33-årige Cathrine står bag selvpluk-blomsterforretning i Gudhjem med sin mor

Dagens navn

Cathrine Zeemann Theilgaard er 33 år og bor i København. Hun er vokset op på det økologiske hobbylandbrug Bakkely i Gudhjem, hvor hun netop har startet et nyt koncept med sin mor, Hanne Theilgaard. En økologisk blomstermark til selvpluk.

Du bor i København, men har startet selvpluk-konceptet med din mor på Bakkely i Gudhjem. Hvorfor?

– Jeg er vokset op på Bornholm, og jeg kommer tit hjem til gården både for at besøge familien, men også fordi det er et af de steder, hvor jeg kobler bedst af. Gennem min opvækst har jeg været en del af gården, både da jeg var en aktiv rytter med ponyer og heste derhjemme, men jeg har også hjulpet til med forefaldende arbejde.

Jeg har båret flere hundrede halmballer til høsten som 10-årig, og min gevinst var, at jeg fik lov til at springe ud fra høloftet og ned i den gamle halm, som blev fejet ud i en stor høstak på jorden nedenfor. Der var kedelige pligter, men så var der alle de sjove ting som pligterne gjorde mulige. Jeg har oplevet det som helt naturligt at give en hånd med, når nu jeg var så heldig, at jeg fik lov til at have heste. Min mor og jeg arbejder rigtig godt sammen, og blomsterne på marken er blot et af de projekter, vi har arbejdet tæt sammen om. Jeg er vokset op i en familie, hvor vi ofte taler om projekter og får en masse idéer, og stemning handler ofte omkring spørgsmålet: hvorfor ikke? Blomsterprojektet er langt fra en fuldtidsbeskæftigelse, og derfor har det været et projekt, hvor vi tænkte: hvad er det værste der kan ske? Hvis ingen vil plukke blomsterne, så har vi blot betalt for, at bierne hygger sig, og det er vist et meget godt ”worst case scenario”.

Hvad betyder Bornholm for dig?

– Bornholm kan noget, som København ikke kan. Når forretningerne lukker, er København ikke meget værd at være i, men på Bornholm har naturen altid åbent, og der er derfor altid en grund til at være på Bornholm. Jeg er vild med naturen, og som min gamle ridelærer altid sagde: ”der findes intet dårligt vejr, kun dårlige klær’”. Jeg elsker forstå årstidernes gang, og hvordan det selv samme sted er så uendeligt anderledes fra vinter til sommer.

Når det regner på en sommerdag, tænker jeg på, hvor godt det er for svampene, jeg kan plukke nogle dage senere, eller når østenvinden raser om vinteren, tænker jeg på iltningen af havet. Og selvom jeg ikke siger nej til godt selskab, så er det ret unikt at kunne finde steder, hvor jeg har naturen helt for mig selv, selv når solen står højt over horisonten, og turisterne flokkes på øen. Og hvor mange steder findes der de fineste sandstrande, klippekyst og dybe skove alt indenfor 20 minutters kørsel? Når de amerikanske turister svarer: ”We have that in the States… only bigger”, tænker jeg ofte: ”We have this on Bornholm… only smaller”. Så meget forskellig natur og på så lidt plads, det er Bornholms gave.

Hvad skulle der til, for at du kunne finde på at flytte tilbage?

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at vores samfundssystem stadig opdeles ud fra en tankegang om, at man hører til i en kommune. Selvom jeg betaler kommuneskat i København, hvor jeg bor, så opholder jeg mig så ofte på Bornholm, at jeg slet ikke tænker over, at jeg ikke bor her officielt. I hjertet bor jeg både på Bornholm og i København. Så kan jeg så dele min kommuneskat op mellem de to kommuner? Spøg til side, personligt betaler jeg kommuneskat i København, men det gør mig glad, at det jeg kan bidrage med i min fritid kommer Bornholm til gode.

Og det ville være en kæmpe succes for mig, hvis de tiltag jeg er med i på Bornholm giver arbejdspladser, og derved bidrager positivt. Jeg arbejder som freelance tekstforfatter samt yogalærer i København, og jeg er så heldig, at min profession tillader tid til mange ophold på Bornholm, så jeg kan få min dosis frisk luft, men jeg har samtidig også en masse venner og familie i København, der er en del af min dagligdag. Det er virkelig positivt, at det er blevet så billigt at komme til Bornholm, for jeg kender flere som netop kombinere at bo et sted, men ofte enten være i København eller på Bornholm uden at have fast bopæl der.

Hvorfor var det vigtigt for jer, at det skulle være økologiske blomster, som I dyrker på Bakkely?

– Jeg er en øko-nørd. Jeg er vokset op på en økologisk gård, og jeg har set, hvordan dyr og natur trives bedre ved et økologisk landbrug. Landbrug er i sidste ende ikke godt for den vilde natur, da den skal vige for landbrugsdriften, uanset om den er økologisk eller ej. Økologi er langt fra en optimal løsning, da der stadig er en lang række processer i økologi, som jeg mener skal forbedres, men det er den bedste løsning, vi har på nuværende tidspunkt. Derfor ser vi også, at økologien udvikler sig i takt med, at landmændene og forbrugerne bliver klogere på både succes og fiasko. Vi gør det bedste, vi kan, med den viden, vi har lige nu og her. Og det er egentligt også tanken bag de økologiske blomster til pluk-selv. Vi ved, at der er udfordringer ved at ”dyrke” blomster til det vilde dyreliv, og det bedste ville egentlig være at lade markerne udvikle sig med vild natur, have dyr der går frit omkring uden hegn til at indgå i naturens gang. Men vi er nødt til at have realitetsbrillerne på, og hvis vi vil både have en omsætning samt åbne vores landbrug op for dialog, så skal vi dyrke markerne med pluk-selv-blomster for at overhovedet starte den samtale. Det kan være, at det bliver en succes, fordi vi bliver klogere, end vi var før.

Hvad er din yndlingsblomst? Og hvorfor?

– Min kæreste driller mig ofte med, at alle blomster er mine yndlingsblomster. Når jeg ser tjærenelliken vokse frem hvert forår på skrænten ved Stevelen, siger jeg, at det er min yndlingsblomst, når den standhaftige mælkebøtte skyder gennem asfalten, er den min yndlingsblomst, eller når skælroden blomstrer med sarte skud lige over jorden i det tidlige forår, falder jeg pladask for dens hemmelighed om, at den under jorden gemmer et rodnet, der er kan veje op til 5 kg, og først blomstrer, når den er ca. 10 år gammel. Det er nærmest umuligt at vælge en yndlingsblomst, men af hensyn til spalteplads falder mit valg på vedvarende måneskulpe, simpelthen fordi jeg har fundet den omkring gården, og den ifølge Lademanns naturfører kun findes vildtvoksende ved Rø på Bornholm.