Landmand vil udvide svineproduktion

Landmand vil udvide svineproduktion
Store Muregård vil producere flere smågrise. Arkivfoto: Allan Rieck
| ABONNENT | 19. JUL 2020 • 17:57
Af:
holger-larsen
| ABONNENT
19. JUL 2020 • 17:57
En ny stald på 2.736 kvadratmeter – eller mere end en tredjedel fodboldbane – er på tegnebrættet på Store Muregård i Klemensker sammen med udvidelser af eksisterende stalde.

Det fremgår af en ansøgning til miljøgodkendelse, som Bornholms Regionskommune har sendt i høring frem til den 2. september.

Brian Kofoed på Store Muregård producerer i dag bornholmergrise, der i 30 kg-størrelsen sendes videre til slagtesvineproducenter, hvor de vokser sig store og klar til slagtning.

Den nuværende tilladte produktion er på 1.150 årssøer, 40.250 producerede smågrise (7-30 kg) og 640 polte/slagtesvin (75-106 kg), svarende til 448,07 dyreenheder.

Den produktion ønskes fremover udvidet og omlagt til 1.450 årssøer, 55.600 producerede smågrise (7-31 kg) og 10.625 polte/slagtesvin (1.100 stk. á 31-110 kg og 525 stk. á 31- 90 kg)), svarende til 870,40 dyreenheder.

Den planlagte nye stald er til slagtesvin. Desuden ønskes den eksisterende klimastald og den eksisterende drægtighedsstald forlænget med henholdsvis 32 meter og 30 meter, fremgår det af kommunens hjemmeside.