Over silhuetten af det karakteristiske Svaneke Vandtårn ses den lysende komet, Neowise. Billedet er taget og tilsendt af Steen Clausen, som er bosat i Svaneke, og som var heldig at spotte kometen på sin færd over nattehimlen ved midnatstid. Foto: Steen Clausen

Komet over vandtårnet

Ved midnatstid natten mellem søndag den 12. og mandag den 13. juli var Steen Clausen fra Svaneke heldig at spotte og fotografere et sjældent syn. Kometen Neowise var ekstraordinært til skue på nattehimlen, og efter at have sat et kamera op, fik Steen Clausen det foto, han efterfølgende har sendt til Tidende. På billedet ses kometen klart på den midnatsblå himmel over det klassiske Svaneke Vandtårn tegnet af Jørn Utzon.

Kometen Neowise er den tydeligste komet i årevis. Det skriver DR i en artikel, der også oplyser, at kometen er 103 millioner kilometer væk, men at den alligevel var at spotte på dens vej rundt om solen mellem den 10. og den 12. juli. Nasa opdagede kometen den 27. marts i år ved hjælp af et rumteleskop.

ASTRONOMI

Steen Clausen fortæller, at han altid har været interesseret i astronomi, men at det alligevel var lidt af et tilfælde, at han fik Neowise at se.

– Jeg havde faktisk overset kometen, indtil min datter spurgte, om jeg havde set den, siger han og fortæller, at han læste op om kometen og fandt ud af, at han ville kunne se den over vandtårnet i forhold til, hvor han bor.

Det er ikke kun astronomi, han interesserer sig for, men også fotografering, og fotoet af kometen og det fredede vandtårn fra 1952 er han meget tilfreds med.

– Jeg blev meget, meget glad, siger han som svar til, hvordan han havde det, da han så billedet, og tilføjer:

– Jeg synes, der er en god balance i billedet.

Han fortæller, at det lykkedes ham at få fotografiet i hus, fordi han tidligere har øvet sig på at tage lignende billeder.

Det er muligt, man kan være heldig og få kometen at se igen, når den bevæger sig under stjernebilledet Karlsvognen mellem den 20. og den 25. juli. Det skal være klart vejr, for at den er mulig at se for os mennesker på jorden. Det skriver DR, hvor det også kan læses, at det tager Neowise 6.765 år at bevæge sig rundt om solen. Derfor får hverken Steen Clausen eller nogen anden kometen at se igen lige efterfølgende.