og flagesalt, pecorino- og parmesan, anderilette, soltørrede tomater og oliven, bresaola og pancetta, salami og skinke med trøfler samt mørkerød Lambrusco. Foto: Henrik Nielsen

Sådan måtte det jo være. Man kan ikke have gæster dagen efter, der har været brand i køkkenet. Ærgerligt for os, men især for Nicolai Nørregaard, Rasmus Kofoed og Magnus Klein Kofoed, som for anden gang på kort tid havde nået at tænke den tanke, at deres livsværk var væk. Først konkursen og så branden. Heldigvis var der begge gang en redning i nærheden. Første gang nye investorer og anden gang hurtigtænkende personale, hjælpsomme gæster og professionelle brandfolk. Pyha.

Oven i ærgrelsen meldte et konkret og praktisk spørgsmål sig: Hvad så med aftensmad? En ny besked af sted til medspiseren: “Skal vi finde på noget andet i aften? Måske en flaske Lambrusco”. Ugen forinden havde jeg været en tur i Torvehal Bornholm med nogle venner, som var på sommerbesøg, og mens de kiggede efter lokale specialiteter og en fødselsdagsgave til den enes far, slentrede jeg hen til Stigs Olivens stand. I køledisken lå et par flasker, som lignede mørkerød Lambrusco. Det var det ganske rigtigt, og da meldingen fra den anden side af disken var, at det var den bedste, parret bag Stigs Oliven havde smagt, kom dankortet op af tegnebogen.

 

Vi ses den 11. september, Kadeau.
Jeg glæder mig allerede

 

Dermed havde vi fundet en slags erstatning for den vinmenu, vi skulle have drukket på Kadeau. Vi var stadig i gang med at beslutte os for, om det skulle være den almindelige eller den store vinmenu, men nu blev det en lille vinmenu med en enkelt vin: Lambrusco Grasparossa di Castelvetro. En hurtig søgning på internettet afslørede, at den mørkerøde Lambrusco passer bedst sammen med mad fra regionen Emilia-Romagna, hvor blandt andet Parma ligger. Parmesan og parmaskinke blev specifikt nævnt som eksempler på mad, der passer perfekt sammen med vinen, så valget faldt på antipasti, nærmere bestemt italiensk charcuteri og ost, anderilette, varmrøget laks fra Hasle Røgeri og bønner fra medspiserens kolonihave samt oliven og soltørrede tomater.

Derfor stod jeg denne fredag eftermiddag ved køledisken i Meny og kiggede efter aftensmad. Samtidig havde medspiseren skrevet, at hun havde været i kontakt med Kadeau, hvorfra beskeden lød, at vi bare skulle sende en mail med en dato, vi gerne vil flytte reservationen til. Det lyder måske ikke som nogen særlig besværlig opgave, men med erfaringerne fra sidste år in mente var kun fredage og lørdage i spil. Af restaurantens hjemmeside fremgik det, at det i realiteten betød, at valget stod mellem en enkelt lørdag i august og de tre sidste åbningsuger i september. Lørdagen i august blev hurtigt valgt fra, da en af vores fælles venner har meldt sin ankomst på Bornholm i den weekend. Altså var vi henne i september ligesom sidste år.

Næste opgave var at koordinere vores respektive vagtplaner, så vi ikke fik valgt en dag, hvor en af os eller begge skal på arbejde dagen efter. Det er en dårlig idé, ved jeg af erfaring. Den erfaring har medspiseren ikke gjort sig, men det er der heller ingen grund til. Årsdagen for det seneste besøg var ikke en mulighed, for da er sæsonen slut. Det var den 22. september, og i år lukker og slukker holdet i Sømarken den 20. september. Derudover var der ikke så meget at gå efter. Ingen af vagtplanerne var endnu lagt helt frem til sidste åbningsdag. Faktisk vidste medspiseren slet ikke, hvordan september så ud for hende, bortset fra at hun kunne vælge at sige nej til en weekendvagt, Jeg vidste, at jeg ikke skulle arbejde de to første weekender i september. Den første af disse havde medspiseren andre planer, men ikke den anden. Ligesom da vi valgte den 24. juli havde udelukkelsesmetoden virket.

Så vi ses den 11. september, Kadeau. Jeg glæder mig allerede.

 

 

HENRIK NIELSEN er journalist på Bornholms Tidende. Tidligere ville han have forsvoret, at han nogensinde ville betale så meget for et måltid, som det koster på Kadeau. Men så prøvede han det. Første gang i 2014 sammen med kollegerne, hvor fælleskassen betalte, og anden gang sidste år sammen med medspiseren på egen regning.