Ønske fra mostproducent: En bornholmsk mærkeordning

Ønske fra mostproducent: En bornholmsk mærkeordning
Aslak Gartner fremviser marmeladen Mold, et bornholmsk produkt, der kunne omfattes af en mærkeordning. Foruden at sælge produkter i deres gårdbutik stiller Soldalen nu også stedets produktionskøkken til rådighed for mindre lokale producenter. Foto: Jacob Jepsen
| 1. AUG 2020 • 18:42

1. AUG 2020 • 18:42
Erhverv

Olsker

Som indfødt bornholmer ønsker mostproducent Aslak Gärtner fra Mostballaden i Olsker at være med til at værne om dét, der er særligt bornholmsk produceret. Det vil sige produkter, der er lavet af råvarer på Bornholm, produceret på Bornholm, og som er registreret med CVR-nummer på Bornholm.

Han ser gerne, at der med tiden kan komme en mærkeordning, der fortæller, hvor meget af produktionen af et produkt, der rent faktisk foregår på Bornholm.

– Vi vil gerne værne om, at det at være et bornholmsk produkt er noget særligt. Vi kunne godt tænke os at få en bornholmsk mærkeordning, der tager højde for, om det er produceret på øen, om det er lavet med bornholmske råvarer, om det har skabt arbejdspladser på Bornholm, og om det er under et CVR-nummer her på øen, siger Aslak Gartner.

– Det håber vi, at der kommer en dag, så vi bevarer ærligheden, siger Aslak Gärtner, der sammen med sin kone, Melanie Hagedorn, driver gæste- og kursusstedet Soldalen, som stiller produktionskøkken til rådighed for andre små virksomheder.

Aslak Gartner er ved at få lavet et Made In Soldalen-mærke, som producenterne kan bruge for at vise, at deres produkter er produceret i Soldalen.