Forsvarsministeren besøger øen

| 3. AUG 2020 • 19:42
Af:
holger-larsen

3. AUG 2020 • 19:42
Det er især miljø- og energiprojekter, som er på programmet, når forsvarsminister Trine Bramsen (S) tirsdag besøger Christiansø.

Der er gang i flere grønne projekter på Ertholmene, og man kan prale af at have opfyldt alle mål i 2019 i Forsvarsministeriets miljø- og energistrategi ved at have moderniseret elforsyningen og spildevandsafledningen samt have gennemført en kampagne for håndtering af øens affald.

Man kan også sige, at Trine Bramsen skal af sted for at bese "sin ejendom", idet Forsvarsministeriet ejer Ertholmene og er ansvarlig for øens administration. Ministeren skal rundt og hilse på og se det meste af øen og høre om dagligdagen på Christiansø og Frederiksø.