Støt op om museumsplanerne i Rø

Støt op om museumsplanerne i Rø
Kunstmuseet. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen.
| ABONNENT | 25. JUL 2020 • 16:48
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
25. JUL 2020 • 16:48
Debat 

Vi lever heldigvis i et land, hvor mindretal skal høres. Sådan er det også i sagen om udvidelsen af Kunstmuseet ved Helligdomsklipperne i Rø, som blandt er planlagt til at skulle give plads til det kulturhistoriske museum, der i dag har til huse under forældede forhold i Sct. Mortensgade i Rønne.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at det kan betyde, at planerne helt bliver forhindret realiseret på grund af 14 personers indsigelse. Jeg tror, at en betydeligt større gruppe af bornholmere har glædet sig til udvidelsen og de ændringer i oplevelsen af den bornholmske kulturskat, der i dag er stuvet sammen i Rønne.

Derfor synes jeg ikke, at den indsigelse, der er kommet fra 14 underskrivere skal stå alene. Jeg håber, at rigtig mange gennem blandt andet læserbreve vil give deres støtte til projektet til kende for at bakke op om museumsforeningens og de ansattes bestræbelser på at skabe en ny stor attraktion på Bornholm.

Søren R. Wolff, Nybyvej 5, Aakirkeby