Både fredag og lørdag spiller Kristian Finne Kristensen herhjemme på fødeøen som Chorus Grant. Koncerterne er kommet i stand via en ny booker, John Blicher, som også er bornholmer. Kristian Finne Kristensen glæder sig meget og er begejstret over det engagement, spillestederne viser. – Svanekegaarden har saftsuseme printet små plakater og sat op rundt omkring på øen. Det er sådan helt specielt, for det er der bare ingen, det gør, siger han. Foto: Jonas Burlong Storm

Chorus Grant spiller to gange på Bornholm: ‘Det er lidt sejt, synes jeg’

I september sendte Kristian Finne Kristensen sit andet soloalbum på gaden som Chorus Grant, og som det er tradition i musikbranchen var det meningen, at en række koncerter skulle følge efter. Sammen med sit liveband nåede han at stå på fire scener i efteråret, og der var flere koncerter og en række festivaler i kalenderen i foråret. Så kom corona. Det satte en stopper for det hele, men nu lysner det. I denne uge skal Chorus Grant spille live tre gange, og to af disse er hjemme på fødeøen.

KULTUR

I september sendte Kristian Finne Kristensen sit andet soloalbum på gaden som Chorus Grant, og som det er tradition i musikbranchen var det meningen, at en række koncerter skulle følge efter. Sammen med sit liveband nåede han at stå på fire scener i efteråret, og der var flere koncerter og en række festivaler i kalenderen i foråret. Så kom corona. Det satte en stopper for det hele, men nu lysner det. I denne uge skal Chorus Grant spille live tre gange, og to af disse er hjemme på fødeøen.

– Når jeg i andre sammenhænge er blevet spurgt, hvad det betyder for os, så kan man sige alle mulige ting, som alle andre også vil sige, at på bagkant af en plade er det vigtigt at komme ud og vise den. Der er noget med at udbrede kendskabet til musikken, og der er også noget økonomi i det og alt muligt. Men når alt det er sagt, alt det kedelige, så synes jeg også, at jeg kan mærke, at jeg glæder mig på en ny måde, siger Kristian Finne Kristensen i telefonen fra København.

Et mere intimt setup

Torsdag skal han og bandet spille i København, fredag er det Svanekegaarden, og lørdag lukker Chorus Grant sæsonen på Gæsten i Allinge.

– Jeg har aldrig nogensinde i mit liv eller karriere turdet eller kunnet spille to dage i træk på Bornholm. Så det er lidt sejt, synes jeg. Vi har måttet sætte os ned og spørge, hvordan vi egentlig kan retfærdiggøre det overfor os selv. En ting er, at man spiller i Århus den ene dag og i Haderslev den næste, men Svaneke og så Allinge næste dag er noget andet, fortæller han.

Løsningen er at give publikum to forskellige oplevelser, som er tilpasset de respektive spillesteder.

– Svanekegaarden er et mere intimt, mindre elektrisk setup, og fordi Gæsten er en udendørs scene, og der er lidt flere mennesker, så gør vi, som når vi normalt kommer rundt. Så kan vi godt gøre det, synes vi, og det synes arrangørerne heldigvis også. Hvis man ser det om fredagen, så kan man stadig have glæde af at se det om lørdagen, siger Kristian Finne Kristensen.

Sammen med vennerne

I sommer har Gæsten blandt andet lagt scene til koncerter med Mads Langer, Lukas Graham og Tim Christensen. Det er en scene, alle gerne vil stå på, siger Kristian Finne Kristensen, som ikke er vant til at blive nævnt i samme åndedrag som nogle af landets største musiknavne.

– Det føles dejligt, siger han.

 

Jeg har aldrig nogensinde i mit liv eller
karriere turdet eller kunnet spille to dage
i træk på Bornholm. Så det er lidt sejt, synes jeg

 

Til gengæld er Svanekegaarden et sted, han ikke kender, selvom han har fundet ud af, at hans mor har været der flere gange til alle mulige arrangementer. Svaneke er til gengæld tydelig på hans radar, blandt andet fordi folk fra hans vennegruppe og i hans aldersgruppe flytter derhen, hvis de flytter til Bornholm.

– Den er totalt sjovt, tanken om at de kan spadsere fra deres hoveddør til koncerten, siger han.

