Hov, der var grundfjeldet… Foto: Jens-Erik Larsen

Hyld dog grundfjeldet på torvet

LEDER

Visionerne var store. Så kom brokkeriet.

Sådan kan man sammenfatte mange udviklingsprojekter – store som små – på Bornholm. Strækkende sig fra planerne om et nyt museumdcenter til omlægningen af torvet i Aakirkeby. En gang imellem må man næsten undre sig over, at det overhovedet lykkes at lave udvikling og forandring, for modstanden popper meget hurtigt op og spreder sig via hidsige digitale strømninger på de sociale medier, hvor enkeltstemmer kan puste sig op til at "vi er mange, der mener.”

Måske er det blevet for nemt at være uenig – det kræver bare at man tømmer sin galde ud over tastaturet.

LEDER

Visionerne var store. Så kom brokkeriet.

Sådan kan man sammenfatte mange udviklingsprojekter – store som små – på Bornholm. Strækkende sig fra planerne om et nyt museumscenter til omlægningen af torvet i Aakirkeby. En gang imellem må man næsten undre sig over, at det overhovedet lykkes at lave udvikling og forandring, for modstanden popper meget hurtigt op og spreder sig via hidsige digitale strømninger på de sociale medier, hvor enkeltstemmer kan puste sig op til at “vi er mange, der mener.”

Måske er det blevet for nemt at være uenig – det kræver bare at man tømmer sin galde ud over tastaturet.

Planerne var storstilede, da kommunen præsenterede tankerne om et såkaldt naturtorv i Aakirkeby. Torvet skulle så at sige trække naturen ind til byen og skabe nye opholdssteder.

– Med naturelementer flyttet ind på byens torv, vil vi binde naturen og byen bedre sammen, lød det fra projektleder og landskabsarkitekt, Mugen Hilary Sue Adler.

I juni kunne Bornholms Tidende vise billederne fra en mark uden for Rønne, hvor et bredt udvalg af marksten var blevet linet op. En god ide – 25 tons lokale marksten til det nye torv i Aarkirkeby. Og stenene var udvalgt, så de lignede dem, der findes ved oplevelsescenteret Natur Bornholm, som torvet i Aarkirkeby skal bindes sammen med.

 

Hvor ville det være skønt,
hvis der ikke skulle sås tvivl
om enhver vision, hver gange
nogen vil udvikle øen

 

Foreløbigt gik alt efter planen – men få dage senere skete der noget nyt, som skulle være med til at fyre op under en senere kritik. For da de store granitsten skulle placeres på torvet i Aakirkeby ramte entreprenørerne grundfjeldet under torvets belægning – bare et par spadestik nede. Og arkitekterne var yderst begejstrede.

– Det er jo selve grundstenen i fortællingen om Naturtorvet, lød det fra Flemming Rafn Thomsen fra tegnestuen Tredje Natur.

Med fortsættelsen:

– Vi vil prøve at holde klippen synlig.

Som sagt så gjort – arkitekterne har ladet grundfjeldet stå synligt, hvorfor der nu er et hul i torvet. Og så har vi ellers diskussionen. Samtlige kræmmere, der holder til på torvet, er angiveligt imod at bevare grundfjeldet synligt. De frygter, at folk skal falde ned i hullet. Andre frygter angiveligt, at hullet skal udvikle sig til en skraldespand.

Her kan man godt blive træt. Det er helt elementært helt rigtigt set af arkitekterne at bevare afsløringen af grundfjeldet synligt. Der skal en lille kobberplade eller en oplysningstavle på, så har Aarkirkeby en ægte attraktion.

Den tanke er Bjarne Westerdahl, formand for Aakirkebytinget og medlem af den lokale områdefornyelsesstyregruppe, helt med på. Han lader sig ikke skræmme af kritikken, som han mener er helt forudsigelig. Det har han ret i.

Det er selvfølgelig helt fremragende med et aktivt lokalt demokrati. Men hvor ville det være skønt, hvis der ikke skulle sås tvivl om enhver vision, hver gange nogen vil udvikle øen. Stort som småt.