Brugs, svømmebad og shelter: Her er Klemenskers højdepunkter

TURISME

Der er nærmest en slags drive in-stemning på den store parkeringsplads foran brugsen i Klemensker på Lindevej, hvor Bornholms Tidende har parkeret campingvognen. En evig strøm af biler ind og ud, og mennesker med indkøbsvogne og målrettet blik.

Men det store spørgsmål er, om der overhovedet sker andet i Klemensker end en masse detailhandel. Er der kort sagt noget at komme efter i Klemensker, når man har handlet færdig?

En herre har parkeret i handicapparkeringen helt tæt på butikken. Og han skal til at læsse varerne over. Fotograf og udsendt redaktør kaster sig over ham – han har ingen chance for at slippe væk fra den spørgende og opsøgende presse.

”Ikke en kæft!”

Hvad sker der i Klemensker?

Herren kigger op og ryster på hovedet, mens han åbner bagsmækken. Hans stok ligger oppe i indkøbsvognen. Svaret falder prompte og med et smæld:

– Ikke en kæft, men butikken ligger tæt på.


Navnet er Jørgen Riis og han er pensionist. I virkeligheden er han slet ikke fra Klemensker men bor på Åbyvej på Åbygård. Tiden bruger han blandt andet i Hjemmeværnets Landsråd. Han er tidligere revisor og oberst. Og han lægger ikke fingre imellem. Hans svar er som kommandoer.

– Altså hvad sker der i Klemensker? Der er en kro, der er gået på røven. En turistattraktion kan man vel ikke kalde det, siger Jørgen Riis.

Vi lader ham slippe af krogen, så han kan pakke bilen og trille hjem.

 

Udenfor turist-mekka

Bornholm er fyldt til randen med turister. Men hvad sker der egentlig i Klemensker? Altså bortset fra at kroen er lukket og til salg?

Bornholms Tidende opsøger det Bornholm, turisterne ikke altid ser.

 

En by man kører igennem

Brugsen har en udstilling med planter, og der fanger vi Britta Petersen. Hun bor i Allinge men arbejder i Klemensker på Røbo, som er et hjem for udviklingshæmmede. Hun er på tur med en beboer, der vil have en blomst. Britta Petersen er et menneske med overskud. Hun håndterer både blomsterkøb og den opsøgende presse uden at tabe smilet, der pryder hendes ansigt.

Hvad skal man se i Klemensker?

Britta Petersen kigger væk fra blomsterne og griner hjerteligt og inderligt. Som har hun hørt en vittighed.

– Der er jo ingenting her. Det er jo bare en by man kører igennem.


Det udsagn rammer ret præcist. Fotograf og redaktør er på en mission. Mens dele af Bornholm er ved at drukne under presset fra en invasion af turister, ligger andre dele af øen nærmest ubesøgt hen. Det virker uretfærdigt. For alle steder har en ting, der er værd at vise frem. For eksempel fandt vi i Østerlars noget ældgammel og fredet agerjord, som emmede af gode historier og stolt fortid. Så i virkeligheden er der ingen grund til at samles på fluepapiret i Gudhjem og Svaneke. Bornholm skal åbnes.

Men i Klemensker kniber det lidt at finde nøglen.


Smarte åbningstider

En herre kommer i hastigt trav hen over parkeringspladsen, hvor han lige har stillet sin bil.

Han har fart på, så redaktøren stiller sig lidt i vejen og stiller sit spørgsmål:

Hvad sker der i klemensker?

Herren hedder Kim Hansen. Han er pensionist og iført arbejdstøj. Han emmer af aktivitet og ligner et menneske, der altid er i fuld gang med mere end en ting. Men han gider omvendt godt snakke. Det kan man se på øjnene.

– Ja vi har jo Brugsen, den trækker mange turister. Den ligger jo centralt.

– Og så er det jo smart, at de har ændret åbningstiderne, så turisterne kan nå at handle inden de skal med færgen over.

Status: Foreløbigt er Klemensker et handelscentrum, hvis force er, at brugsen er omkranset af parkeringspladser, så alle har nem adgang.

Shelter i mosen

Fornemmelsen af, at Kim Hansen holder sig godt beskæftiget bliver hurtigt bekræftet i den efterfølgende snak. Han har lige stablet fem kubikmeter brænde. Hvis man ikke har prøvet det, ved man ikke, hvor hårdt det er.

Hvad skal man se her i byen?

– Der er jo mange gode stier, der fører smukke steder hen. Og så er der jo shelteret. Shelteren nede i mosen.