Og det ved han, at der er nogle, der gør, for han har selv lavet en aftale med en af sine venner og tidligere bandkolleger, Nikolaj Wichmann, som spillede bas i rockbandet The River Phoenix.

– Han bor nu i Svaneke med sin familie, så jeg har spurgt ham, om han vil komme og være vores lydmand. Det bliver sjovt. Han arbejder til daglig i DR Koncerthuset. Egentlig er det et lidt skørt valg, for jeg ville normalt have foretrukket min gode, gamle lydmand, men jeg tror, det er det der lidt sociale i, at han bor fire døre fra Svanekegaarden, fortæller Kristian Finne Kristensen.

Rart at være til stede i

I publikum til fredagens koncert vil en anden af hans tidligere bandkammerater være at finde, nemlig Jeppe La Cour, som Kristian Finne Kristensen spillede sammen med i Brunt Håndklæde.

– Jeg ved ikke, om man kan sige, at han spillede bas, men han stod i hvert fald og holdt en basguitar, da vi var 13-14 år gamle i Brunt Håndklæde. Han bor også i Svaneke, og han kommer med sin kone på Svanekegaarden, så jeg tror, det bliver skidesjovt.

– Jeg går og tænker på alle mulige Niels Hausgaard-agtige historier, jeg har lyst til at fortælle, og det håber jeg, at jeg kan afholde mig fra, for det punkterer på en eller anden måde alvoren i min musik. Men det er måske også der, jeg er nu, at jeg har brug for at bløde det op, så det bliver noget, der rart at være til stede i og ikke bare min lidelseshistorie, fortæller Kristian Finne Kristensen.

Mange dygtige musikere

Lysten til at være sammen med sine venner afspejler sig også i Kristian Finne Kristensens valg af musikere til de to koncerter. Selvom Chorus Grant er et soloprojekt, er han ikke alene på scenen. Nogle er gengangere fra turneen efter debutalbummet “Space”, men der er også sket ændringer.

– Da jeg havde lavet sangene til “Vernacular Music”, som helt klart var en anden slags musik, så sad jeg og tænkte over, hvem der ville være de helt rigtige til det her. Jeg havde på konservatoriet mødt mange, mange dygtige mennesker, som jeg havde på fornemmelsen, ville kunne forstå det, men jo længere jeg kom ned ad den tankerække, så ville jeg gerne være sammen med mine venner, siger han.

Derfor er Laurits Smedegaard med igen, men fordi der ikke er det samme islæt af elektrisk guitar som tidligere, spiller han denne gang trommer og synger kor. Camilla Munck har været med fra dag 1, og hun spiller Rhodes-orgel og synger.

– Og så er der også undergrundens grand old man, Moogie Johnson, og han spiller både bas og guitar. Det er os fire, så det er en musiker mindre end tidligere, men det er, fordi det er mere minimalistisk på den måde, som vi gør nu, siger Kristian Finne Kristensen.

Boblende glad indeni

Trangen til at være omgivet af vennerne opstod under coronanedlukningen. Sammen med sin kæreste og deres dreng havde Kristian Finne Kristensen valgt at isolere sig i et sommerhus. I begyndelsen var han frustreret over ikke at kunne spille koncerter, men efterhånden som alvoren af virusudbruddet stod klar, blev det totalt ligegyldigt, om han og bandet skulle spille koncerter eller ej.

– Jeg kan huske følelsen af, at vi havde været inde i fem-seks uger. Vi havde isoleret os for at finde ud af, hvad der kom til at ske. Vi havde fundet en eller anden ny dagligdag oppe i et sommerhus og væk fra alting, og da vi så første gang mødtes med nogle venner i en have og sad og snakkede med nogle, var man nærmest boblende glad indeni bare over det at sidde og tale med nogle, høre lidt musik og få et lille glas. Det minder på en eller anden måde en om de ting, man ellers tager for givet, lyder det fra Kristian Finne Kristensen.

Han håber inderligt, at Østersøen ikke viser tænder, og at det det ikke vælter ned med regn, men at det bliver nogle mild aftener med helt mandarinfarvet aftensol, så bandet efter koncerterne kan gå ned i klipperne og hoppe i vandet.