I de seneste år har regionskommunen arbejdet sammen med medarbejderne, fagforeningerne og ældreorganisationerne om at forbedre forholdene i ældreplejen, og Kirsten Wendell fra social- og sundhedsudvalget havde indtryk af, at vilkårene er blevet bedre. Derfor gør det hende ked af det, hvis det forholder sig anderledes. Man er for eksempel blevet enige om, at der altid skal være under 30 besøg på en vagt. – 30 kan godt virke frygteligt på otte timer, men det er det, jobbet indebærer. Selvfølgelig kan det virke frygteligt, at man skal forholde sig til 30 forskellige mennesker på en vagt eller 26 eller 22. Men det er det, man stiller op til, siger hun. Arkivfoto: Berit Hvassum

S-politiker: Ældreplejen kan ikke få de nødvendige medarbejdere

PLEJE

Det er ikke kun et spørgsmål om penge, når regionskommunen skal finde en løsning på de udfordringer i hjemmeplejen, som der i de seneste dage er blevet sat ord på i Bornholms Tidende, mener Socialdemokratiet. Som partiets ene medlem i social- og sundhedsudvalget anerkender Kirsten Wendell, at der er et problem. Det gør alle i udvalget, siger hun og tilføjer, at hun ikke tror, det handler om penge.

– Vi ligger næsthøjest i det visiterede beløb, vi bruger pr. borger i vores døgnpleje. Det at bare bruge flere penge er måske ikke det, der gør det, siger Kirsten Wendell.

Hun mener, at rekruttering er en stor udfordring.

– Vi er i den situation, at vi ikke kan få de medarbejdere, vi gerne vil have. Vi kan ikke bare skifte nogle ud, for så har vi ikke nogen andre. Vi står i den situation, at vi har brug for flere medarbejdere til at løfte den her opgave, og vi vil rigtig gerne ansætte nogle flere, og det vil give noget luft til dem, der er. Men der er ikke nogen at ansætte, siger hun.

Samarbejde med medarbejderne

Den aktuelle debat begyndte, da Kirstine van Sabben fortalte om sine oplevelser som ansat i hjemmeplejen i et halvt år. Kirsten Wendell blev ked af det, da hun læste om det i avisen, både fordi hun var sikker på, at det var lykkedes at forbedre forholdene, og fordi hun ville ønske, at Kirsten van Sabben var gået til social- og sundhedsudvalget med sine oplevelser.

– I 2019 og 2020 har vi i samarbejde med medarbejdere og fagforeninger og de forskellige aktører på området gjort alt for at lave et bedre arbejdsklima og gøre alting lidt bedre, end det havde været. Jeg var faktisk sikker på, at det havde virket. Derfor bliver jeg selvfølgelig ked af det og udfordret, når jeg læser sådan noget i avisen. Havde vi fået det i socialudvalget, så havde vi nogle konkrete ting, vi kunne gøre. Der er lidt svært, når vi får det i avisen, siger hun.

Kirsten Wendell har selv ringet rundt for at se, om Kirstine van Sabbens oplevelse er det generelle billede. Det har hun ikke fået bekræftet, men hun kan ikke se bort fra, at man bliver stresset, føler sig alene og føler, at der kan være problemer, fordi man mangler medarbejdere, og der er meget sygdom.

– Det er jeg helt opmærksom på. Jeg ved også, at der er blevet afsat puljer, som medarbejderne og MED-systemet har fået lov til at have indflydelse på i 2019 og 2020, og hvor man har været klar over, at det var mere tid, der var bruge for. Vi havde en klar fornemmelse af, at det virkede, siger Kirsten Wendell og tilføjer, at hun også taler på vegne af sin partifælle Jonna Nielsen, som ligeledes sidder i social- og sundhedsudvalget.

Man vil altid kunne bruge mere tid

Tid spiller en afgørende rolle i ældreplejen, og Kirsten Wendell synes selv, det ser frygteligt ud, når hun ser de minutangivelser, der er sat på de besøg, som plejepersonalet foretager hos de plejekrævende borgere.

– Det er virkelig frygteligt, synes jeg, men jeg kender ikke noget andet system, for opgaverne skal jo løses. Så kan man skrive 30 minutter, og så kan man skrive de opgaver, som skal løses på de 30 minutter og så give lidt ekstra tid. Men opgaverne skal stå der, og det ser altid grimt ud, når man ser det på den her måde, siger hun.

Ideen med det minutiøse system er, at man skal være sikker på, at den enkelte borger får den hjælp, vedkommende har krav på. Det samme gælder kravene til dokumentation. Kirsten Wendell forestiller sig, at man måske kunne lave et system, hvor man aldrig har mindre end 10 minutter hos en borger, og så kan man selv bruge dem til enten at børste tænderne eller drikke en kop kaffe, eller hvad man nu kan nå.

– Der er en vis elastik i tidsforbruget nu, så den enkelte medarbejder kan prioritere særlige ydelser højere. Men det er sådan, og det er mit tydelige budskab, at i alle menneskelige relationer vil man altid kunne bruge mere tid. Hvis der ikke skulle sættes økonomi på det her, så er det uendelig tid, der kunne bruges, og ingen af os ville synes, det var for meget. Jeg ville aldrig synes, det var for meget, jeg ville synes, det var rimeligt. Men sådan hænger verden jo ikke sammen, siger Kirsten Wendell.

Desuden ønsker hun at rette en kæmpe tak til de ansatte i døgnplejen for deres indsats under corona.

– Prøv at se hvad vi har udsat de her mennesker for. De har ydet rigtig meget, og det er klart, at nogle af dem er brændt ud og er trætte og måske syge på grund af det pres, de har været udsat for. Det er forståeligt, og det er beklageligt, og det vil jeg gerne kunne undgå, men det kan vi ikke, siger hun.