Forfatter efter 'syv spildte år på Bornholm': Befolkningens højt besungne gæstfrihed gælder alene turister

Forfatter efter 'syv spildte år på Bornholm': Befolkningens højt besungne gæstfrihed gælder alene turister
Foto: Klaus Holding
| ABONNENT | 21. JUL 2020 • 16:11
Af:
tommy-kaas
| ABONNENT
21. JUL 2020 • 16:11
TILFLYTNING

– En ting, jeg har lært om bornholmere, det er, at de kan ikke lide jyder. De kan ikke lide københavnere. Folk fra Rønne kan ikke engang lide folk fra Nexø – de kalder dem fiskere. Og folk fra Hasle er nogle bonderøve og så videre. Jeg forstår det ikke. De kan ikke engang lide sig selv, hvordan skal de så kunne acceptere andre.

Det citat fra Berlingskes spalter den 12. juli, da avisen omtalte det brutale drab på den 28-årige Phillip Mbuji Johansen i Nordskoven, blev gengivet forleden, da forfatter og journalist Rolf Bagger sammen med sin hustru, maleren Sofie Bagger, indrykkede et læserbrev.

Sofie og Rolf Bagger, der boede i Bølshavn i syv år fra 2004 og frem, kan godt genkende udsagnet om, at Bornholm er "et øsamfund, der har det svært med fremmede".

Det fastslår de efter det, de kalder "syv spildte år på øen".

– Befolkningens højt besungne gæstfrihed gælder alene turister, skriver Sofie og Rolf Bagger i deres læserbrev i Berlingske.

Bornholms Tidende har været i kontakt med Rolf Bagger, men han afviser at uddybe parrets mening om Bornholm og bornholmerne.

– For mit vedkommende slutter den her, siger han.

Rolf Bagger, der i dag bor i Hirtshals, har en lang række bøger bag sig. Han har desuden været i repræsentantskabet for Statens Kunstfond og i bestyrelsen for DR. Han var i årene 1987 til 2002 fast kommentator, radioanmelder og mediekommentator hos Berlingske.