Foto: Dorte Kofoed

Skrædderens liv i Lobbæk

Midt på Lobbæk Hovedgade. Huset ligger her stadigvæk. Her var der engang en dør med en lille klokke, som damerne og herrerne gik igennem, når de skulle bestille vinterfrakker, silketørklæder eller have lagt bukserne op. Her regerede skræddermester Harald Theodor Thorsen. Der kom de sædvanlige folk fra stationsbyen, og så kom der koner fra landet med deres kurve i pileflet, og de spejlede sig usædvanlig længe i det aflange gyldne spejl, som hang lige inden for døren.

”Meddelelse. Herved meddeler jeg, at jeg har aabnet min nye skræderi-og herreekviperingsforretning og anbefaler mig med manschetlinned, slips, sokker, kasketter og arbejdstøj.”

Tag en tur med tidsmaskinen tilbage til stationsbyen Lobbæk, hvor skrædder Thorsen levede for en menneskealder siden med hjælp fra Bornholms Tidendes arkiv.

Midt på Lobbæk Hovedgade. Huset ligger her stadigvæk. Her var der engang en dør med en lille klokke, som damerne og herrerne gik igennem, når de skulle bestille vinterfrakker, silketørklæder eller have lagt bukserne op. Her regerede skræddermester Harald Theodor Thorsen. Der kom de sædvanlige folk fra stationsbyen, og så kom der koner fra landet med deres kurve i pileflet, og de spejlede sig usædvanlig længe i det aflange gyldne spejl, som hang lige inden for døren.

”Meddelelse. Herved meddeler jeg, at jeg har aabnet min nye skræderi-og herreekviperingsforretning og anbefaler mig med manschetlinned, slips, sokker, kasketter og arbejdstøj.”

Den aflange annonce står i Bornholms Tidende den 8. oktober 1929 og blander sig med annoncer om Tranbergs gode kaffe i Hasle, Stubbegaard i Knudsker søger en forkarl og en ældre enkemand under billetmærke tilbyder en plads til en ældre dame – helst med aldersrente.

Forud for den store dag med ny forretning har der også været meddelelser under Tidendes vigtige sladderspalte ”Set & Hørt.” Her kan vi blandt andet læse, at Harald forloves med sin Dagny i maj 1927, gifter sig i oktober 1928, får sit første barn i august 1929 og slår døren op til butikken i oktober 1929.

Skrædderen i Lobbæk bor i det rødbrune murstenshus med navnet “Solglimt” sammen med Dagny og i løbet af få år vil der også bo fire børn. Den mindste hedder Gert, og så er der tre piger, som Thorsen helst havde navngivet Sølvia, Guldborg og Lykke – men hans kone står fast. Det er noget pjat med de svungne navne, så derfor bliver det til Sylvia, Else og Lykke.

Sylvia havde været et skravl, da hun blev født og kunne ligge i en skotøjsæske, men hun voksede sig større og blev en bestemt sygeplejerske. Gert blev frisør, men stammede sig først gennem barndommen og blev drillet af sine søstre, når han blev sendt til Lobbækslagteren og ikke kunne sige “leverpostej”. Else var det stille midterbarn, mens Lykke legede med drengene.

”Lobbæk! Herrernes julegave findes i Lobbæk Skræderi- og herreekviperingsforretning.”

Den 9. december 1931 lokker Bornholms Tidende med julegaven i Lobbæk – dog med stor konkurrence fra Rønnes store tøjforretning Sillehoved, som har en meget større annonce på samme side med ”fikse fløjlskjoler.”

Der går åbenbart godt med forretningen i Lobbæk, for i 1934 søger han i Bornholms Tidende efter en ”ung skrædersvend eller forbundter”, der “antages straks.”

 

Foto: Dorte Kofoed

Et helt liv kan findes i arkivet

Bornholms Tidendes arkiv går tilbage til 1866, og det er et glimrende værktøj til slægtsforskning. Her har jeg fundet min bedstefars annoncer, fra dengang han åbnede sin skrædderforretning i Lobbæk, jeg har fundet artikler om, hvordan oldefar Thorsen fra Arnager mistede sin båd, fordi den sank i Arnager Havn i vinteren 1937 efter en frygtelig vinterstorm, og jeg har fundet den fineste begravelsestale fra Svaneke Kirke over min mors onkel Ernst Kofoed og meget mere.

