Destinationen: En god juli er ikke nok

Destinationen: En god juli er ikke nok
Pernille Kofod Lydolph. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 1. AUG 2020 • 09:22
Af:
anna-gudmann
| ABONNENT
1. AUG 2020 • 09:22
De endelige turismetal for juli er ikke klar endnu, men meget tyder på, at det har været en succesfuld måned for turismen.

I de seneste år har der været stor opmærksomhed på skuldersæsonerne. Skal der for alvor en større omsætning til i turistbranchen, kræver det, at flere turister besøger Bornholm tidligere og senere på året. Det understreger Pernille Kofod Lydolph, direktør i Destination Bornholm, også er gældende i år.

– Det er vigtigt at sige, synes jeg, at vi ikke kan leve på alene en god juli måned. Det er derfor, der ligger et vigtigt arbejde foran os både i sensommeren, men også efteråret og for den sags skyld i vinteren, siger hun.

Forårssæsonen har af gode grunde været rigtig dårlig i år, men hvordan efterårssæsonen kommer til at forme sig, er det svært at sige noget om med sikkerhed endnu. Men Pernille Kofod Lydolph ser lyst på det:

– Jeg har en forventning om, at det også kommer til at se ganske fornuftigt ud. Der er i hvert fald noget, der peger i den retning. Der ligger allerede rigtig mange bookinger i august og september, oktober ser også fornuftig ud. Det er ikke det samme, som at vi er i mål, men der er gode takter. Nu skal vi bare lægge det sidste på, og det gør vi blandt andet med nogle marketingstiltag den næstkommende tid, siger hun.