Arkivfoto: Berit Hvassum

Uddannelsesløft giver voksne ledige nye muligheder og flere penge på lommen

Hvis man er ledig, ufaglært og over 30 år, kan man tage en erhvervsuddannelse på dagpenge. For udvalgte uddannelser har det indtil nu været til 100 procent af dagpengesatsen, for andre erhvervsuddannelser 80 procent. Men nu giver en ny ordning under uddannelsesløftet mulighed for, at man kan tage en faglært uddannelse til 110 procent af dagpengesatsen.

Det gælder, hvis man uddanner sig som ernæringsassistent, smed eller en af de andre 38 udvalgte uddannelser, der står på uddannelsesløftets positivliste. De nye ændringer af uddannelsesløftet træder i kraft den 1. august.

Uddannelse

Hvis man er ledig, ufaglært og over 30 år, kan man tage en erhvervsuddannelse på dagpenge. For udvalgte uddannelser har det indtil nu været til 100 procent af dagpengesatsen, for andre erhvervsuddannelser 80 procent. Men nu giver en ny ordning under uddannelsesløftet mulighed for, at man kan tage en faglært uddannelse til 110 procent af dagpengesatsen.

Det gælder, hvis man uddanner sig som ernæringsassistent, smed eller en af de andre 38 udvalgte uddannelser, der står på uddannelsesløftets positivliste. De nye ændringer af uddannelsesløftet træder i kraft den 1. august.

Hos Jobservice er man positiv over for nye ændringer af uddannelsesløftet, der kan gøre en forskel i en situation, hvor man på Bornholm netop går en fremtid i møde med mangel på faglært arbejdskraft.

– Der har ikke været bedre muligheder for at tage uddannelse som voksen, end der er de næste to år frem. Med uddannelsesløftet kan man nu få 110 procent af dagpengesatsen på udvalgte uddannelser, man kan tage dele af en erhvervsuddannelse i stedet for en hel erhvervsuddannelse, og man behøver ikke færdiggøre uddannelsen inden for dagpengeperioden. Det giver rigtig gode muligheder for opkvalificering af ledige over 30, siger Jan Rasmussen, der er leder af Jobservice.

Økonomien har betydning

Han tror, at de 110 procent vil motivere flere ledige til at begynde på en erhvervsuddannelse.

– Vi kan se, at det gør en forskel, om det er til 100 procent dagpengesats eller 80 procent. For mange voksne tipper det, hvis de får 80 procent af dagpengesatsen, for så bliver det for dyrt at begynde at læse. Derfor tror jeg, de 110 procent vil gøre det mere attraktivt for ledige over 30 år at påbegynde en uddannelse, siger han.

Også hos Uddannelsesvejledningen ser man muligheder i de nye ændringer i uddannelsesløftet. Birgit Hansen Jørgensen, der er uddannelsesvejleder, fortæller, at økonomien er en af flere ting, som fylder for de ledige over 30, når de overvejer, om de skal springe ud i at tage en uddannelse.

– Som uddannelsesvejledere oplever vi, at den største udfordring for de voksne, der skal læse og i voksenlære, er at finde ud af, hvordan de skal gøre det, så det hænger sammen med økonomi, hus og børn, og hvad der skal til, for at de kan gå i gang, siger Birgit Hansen Jørgensen.

Flere kan bevilges uddannelse

Udover en højere dagpengesats er en del af det styrkede uddannelsesløft også, at der ikke længere er krav om, at man som ledig færdiggør sin erhvervsuddannelse inden for dagpengeperioden.

Det kommer ifølge Jan Rasmussen og Birgit Hansen Jørgensen til at få betydning for, hvor mange ledige, de kan bevilge uddannelse til.

– Før var der nogen, der ikke kunne starte på en uddannelse, fordi kravet var, at den skulle være afsluttet inden for dagpengeperioden. Der var mange, der ikke fik muligheden, fordi det rent praktisk var svært at få til at gå op. Vi måtte ikke bevilge det, hvis de var for langt i deres dagpengeperiode. Men nu er det ikke længere et krav, at de skal være færdige, inden dagpengene udløber. Det gør det mere fleksibelt, og det gør, at flere ledige kan få bevilget uddannelse, siger Jan Rasmussen.

Kortere vej til svendebrev

Fælles for alle ledige, der overvejer at begynde på uddannelse, er, at de kommer igennem det, der hedder en realkompetencevurdering til den uddannelse, de er interesserede i. Hvis de har arbejdet som ufaglært inden for faget eller blot er over 25 år, kan de være sikre på, at de kan få reduceret tiden på uddannelsen.

