Nye tal giver fiskerne ret

FISKERI

Fiskerne har sagt det længe: Ikke bare er der på grund af sælerne få torsk i Østersøen, torskene er også tynde.

Nu giver nye tal fra Københavns Universitet fiskerne ret.

En forskergruppe på Københavns Universitet har sat tal på sammenhængen mellem hvor meget kød, der er på torskene og antal sælorm i torskene, og undersøgelserne viser, at fiskernes iagttagelser ikke er ubegrundede.

Forskerne beretter i en ny artikel i tidsskriftet ”International Journal for Parasitology”, at de har optalt parasitter i leveren på en række østersøtorsk og efterfølgende har registreret den mængde kød, der kunne isoleres fra fisken.


Forskerne kunne opnå et filetudbytte på omkring 41 procent fra en torsk uden eller blot med få orm, medens kødmængden viste sig at falde betydeligt i takt med antallet af orm i leveren. I værste tilfælde var udbyttet reduceret til under 21 procent i en torsk med mere end 200 orm i leveren.

De bornholmske fiskere har igennem flere år og ved mange lejligheder forsøgt at skabe opmærksomhed om de gener, som de mange gråsæler i Østersøen forvolder for torsk og fiskere ved Bornholm. Fiskerne har for det første peget på den enornme mængde fisk, som de cirka 40.000 sæler indtager på årsbasis. Hver sæl kan spise mere end 5 kilo fisk om dagen. Fiskerne har også sat fokus på de talrige orm, som spredes fra sæler til torsk. Sælerne har de voksne orm i maven (de kan være mere end 6 centimeter lange) og herfra spredes de til torsk via små fisk (for eksempel brisling) og krebsdyr.

I torsken kan parasitlarverne blive 27 millimeter lange, og til tider optræder de i stort tal. Og det er særligt disse ormelarver i torskens lever, der vækker bekymring, idet de inficerede torsk efter fiskernes mening ofte fremstår magre og afkræftede.

Orm giver vand i kødet

Udover at forskerne kunne måle, at der var mindre kød på torsk med orm, så kunne de også konstatere, at kødkvaliteten fra de stærkest inficerede torsk var forringet.

Hos de mest inficerede torsk var mere end 84 procent af kødmassen vand, medens vandindholdet i en uinficeret torsk var lavere og kunne være helt nede på 76 procent. Altså mindre kød og mere vand i kødet med en stigende mængde orm, fortæller Københavns Universitet i en pressemeddelelse om deres forskning i sammenhængen mellem antallet af orm og fiskens tilstand.

Den negative sammenhæng mellem kødfylde og ormeinfektioner kommer ikke som en overraskelse for forskerne, da det tidligere er vist, at ormelarverne netop påvirker de af torskens gener, der koder for stofskifte og vækst.

Selvom sammenhængen mellem orm og udbytte var meget markant i dette studium, vil forskerne imidlertid ikke udelukke, at også andre faktorer kan spille ind på torskens aktuelle krise.