Der er regler for, hvilke farver de svenske træhuse må have, og de fleste steder må to nabohuse ikke have samme farve. Foto: Jens-Erik Larsen

‘Det har været en stor opgave’

Kvartererne med de svenske træhuse er nogle af dem, som formand Niels-Holger Larsen fra Rønne Byforening gerne viser frem. Både fordi de har historisk betydning for byen og for Bornholm, og fordi de er helt specielle og helstøbte.

I disse uger er det 75 år siden, de første træhuse kom til øen fra Sverige, og arbejdet med at samle dem gik i gang. At både husene og kvartererne fremstår så helstøbte i dag, skyldes i høj grad, at opgaven blev grebet rigtigt an fra begyndelsen.

HISTORIE

Kvartererne med de svenske træhuse er nogle af dem, som formand Niels-Holger Larsen fra Rønne Byforening gerne viser frem. Både fordi de har historisk betydning for byen og for Bornholm, og fordi de er helt specielle og helstøbte.

I disse uger er det 75 år siden, de første træhuse kom til øen fra Sverige, og arbejdet med at samle dem gik i gang. At både husene og kvartererne fremstår så helstøbte i dag, skyldes i høj grad, at opgaven blev grebet rigtigt an fra begyndelsen.

– Man gjorde noget ud af at lave en ordentlig planlægning. Det var byplanlægger Edmund Hansen fra København, som lavede bebyggelsesplanerne, og Willy Hansen fra Arkitekthjælpen hjalp lidt til med at få indrettet husene og få lavet planer for dem. Så er der det, at der blev tinglyst en deklaration i 1949. Den gav nogle bestemmelser for, hvad man skulle passe på, og hvad man måtte gøre med husene og kvarteret, og regionskommunen har lavet nogle regelsæt på baggrund af deklarationen. Det har været med til at bevare områderne, siger Niels-Holger Larsen.

En kraftanstrengelse

Træhusene var en gave fra den svenske stat efter det sovjetiske bombardement af Rønne og Nexø i maj 1945, og Niels-Holger Larsen betegner det som en kraftanstrengelse fra både bornholmsk og svensk side, at husene blev produceret, sejlet til Bornholm og sat op så hurtigt, at de første var indflytningsklare i efteråret 1945.

– Man fik hjælp fra det øvrige land. Der var et par store firmaer, der fik opgaven med at grave ud og støbe kældre. Det var arrangeret på den måde, at danskerne skulle sørge for, at der var kældre og fundamenter at rejse elementerne på, og så blev elementerne sejlet til Bornholm. Der skulle mange mand til, fortæller Niels-Holger Larsen og tilføjer, at svenskerne også leverede træbarakker til de tilrejsende arbejdere, som skulle opføre træhusene og bidrage til genopbygningen generelt.

Som byforeningsformand synes Niels-Holger Larsen, at svenskehuskvartererne er nogle meget væsentlige kvarterer, og de er også omtalt mange steder i relation til bevaring, fortæller han – Jeg synes ikke, man skal give slip på den deklaration fra 1949, som man arbejder ud fra, siger han om bevaringsreglerne for de gamle træhuse. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

– Det har været en stor opgave dengang, siger byforeningens formand.

– Det må have været en vældig indsprøjtning til den svenske træindustri at skulle producere de her huse. De blev produceret flere steder, og et af dem er Uddevalla. Vi har faktisk selv været deroppe og prøve at finde den fabrik, hvor husene blev fremstillet. Den hed Junohus og var for længst væk, siger han om en tur, han var på sammen med sin kone Ann Vibeke Knudsen.

God veneration for husene

Udover at være formand for Rønne Byforening er Niels-Holger Larsen tømrer og arkitekt. Han har aldrig selv arbejdet med træhusene, men kan fortælle, at de oprindelige bygningselementer var isoleret med høvlspåner, som er et godt, isolerende materiale. Det bidrager til, at husene er lune og har et godt indeklima.

– Generelt kan man sige, at folk har god veneration for husene, passer godt på dem og så godt som muligt holder de farveholdninger, der har været, siger han med henvisning til reglerne om, at husene skal males i bestemte farver.

Det glæder ham, at der ikke er kommet kviste på de historiske huse, og at kravet om at placere tilbygninger på bagsiden ind til haverne fastholdes.

– For nogle år siden fremhævede nogle svenskere, der havde hørt om de her huse, at der ikke var nogen steder i Sverige, hvor man havde bevaret sådan nogle træhuse så godt, som man har på Bornholm, fortæller Niels-Holger Larsen.