– Erhvervsreformen gjorde det muligt, at man kan reducere tiden på uddannelsen, hvis man har erfaring inden for faget. Vi har haft en kok, der kun skulle have hovedforløbet, og så var han færdig, fordi han simpelthen havde så meget erfaring som ufaglært kok, fortæller Jan Rasmussen.

Birgit Hansen Jørgensen fortæller også, at bare det, at man er over 25 år, automatisk forkorter tiden på uddannelsen, fordi livserfaring også tæller. Hun mener, at kortere tid på uddannelsen også kan være med til at få flere ledige til at vælge en erhvervsuddannelse.

– Mange arbejder ufaglært inden for en branche, hvor de kunne uddanne sig. Det er vigtigt at få italesat, at hvis du har arbejdet 20 år som ufaglært tjener, så kan du tage uddannelsen på kortere tid. Og når du har papir på, hvad du kan, så giver det mere sikkerhed og bedre løn. Vi ved, at fagene inden for Horesta (brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, red.) efterspørger flere faglærte, og vi kan godt løfte kvaliteten der, siger hun.

Voksne faglærte er attraktive

Selvom det for nogen kan være en overvindelse at skulle på skolebænken igen, kan det give god mening for et videre arbejdsliv at blive faglært, mener Birgit Hansen Jørgensen.

– Det kan være en stor sejr at få papir på at være faglært, hvis man har arbejdet indenfor et område som ufaglært. Og det er aldrig for sent. Vi har mange i 50’erne, der tager en uddannelse. De voksne er også attraktive for arbejdsgiverne, fordi de er stabile og selvstændige, siger Birgit Hansen Jørgensen.

Den 12. august er der informationsmøde for ledige over 30, der kunne være interesserede i at høre mere om mulighederne for at opkvalificere sig eller uddanne sig. Det afholdes på Campus Bornholm, og det er Uddannelsesambassadørerne fra Jobcenter Bornholm, Boost Bornholm og LO Bornholm, der inviterer. Her kan man høre mere om uddannelsesløftet, voksenlærlingeordningen og generel opkvalificering.

 

Nye muligheder for opkvalificering

Varige ændringer af den eksisterende pulje til uddannelsesløft:

– Fremover kan jobcentre særskilt bevilge alle dele af en erhvervsuddannelse til dagpengemodtagere, som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse. Det kan for eksempel være et grundforløb eller et par ugers uddannelse. Det er ikke længere et krav, at der skal bevilges en hel erhvervsuddannelse.

– Jobparate kontanthjælspmodtagere kan fremover få bevilget et grundforløb, men ikke en hel eller andre dele af en erhvervsuddannelse.

– Et uddannelsesløft kan strække sig længere end dagpengeperioden, fordi man nu har ret til at fortsætte uddannelsesløftet, selvom man overgår til en anden ydelse undervejs.

– Der kan fremover bevilges erhvervsuddannelser, som ikke udbyder skolepraktik.

– Ændringerne træder i kraft 1. august 2020 og vil gælde fremefter.

Ny midlertidig ordning under uddannelsesløftet:

– En ny midlertidig ordning giver ret til en erhvervsuddannelse med 110 procent dagpenge på uddannelser inden for mangelområder.

– Det skal være en af de 40 erhvervsuddannelser, der fremgår på positivlisten.

– Retten gælder for dagpengemodtagere over 30 år, som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse.

– Kursusudgifterne finansieres af en ny særskilt lovbunden bevilling. Dagpengeudgifter finansieres efter gældende refusions- og medfinansieringsregler.

– De varige ændringer af ordningen vil også gælde for den midlertidige ordning. Dog gælder den alene for dagpengemodtagere og retten gælder ikke dele af en erhvervsuddannelse.

– Ændringerne træder i kraft 1. august 2020 og udløber 31. december 2021.

Midlertidig styrkelse af voksenlærlingeordningen:

– Målgruppen udvides, så beskæftigede faglærte med en forældret uddannelse får adgang til voksenlærlingeordningen.

– Kravet til seks måneders forudgående ledighed for faglærte, som ikke har en forældet uddannelse, lempes til tre måneder.

Positivlisten for beskæftigede suspenderes i 2020-2021. Dermed kan voksenlærlingeforløb for beskæftigede påbegyndes på alle områder.

– Ændringerne træder i kraft 1. august 2020 og udløber 31. december 2021.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.