Ferien er slut, og nu skal problemerne fikses. Foto: Jens-Erik Larsen

En liste: Det slås Bornholm med lige nu

LEDER
Det er som om, vi sidder med en større buket ubekendte, end vi plejer. Det hober sig op – måske fordi de ansvarlige har været på ferie?
Gamle sager og aktuelle forløb, der ikke har fundet deres afslutning eller løsning. Og som måske glider ud i glemslens tåger, hvis vi ikke holder fast.
Så det gør avisen her.

LEDER

Det er som om, vi sidder med en større buket ubekendte, end vi plejer. Det hober sig op – måske fordi de ansvarlige har været på ferie?

Gamle sager og aktuelle forløb, der ikke har fundet deres afslutning eller løsning. Og som måske glider ud i glemslens tåger, hvis vi ikke holder fast.

Så det gør avisen her.

Stormen har lagt sig ovenpå historien om bakterien, der slog en masse bornholmere omkuld i pinsen. Selv om myndighederne sandsynliggjorde, at mejeriet var kilden, blev der aldrig fundet objektive beviser. Det uafklarede spørgsmål er, hvad landbruget på Bornholm gør for at sikre, at miseren ikke gentager sig – for vi ved, at en lokal fødevare må være problemet. Vi skal ikke havne der, hvor vi bare håber, at det ikke sker igen.

I en hel anden boldgade har vi balladen om busserne på Bornholm. Det er en sag, der gentager sig hvert år, når ledelsen i BAT indfører ny køreplan, der rummer besparelser, som chaufførerne finder uhensigtsmæssige for driften – og deres job. Hvis intet sker, vil denne situation blive ved med at gentage sig. Ledelsen i BAT og chaufførerne er på kollisionskurs, men reelt ved vi ikke, om problemet i virkeligheden er, at BAT skal spare. Vi trænger til at få kommunalpolitikerne på banen med mere end bare medievenlige markeringer. Tag fat i substansen: Hvad vil I med de busser?

 

Kort sagt: Ferien er slut.
Ærmerne skal smøges op!

 

Vi har et andet stort uløst problem, som handler om arbejdskraften. Prognoserne viser, at Bornholm kommer til at mangle faglært arbejdskraft om få år. Der er sat forskellige initiativer i gang i form af efteruddannelse af ufaglærte og kampagner for de job, der mangler folk til. Men hvis det ikke hjælper, hvad gør Bornholm så? Vi er nødt til at have en plan b. Skal vi bruge endnu flere ressourcer på at trække folk til øen? Hvad er strategien?

Vi har en stor udfordring i, at hjemmeplejen er ramt af for få ressourcer og tidstyranni. Forleden fortalte en kommunalpolitiker, at hun som uuddannet havde haft så mange besøg på en aftenvagt, at hun måtte spise sin aftensmad i bilen. Vi er nødt til at spørge os selv: Er det godt nok, at de ældre, der har skabt og båret vores lokalsamfund, bliver mødt af en forpustet, småstresset ufaglært, der både skal varme maden, gøre rent og også levere nogle afmålte minutters omsorg. Eller har vi større ambitioner?

Og hvad med energiøen – er vi klar til at huse de mange folk, der efter planen skal arbejde med den?

Og hvad med Bornholm som turist-ø? Den lidt besynderlige profil, hvor vi stadig gerne vil have krydstogtsturisme og samtidig synes, bisonokser og naturen er det Bornholm, vi helst vil sælge til turisterne. Skulle vi få en mere klar linje?

Og hvad med fiskeriet? Og parkeringsmulighederne? Hvor må mountainbikerne cykle? Næsten-kollisionen mellem Express 1 og 2?

Kort sagt: Ferien er slut. Ærmerne skal smøges op!