Bornholms Andelsmejeri. Arkivfoto: Berit Hvassum.

Campylobacter blev aldrig fundet i mælk – men andre bakteriefund bidrager til mistanken

Sidste punktum er nu sat i undersøgelsen af pinsens mange campylobacter-tilfælde på Bornholm.

Den centrale udbrudsgruppe afleverede 8. juli en udbrudsrapport på otte sider, og det er oplagt at begynde med konklusionen.

Fødevaresikkerhed

Sidste punktum er nu sat i undersøgelsen af pinsens mange campylobacter-tilfælde på Bornholm.

Den centrale udbrudsgruppe – bestående af Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Danmarks Tekniske Universitet og Bornholms Hospital – afleverede 8. juli en udbrudsrapport på otte sider, og det er oplagt at begynde med konklusionen.

“Dette er et afsluttet udbrud af “Campylobacter jejuni” på Bornholm med begrundet mistanke til lokalt produceret mælk fra Bornholms Andelsmejeri. Udbruddet toppede i pinsen omkring 29.-30. maj 2020″, står der i den kortfattede konklusion.

Rapporten opridser den indsats, myndighederne gjorde for at spore smittekilden, og den viser, at Fødevarestyrelsen har fundet frem til flere omstændigheder, der øger mistanken mod andelsmejeriets mælk, end hidtil kendt.

Mejeriets egenkontrol fra 26. maj viste en overskridelse af grænseværdierne for enterobacterier i økologisk mælk, “hvilket er indikation på en hygiejnebrist,” skriver udbrudsgruppen. De fire varianter af konventionelle (ikke-økologiske) mælk overholdt grænseværdierne den pågældende dag.

Desuden har Fødevarestyrelsen fundet coliforme bakterier – en anden type bakterie end campylobacter – i mælken fra 29. maj samt en overvækst af bakterier på en fortyndingsplade i prøver fra 26.-28. maj. Udbrudsgruppen hæfter imidlertid et væsentligt forbehold på disse fund, da prøverne blev sendt med post og var to dage undervejs til laboratoriet, og myndighederne kan ikke med sikkerhed sige, om nedkølingen under forsendelsen har været god nok. “Det kan derfor ikke verificeres, om kølekæden har været ubrudt,” som udbrudsgruppen skriver.

Mejeriforeningen og andelsmejeriets direktør, Per Olesen, har undret sig over, at Statens Serum Institut kunne udpege mejeriet som smittekilde uden mere håndfaste mikrobiologiske beviser. Og netop det manglende fund af campylobacter i råmælk eller referenceprøverne af den pasteuriserede mælk er et af tre punkter, der i udbrudsrapporten fremhæves som “forhold, som ikke underbygger mistanken”.

Udbrudsgruppen understreger imidlertid, at der kan være en god forklaring på, at man ikke i mælkeprøver har fundet campylobacter-typen, der har gjort folk syge. Det skyldes, at “det er velkendt, at campylobacters overlevelse er kort, og at de er svære at isolere i fedtholdige fødevarer som mælk”.

De to øvrige forhold, der ikke underbygger mistanken, er, at pasteuriseringsmålinger ikke viser udfald på temperaturen, samt at der “ikke er fundet indikationer på fejl i mejeriets pasteuriseringsanlæg eller andre steder i anlægget”, som blev skilt ad og gennemundersøgt 2. juni. Udbrudsgruppen noterer i rapporten, at der havde været service på tappeanlægget fra 25. til 29. maj, men denne oplysning angives hverken som noget, der bestyrker eller reducerer mistanken.

Udbrudsgruppen forventer, at de første, der blev syge, indtog mælken 24.-25. maj, hvilket vil sige, at de undersøgte referenceprøver af mælk fra 26., 28. og 29. maj (27. maj var der ikke mælkeproduktion på mejeriet.), hvor campylobacter-bakterier ikke kunne findes, ikke har samme relevans. Referenceprøverne fra før 26. maj var ikke tilgængelige, da der på kontroltidspunktet var gået længere tid end den uge, mejeriet gemmer disse prøver.

De seneste kontroller på andelsmejeriet, 12. juni og 7. juli, har ikke ført til nogen nye anmærkninger. Prøverne for enterobakterier har i alle typer af konsummælk overholdt grænseværdierne i anden halvdel af juni, viser seneste kontrolrapport fra 7. juli.

161 bekræftede syge

I alt 161 personer blev bekræftet syge med campylobacter efter en laboratorieprøve. Med undtagelse af ni personer, der alle havde været på Bornholm, op til de blev syge, boede alle på Bornholm eller Christiansø. Rapporten beskriver, at der derudover har været 42 mulige tilfælde.

Reelt er det meget sandsynligt, fortæller en af deltagerne i udbrudsgruppen til Bornholms Tidende, at et firecifret antal personer har været smittet, da mange med diarré- og febersymptomer enten ikke søgte behandling eller af egen læge blev rådgivet til at ride stormen af derhjemme.

At udbrudsgruppen vender pegefingeren mod mejeriet, understøttes i rapporten af en lang række indicier på, at smitten stammer fra mælken. Tidligt i processen rettede udbrudsgruppen mistanken mod en fødevare, der blev distribueret på hele Bornholm og Christiansø, men ikke uden for Bornholm.

“Helt konkret var der mistanke til mælk fra Bornholms Andelsmejeri eller vand. Bornholm forsynes fra en række forskellige vandværker, og det virker derfor ikke plausibelt, at drikkevandet er årsagen til det aktuelle udbrud, som er spredt ud over hele øen,” skriver forfatterne af rapporten.

Særlig interesse har myndighederne haft for Klemensker Vandværk, der forsyner andelsmejeriet, men hverken i de regelmæssige eller ekstraordinære prøver har de målte værdier fra vandværket været mistænkelige.

Tilbage stod mælken, og interviewundersøgelsen foretaget af Statens Serum Institut, som sammenlignede 26 bekræftede smitte-ramtes fødevareindtag med en kontrolgruppes, viste, at der var en klar sammenhæng mellem indtag af mælk fra Bornholms Andelsmejeri og campylobacter-sygdom, mens man ikke fandt denne sammenhæng hos mælk fra andre mejerier eller kylling og oksekød, der også indgik i den såkaldte case-kontrol-undersøgelse.