Vi mindes dig, Olaf

MINDEORD

Første gang jeg mødte Olaf Rømer, var i 1968 til dansant på restaurant "Skovly". Han stod på en stol, og var i en voldsom diskussion med en flok laksefiskere, som der var rigtig mange af på det tidspunkt.

Olaf var en god historiefortæller – her er et par smagsprøver:

Olafs forældre boede på den nedlagte "Vestre Skole", hvorfor alle børn nu gik i den nye Centralskole ved mejeriet. En vinter med meget store mængder af sne skulle Olaf passere "Knækkehuset" som var indesneet, og da Olaf skulle passere huset, faldt han ned gennem skorstenen og landede i det åbne ildsted i stuen. Heldigvis havde beboerne ikke nået at tænde op i ildstedet, ellers kunne det have gået helt galt.

Olaf skulle som pedel en nytårsmorgen hejse flaget, men i løbet af natten var en knallert blevet hejst til tops, og da Olaf løsnede flagsnoren, gled han til tops, for knallerten var tungere end Olaf, og han kom først ned, efter der var dannet så meget is-panser på ham, at der var mere is og Olaf, end knallerten vejede.

Eleverne var også glade for Olaf, især den 1. maj, da han fortalte den nye rektor Finn Pedersen, at man holdt fri fra middag. Det gav røre i systemet, især amtsborgmester Knud Andersen var knotten.

Olaf startede sit arbejdsliv som tankpasser, hvorefter han som 18-årig blev ansat som pedelmedhjælper på prøve, og det blev til godt 40 år som pedel på statsskolen/Bornholms Gymnasium.

Olaf har været med der, hvor der skete noget. Han var med til både politisk og fagligt, plakatopsætning, uddeling af morgenbrød, valgmøder - og ikke mindst roser på torvet.

Til slut: Tak for godt samarbejde fra venner og organisationer.

Vi mindes dig, Olaf.