Niels Jørgen Riis synger i Østermarie Kirke den 25. juli. Arkivfoto: Allan Rieck

Ældre Sagen: Koncert er udsolgt

Ældre Sagen Bornholm melder udsolgt til koncerten i Østermarie Kirke lørdag den 25. juli.

Steen Sejfert Larsen fortæller i en mail om en overvældende interesse for at opleve den bornholmske operasanger Niels Jørgen Riis sammen med Guido Paevatalu og Leif Greibe. Der er på grund af corona et begrænset antal pladser, og de er nu bestilt.

Koncerten, der er gratis for alle, der er fyldt 65 år, blev annonceret i fredagsavisen. Koncerten er kommet i stand takket være Folketingets sommerpakke.