Svenskehusene – her på Malmøvej i Rønne – er stadig populære. Foto: Jens-Erik Larsen

Hurra og tak for svenskehusene

Når vi i dag med jævne mellemrum kan tage os til hovedet over nutidens byplanlægning og byggeri, så er det oplagt at kigge sig omkring efter løsninger, der bare holder. År efter år.

Svenskehusene, der kom til øen for 75 år siden, er måske et af de bedste nyere eksempler på byudvikling, der bare virker. Desværre for vores selvforståelse er det hverken en dansk eller en bornholmsk beretning – men en svensk.

LEDER

Når vi i dag med jævne mellemrum kan tage os til hovedet over nutidens byplanlægning og byggeri, så er det oplagt at kigge sig omkring efter løsninger, der bare holder. År efter år.

Svenskehusene, der kom til øen for 75 år siden, er måske et af de bedste nyere eksempler på byudvikling, der bare virker. Desværre for vores selvforståelse er det hverken en dansk eller en bornholmsk beretning – men en svensk.

De fleste kender historien: Sovjetunionen bombede Rønne og Nexø i maj 1945, flere tusinde huse blev ubeboelige og cirka 750 familier stod uden hjem. Den svenske stat reagerede ved at stille præfabrikerede træhuse med inventar til rådighed, der blev fundet byggegrunde og støbt fundamenter – og allerede i juli begyndte husene at ankomme fra fabrikken Junohus i Uddevalla nord for Göteborg. I september flyttede de første ind.

Svenskehusene var ment som midlertidige løsninger, men kvaliteten har vist sig at være så høj, og designet og funktionaliteten så tidløs og fleksibel, at husene igen og igen bliver fyldt med nye, glade familier.

Ud over den svenske generøsitet, som vi skal huske at hylde og være taknemmelige for, er det værd at notere sig de faktorer, der har gjort husene til en permanent succes.

Nøgleordet er gennemtænkt planlægning. I 1949 blev der sågar tinglyst en deklaration for, hvordan husene og de kvarterer, de udgjorde, skulle håndteres. For eksempel må nabohuse ikke have samme farve. Elementært. Men samtidigt udtryk for en styring, der er med til at forskønne og fastholde kvaliteten i et område.

 

Situationen var håbløs
– løsningen var genial.
Kunne det måske blive
et pejlemærke for
fremtidens Bornholm?

 

Prøv at kigge på nogle af de før og nu-billeder, Bornholms Tidende har bragt som et fast indslag de seneste måneder. Er det ikke tankevækkende, at næsten intet af den byudvikling, disse fotos dokumenterer, har været med til at gøre byer og gader smukkere. Smukt og klassisk byggeri er gang på gang blevet afløst af løsninger, der sikkert har været billige og nemme at opføre, men som intet godt gør ved området. Disse løsninger er udtryk for manglende styring og manglende sans for det æstetiske. Og vidner dybest set om, at en del udvikling også er ren afvikling af kvalitet.

Det er præcis her vi kan tage svenskerhusene frem som inspiration. Situationen var håbløs – løsningen var genial. Kunne det måske blive et pejlemærke for fremtidens Bornholm?

Når Store Torv i Rønne for eksempel skal gentænkes, så lad os søge mod enkelheden og den gode stil. Ikke en skrabet og halvfærdig løsning. Ikke dårlige materialer. Ikke kompromiser. Men den gennemførte og helstøbte løsning der gør, at andre generationer om 75 år vil sige: Her er vi stolte af at bo. Det her viser vi gerne frem.

Det behøver ikke være dyrt. Der skal bare være gode hjerner til at gennemtænke planerne. Og regler som fastholder tankerne.

Tak til Sverige. For hjælpen dengang. Og for den varige inspiration. Tak for svenskehusene.