Ny frysetunnel øger slagteriets kapacitet med ti procent

Ny frysetunnel øger slagteriets kapacitet med ti procent
I slagteriets ansøgning til Miljøstyrelsen fremgår det, at den nye frysetunnel har et samlet areal på 612 kvadratmeter. I forbindelse med projektet har slagteriet nedrevet nogle mindre bygninger på knap 90 kvadratmeter. Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 7. AUG 2020 • 11:44
Af:
jakob-noermark
| ABONNENT
7. AUG 2020 • 11:44
SLAGTERI

Uden for hegnet, der omkranser produktionsdelen af Danish Crowns slagteri i Rønne, har håndværkere siden sommeren 2019 været i gang med at bygge nye frysefaciliteter.

– Vi er i gang med at bygge en frysetunnel til indfrysning af de slagtekroppe, som vi har, siger fabrikschef Peter Koefoed Nielsen og tilføjer, at projektet er delt op i to faser.

– Fase 1 er overstået, og fase 2 kører faktisk, som det skal. De deadlines, som vi har sat, holder stadigvæk, fortæller Peter Koefoed Nielsen.

Den første etape gik ud på at flytte et eksisterende kølerum, mens anden etape, der pågår for øjeblikket, er selve opførslen af frysetunnellen.

Den endelige deadline ligger i starten af november. Til den tid – når hegnet kan flyttes om på den anden side af den nye bygning – vil Danish Crown få mere plads, og det harmonerer med, hvordan de lokale svinelandbrug udvikler sig disse år.

– Vi gør det i forhold til den øgede mængde grise, der er kommet, og fordi vi håber på at se endnu flere grise på Bornholm i fremtiden, forklarer Peter Koefoed Nielsen om baggrunden for investeringerne i frysetunnellen.

– Der er en prognose, der siger, at der kommer flere grise på Bornholm i fremtiden. Når jeg kører en tur i det bornholmske landskab, kan jeg også se, at der er noget undervejs. Jeg har en forventning om, at der kommer flere slagtesvin i fremtiden – ikke overvældende mange, men flere.

Så det er et spørgsmål om at øge kapaciteten?

– Det er det. Vi skal være klar til fremtiden. Det betyder i omegnen af ti procent mere, end hvad vi laver i dag, siger Peter Koefoed Nielsen om konsekvensen af udbygningen.

Flere bornholmske svinebønder venter for øjeblikket på at få grønt lys fra kommunen og andre myndigheder til at bygge nye svinestalde.


Begrænset eksport af smågrise

Det er en generel dansk tendens, at mange svin bliver slagtet uden for landet. I 2019 eksporterede danske svineproducenter omkring 15,2 millioner svin, hvoraf de 98 procent var smågrise, der sendes ud af landet, når de vejer cirka 32 kg, for at blive slagtet i typisk Tyskland eller Polen. Og den stigende eksport betød, at antallet af slagtede svin i Danmark faldt fra 18,0 millioner i 2018 til 16,7 millioner sidste år.

Denne bevægelse ud af landet oplever de bornholmsk opfostrede svin meget sjældent, for på grund af aftalen, der i 2014 sikrede Danish Crown-slagteriets eksistens, får svinene lov til at vokse sig slagtemodne på Bornholm.

– I forbindelse med den redningsplan, vi lavede tilbage i 2014, er der en væsentlig større del af smågrisene, der bliver på øen. Vi er nede i bagateller i forhold til, hvad der bliver sendt væk fra øen. Så på den måde er Bornholm ret unik, siger Peter Koefoed Nielsen.

– Det, jeg oplever, er, at de bornholmske landmænd er utroligt loyale over for slagteriet, og stort set alle de slagtesvin, de kan levere, kommer hertil.

En medvirkende faktor til, at svineproduktionens lokale vækst, er branchens gode vilkår for tiden. Det globale prisniveau på svinekød har været stigende de seneste par år, hovedsageligt på grund af afrikansk svinepest i Kina.

 
 

En halv million svin om året

I alt blev der produceret 31,8 millioner svin i Danmark i 2019, når man medregner de 15,2 millioner smågrise, der eksporteres, når de er cirka 12 uger gamle.

Bornholm tegner sig for cirka 500.000 svin om året, og da næsten alle slagtes lokalt, er dette tal stort set identisk med antallet af slagtede svin på Danish Crown i Rønne.