Tidligere lejer: Det er utroligt, at sådan noget kan finde sted i Danmark

EJENDOMSUDLEJNING

I januar i år skete det endelig: Lone Kruse fik sine penge tilbage hele fire år efter, hun flyttede ud af Store Torvegade 101, 1. th i Rønne.

Hun havde boet i lejligheden i halvandet år, før hun måtte flytte ud, fordi der blev konstateret omfattende udbrud af skimmelsvamp i blandt andet køkkenet. Udlejeren Facility Management betalte dog aldrig depositummet tilbage, og derfor måtte Lone Kruse først klage til huslejenævnet, som gav hende medhold, og siden måtte hun også erhverve sig en advokat, før det lykkedes at få pengene tilbage.

Facility Management gik konkurs sidste år i marts, så det er gennem konkursboet, der har advokatfirmaet Bruun & Hjejle som kurator, at pengene er kommet retur.

– Det var så godt som umuligt at få penge tilbage fra Facility Management, men det lykkedes gennem konkursboet og kuratoren, siger Lone Kruse, som dog stadig er frustreret over, at det var så svært at få pengene tilbage af ejendomsselskabet, selvom hun havde fået medhold i huslejenævnet.

– Det er utroligt, at sådan noget kan finde sted i Danmark, at de kan snøre systemet i så mange år, siger hun.

 

Syv ejendomme

For et par uger siden skrev Berlingske om et netværk af ejendomsspekulanter, der opkøber gamle, faldefærdige huse i provinsen og udlejer dem til lejere, som så ofte fraflytter hurtigt igen, fordi der eksempelvis er problemer med skimmelsvamp, eller fordi man fryser meget om vinteren grundet radiatorer, der ikke virker.

Når lejerne fraflytter mister de ofte deres depositum, fordi udlejer ikke vil betale pengene tilbage – også selvom lejerne får medhold i deres klager til huslejenævnet.

Ifølge Berlingske består netværket blandt andet af ejendomsselskabet Facility Management, som nu er gået konkurs, men som tidligere har ejet syv ejendomme på Bornholm med i alt 40 lejemål.

Bornholms Tidende følger i dag og mandag op på, hvad der er sket med de syv ejendomme og huslejenævnssagerne, siden Facility Management gik konkurs.

 

Lone Kruse mener, hun kan takke sin advokat for, at hun fik sine penge tilbage. Men det var ellers lige før, hun overhovedet ikke havde anskaffet sig advokathjælp til at starte med, fortæller hun.

– Min første tanke var, at det kunne være lige meget med at tage en advokat, for så vil det jo bare sluge alle pengene.

Hun ombestemte sig dog, da hun opdagede muligheden for at få fri proces i boligretten, hvilket hun havde mulighed for, da hun havde fået medhold i huslejenævnet og på daværende tidspunkt var under uddannelse og dermed opfyldte de økonomiske betingelser. Dermed skulle hun ikke selv betale advokatregningen – i hvert fald så længe sagen ikke gik i retten.


Sværere at få dækket alle omkostninger

Der er nemlig kommet en regelændring i retssystemet, som betyder, at hvis ens krav er under 50.000 kroner, så kan man ikke være sikker på, at få alle omkostninger dækket, selvom man har fået fri proces i boligretten.

Det fortæller Lone Kruses advokat Morten Hartelius.

– Men nu kom der ikke nogen retsproces i den her sag, så hun fik betalt de fulde omkostninger. Men skulle hun have været i retten, så ville hun ikke have fået dækket alle omkostninger, fordi hendes krav var under 50.000 kroner, siger han.

Er det noget, der fraholder nogle lejere fra at føre en sag?

– Det er der ingen tvivl om, og det har måske også været Folketingets intention, at retten ikke skal bruge sin tid på at få afgjort sager om få tusinde kroner. Der er i hvert fald kommet meget færre af disse sager i retterne.

Er der nogle, der tager sin sag i retten ikke for at få noget økonomisk ud af det, men for at få retfærdighed?

– Der er selvfølgelig også folk, der kører principsager, men der vil jeg som advokat så selvfølgelig oplyse folk om, at selvom du får fuld medhold, så risikerer du i sidste ende ikke at få nok penge tilbage til at få dækket alle retsomkostningerne. Men der er også mange, der har det, man kalder en retshjælpsforsikring, som har en selvrisiko på 10 procent af omkostningerne og minimum 2.500 kroner, som man så selv skal betale.

Lone flyttede, fordi der var skimmelsvamp i lejligheden. Hvad kan man som lejer gøre for at få udlejer til at fjerne skimmelsvampen?

– Det kræver, at man beholder lejemålet og ikke undlader at betale husleje, og dernæst at man kræver, at udlejer får det udbedret, så man kan flytte ind igen. Hvis man først fraflytter lejemålet, så har man ikke krav på at få det istandsat. Men det kræver, at der er nogle, der tager kampen op, for det kan være en langvarig proces.

 

Rettelse (lørdag kl. 18.45): I første udgave af artiklen var advokat Morten Hartelius citeret forkert i sidste afsnit, idet Bornholms Tidende havde skrevet, at "Det kræver, at man beholder lejemålet, og så undlader at betale husleje...". Det var forkert, understreger Hartelius. Lejere skal ikke undlade at betale husleje under sagsforløbet.