Nu åbner Klemensker sig langsomt. Og Kim Hansen får lov at slippe. Også Laila Christiansen fremhæver shelteren.

– Vi har da shelteren nede ved Præstemosen. Med en stor sø. Den er der mange, der bruger.

– Og så cykelstien ud mod Rø ad den gamle togbane. Der er rigtigt flot.

Og nu vokser Klemensker langsomt – ud mod Kleven. Med hjælp fra Connie Due, der er kørt til fra Nyker, fordi brugsen dér er lukket for længst. Hun fremhæver svømmebadet og lokale kræmmere, hvor man kan købe alt muligt. Og så kommer det:

– Søen og shelteren. Der er mange, der ikke ved, det ligger der. Men der er et skilt. Men det er jo ikke det, turisterne kører efter.


Den lokale redaktør ankommer

En kvinde ankommer på cykel og ser nysgerrigt og interesseret op mod Bornholms Tidendes campingvogn. Det viser sig at være Irene Dunker, som blandt meget andet er ansvarshavende redaktør på Klyngeavisen, der udkommer seks gange om året, og dækker Aarsballe, Klemensker, Nyker og Rø. Et borgerbåret blad, der styrker kontakten mellem beboere, foreninger og kirken. Kort sagt et initiativ, der vokser ud af den energi, der samler Bornholm.

Irene Dunker har boet i Klemensker siden 1973 – og jo, der sker da en masse i Klemensker. Man skal bare spørge de rigtige. En af ildsjælene. Og sådan en er Irene Dunker.

Hun remser mange lokale fortræffeligheder op. Redaktøren er hurtigt overbevist om, at Klemensker som samfund er et godt og varmt sted, hvis man melder sig ind i det. Og er til banko, genbrug og fitness.

Jeg kan høre, at byen fungerer godt. Men hvad er jeres største attraktion?

Og så falder sætninger, der også bliver missionens konklusion:

– Det er jo nok shelteren og søen. Det er så smukt. Da jeg fyldte rundt, drak vi kaffen nede ved shelteren. Rigtigt mange bruger det. Og der er gåtur i aften. Det er så positivt.

 


 

En oase i Klemensker

Af Øjvind Hesselager

Folk på cykel og til fods ved godt, det ligger der. Mange lokale gør også. Men i virkeligheden bør alle, der skal handle stort ind, først hælde ungerne af nede på Fabriksvej 16 i Klemensker. Så får de svært ved at indfange dem igen. For her ligger en sand oase i form af Præstemosen, der ligger hen som en lille sø, der lige nu er prydet med åkander i fuldt flor. Oppe bagved, på en skråning, er et shelter, der kan bruges af alle. Og foran det et bålsted.

Kontrasten mellem det smågrå Klemensker, der byder sig til med en lukket kro og en strøm af biler ved brugsen, er nærmest brutal.

Det er stedet, som de lokale har udpeget som Klemenskers mest spændende sted – baseret på Bornholms Tidendes interview foran Brugsen.

Jeg er bornholmer

Fotografen og redaktøren sætter i trav rundt om søen. Vi kan hen over søen spotte et par, der med energiske skridt går rundt den modsatte vej. Og vi satser på at bremse dem og få dem til at fortælle historien om stedets værdi. De er her jo. De må vide det.

Herren peger straks på kvinden, da han ser vores kamera og blok. Han skal ikke i avisen. Og hun tøver også. Men kan godt trækkes langsomt i gang.

Grethe Johnsen er pensionist og tidligere kontorassistent. Hun er født på Bornholm, har boet godt 40 år på Sjælland, men er født på Bornholm, hvor hun har boet i 18 år.

– Jeg er bornholmer men gift med en sjællænder og det kan høres.

En lille bypark

Grethe Johnsen er begejstret for området. De mange stier, der er blevet anlagt op over volden ved betonfabrikken og videre ud. Og rundt om Præstemosen, der nu står som en lille bypark, hvorfra man kan søge videre ud i landskabet.

– Der kommer mange og overnatter i shelteren. Og der er mange, der fisker eller sidder og hygger med et bål, siger Grethe Johnsen.

Vi får endda lov til at tage et billede af hende på badebroen. Sådan lidt fra siden, så hun ikke kan genkendes.

Og således tjekker vi ud af Klemensker. Vi har fundet et sted, der er værd at komme tilbage til. Som vi ikke kendte i forvejen.

Bornholm har åbnet sig en lille smule mere.