Folketro
De underjordiske spiller stadig her i 2020 en rolle i den bornholmske folkesjæl. Selvom kristendommen er den helt dominerende religion på Bornholm, og selvom vi er et moderne samfund, hvor vi tager ny teknologi til os, lever de små naturvæsner fortsat i folketroen. Det er for nylig blevet konstateret af flere forskere, som af forskellige årsager har undersøgt bornholmernes forhold til naturen.
For to år siden stod forskere fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning bag rapporten "Landskabsstrategi for Nordbornholm". Den pegede blandt andet på, at der bør tages hensyn til de underjordiske, hvis der skal laves ændringer i det nordbornholmske landskab. Via interviews med lokale kunne forskerne nemlig konstatere, at særlige steder i naturen bliver opfattet som "magiske," blandt andet fordi de knytter sig til historier om de underjordiske. De steder har en særlig betydning, og bør derfor beskyttes.
En lignende erfaring af, at de underjordiske fortsat har betydning, har ph.d. Lars Rømer fra Ibsker. For ligeledes to år siden forsvarede han sin ph.d.-afhandling i antropologi, der netop handlede om bornholmeres forhold til de underjordiske og det bornholmske naturlandskab. Som antropolog og folkemindeforsker interviewede han bornholmere og opdagede, at de underjordiske stadig spiller en rolle her. Ikke kun i forfatter Dennis Gade Kofods romaner, i Ane Cecilie Mogensens Sabber-inspirerede papirklip og i heavybandet Orms musik. Nej, der er stadig folk, der møder de underjordiske, og folk, der har et særligt forhold til dem. De går bare stille med dørene.
– Det er en tradition, at man på Bornholm kun fortæller om oplevelser med de underjordiske, når dem, der havde oplevelserne, er døde. Man har ikke selv lyst til at fortælle, af frygt for at blive gjort til grin. Sådan er det også i dag. Der er folk, jeg har skullet møde flere gange, før jeg har opdaget, at de har mere at fortælle, end de siger i første omgang, fortæller Lars Rømer.
Tre forskellige forhold til de underjordiske
Den lokale forsker har observeret, at de bornholmere, der har et forhold til de underjordiske, overordnet set har det på tre forskellige måder.
Den første gruppe er dem, der har set et helt konkret væsen. Eller måske endda en parade af små væsner.
– Dem er der nogen af. Jeg har ikke mødt så mange, der har haft de oplevelser, men de findes og lever stadig her på øen, siger Lars Rømer.
Den anden gruppe er umiddelbart større. Den rummer folk, der på baggrund af sansninger og stemning i naturen er overbeviste om, at den rummer noget andet – noget "magisk."
– De fortæller om en fornemmelse af, at der er noget, der rækker udover vores almindelige hverdagsfornuft. De har erfaringer, der taler ind i, at der i naturen måske er mere, end vi kan rumme i vores almindelige fornuft og tanker, fortæller Lars Rømer.
Den tredje gruppe ser de underjordiske som vigtige for den lokale historiefortælling og tradition.
– De ser historierne om de underjordiske som noget, der har har værdi, og som noget, man bør fortælle i bornholmske børnehaver og spejdertrupper. For dem er det ikke så vigtigt, om historierne er rigtige eller ej. Men de mener, at der ligger en pædagogisk opdragelse i, at man som barn på Bornholm skal lære at respektere naturen. Historierne handler jo typisk om respekt for naturen, fortæller Lars Rømer.
Sagn giver naturen en ekstra dimension
Selvom det er de færreste der – i hvert faldt offentligt – kan fortælle, at de har mødt underjordiske, har de små væsner altså fortsat en betydning. De er noget særligt for Bornholm, og sagnene om dem knytter os til natur-steder, vi kender. På samme måde, som når man på en vandretur langs kysten mellem Allinge og Sandkaas møder den store sten Æggehønen, og kommer til at tænke på troldkvinden Kjestena – hvis man altså kender historien om hende. Ifølge sagnet boede hun på Christiansø, hvorfra hun kastede kæmpestenen mod Skt. Ols Kirke. Den nåede dog kun til strandkanten.
Sådan en gammel fortælling binder os til det sted, vi bor og lever. Kender vi historien, giver den omgivelserne en ekstra dimension.
Vi har heldigvis den underjordiske hær
De underjordiske spiller dog en særlig rolle, sammenlignet med andre lokale naturvæsner. De er nemlig blevet flettet sammen med en anden fortælling, der også kendetegner den bornholmske folkesjæl.
– De underjordiske spiller ind i fortællingen om, at vi på Bornholm er afsondret fra resten af Danmark og derfor må kæmpe særlige kampe. Som det var tilfældet med den bornholmske opstand i 1658, hvor vi selv måtte kæmpe for at være en del af kongeriget. Til gengæld har vi idéen om en underjordisk hær, der beskytter Bornholm, fortæller Lars Rømer.
Mange vil nok kunne finde eksempler på, at de underjordiske i den bornholmske debat bliver påkaldt, når naturen bliver truet. Om det så er fordi, der skal fældes et lindetræ i en rundkørsel eller sprænges klipper på Helligdommen for at gøre plads til et museum.
– Det bliver måske brugt med et glimt i øjet, men er der planer om, at der skal laves et atomlager på Bornholm, så er der nogen, der mener, at de underjordiske vil gøre modstand. Der ligger et overlap i, at vi er nogen, der må kæmpe for vores egen ø, og at de underjordiske vil det samme, fortæller Lars Rømer.
Han kan nævne flere litteraturhistoriske eksempler på, at forfattere har brugt den underjordiske hær i deres bøger. For eksempel skrev forfatteren Kelvin Lindemann under den tyske besættelse i 1943 bogen "Den kan vel frihed bære," hvor der er et sammenfald mellem den underjordiske hær og modstandsbevægelsen.
Minder om, at naturen er særlig
Det er dog som regel naturen, man forestiller sig, den underjordiske hær vil beskytte. Væsnerne lever i naturen og har ifølge sagnene en forventning om, at deres bosteder der bliver respekteret af mennesker.
– Uanset, om man har personlige oplevelser med "noget andet" i naturen, eller om man fortæller historierne videre, så viderefører man idéen om, at naturen er noget særligt, som vi skal værne om. Med udgangspunkt i det helt nære – steder, man kender og færdes – rejser man det moralske spørgsmål om forholdet mellem mennesket og dets omgivelser. Et spørgsmål, som med klima- og miljøforandringer er særdeles aktuelt.
– Sådan et forhold til De Underjordiske er noget helt andet end for eksempel historien om Krølle Bølle. Den handler om kommerciel branding af Bornholm. Historierne og møderne med De Underjordiske handler om at vedligeholde et personligt forhold til ting på øen, fremfor promovering af den udadtil, siger Lars Rømer.
Lars Rømers ph.d.-afhandling er skrevet på engelsk i akademisk sprog og hedder "Tales in an underground landscape. Anthropological Excursions in the Danish Island of Bornholm".
Mini-tema om de underjordiske
Denne og den kommende weekend beskæftiger Tro- og Eksistens-redaktionen sig med den bornholmske folketro på de underjordiske – de små væsner, som ifølge sagnene værner om den bornholmske natur, som de lever i.
Denne weekend handler siderne om troen på de underjordiske i dag, og hvad de små væsner betyder for den bornholmske folkesjæl.
Næste weekend kan du læse om forholdet mellem de underjordiske og kristendommen.