Det er alt sammen interessante brikker, som kan stykkes sammen, og langsomt står de gamle slægtninge næsten lyslevende for en, og det bliver endnu nemmere at forestille sig, hvordan de har levet på godt og ondt.

Arkiv er godt, men det er endnu mere vigtigt at få stillet spørgsmålene i rette tid. Derfor tog min mor med mig til Lobbæk, hvor vi besøgte hendes gamle barndomshjem, hvor hendes far havde skrædderforretningen. Hun kunne for eksempel huske, hvordan konerne fra landet spejlede sig længe i det aflange spejl, som hang på væggen.

 

Nerver uden på det skræddersyede tøj

Harald bliver dog nervøs under krigen. Nerverne sad altid lidt uden på det fine skræddersyede tøj, og måske ville folk holde op med at bestille tøj i løbet af krigen, tænkte han. Ingen vidste jo, hvor lang tid krigen ville vare. Han tog derfor en rask beslutning i 1942 og solgte sit fine hus og rykkede sammen med familien ind i en mere ydmyg bolig bag hovedgaden.

”Lobbæk – Lobbæk. Meddelelse. Fra mandag den 5. oktober er jeg flyttet hen i fhv. regnskabsfører Oluf Pedersens ejendom og anbefaler mig til mine ærede kunder.”

Sådan står der i Tidende og for den annonce har Harald betalt 14,40 kr. Den gamle regning ligger nemlig i min mormors gamle kasse med billeder og breve. Samme annonce har været i Bornholms Social-Demokrat, som har været lidt billigere, nemlig 12,95. Ikke så underligt at han også prøver at sælge sin fine disk ved samme lejlighed – billigt.

Skrædder Thorsen får dog mod forventning vældig travlt på symaskinen, for aldrig har der været større behov for at få ordnet sit tøj. Gardiner og uldne uniformer bliver tryllet om til kjoler og jakkesæt, og hans egne børn får også syet tøj fra uniformer, men de er ikke tilfredse, for det kradser så skrækkeligt.

Harald Thorsen ses til højre i billedet.

Krigen har dog også været en kold tid, og i september 1944 kan man læse i Bornholms Tidende, at Amtsbrændselsudvalget giver tilladelse til, at der leveres stødbrænde (gamle træstubbe som blev brugt som brændsel) helholdsvis 44 og 5 rummeter stødbrænde til bagermester Dam i Aakirkeby og skræddermester Thorsen i Lobbæk.

I 1951 kan jeg læse under ”Set & hørt” at Harald fejrer 25 års jubilæum, og et par år efter takker de begge for opmærksomheden ved sølvbrylluppet. I 1962 dør Dagny som 59-årig af livmoderhalskræft. Det er en varm sommerdag, og hendes yngste barnebarn er netop blevet et år.

Harald bor derefter på skift hos sine døtre, indtil han i 1968 rykker som den første beboer ind på det nybyggede alderdomshjem i Nylars. Her får han et lille værelse, spiller kort med de andre ældre mænd og drikker rød Tuborg, som han får sine børnebørn til at hente i brugsen med penge fra cigarkassen, hvor han gemmer sine få skillinger.

I Bornholms Tidende kan vi læse lidt om livet på plejehjemmet: Ved juletid i 1969 har pigespejderne været forbi og har sunget julesalmer og har foræret hver beboer en juledekoration, og i november 1970 er der stor glæde over, at der serveres dyresteg, efter Nylars Jagtforening har foræret middagen til beboerne.

Harald Theodor Thorsen bliver 71 år og dør af en blodprop i hjertet en kold dag i februar 1974.

I Bornholms Tidende står der under rubrikken ”Vi minder om” den 13. februar:

”Begravelse. 14.30: Fhv. skrædder Harald Thorsen, Lobbæk, fra Nylars Kirke.”