Dans og graffiti på Svartingedal

Dans og graffiti på Svartingedal
Ahmed Shalapy er i sommer tilbage på Svartingedal Skole som danseinstruktør. Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 13. JUL 2020 • 14:32
Af:
holger-larsen
| ABONNENT
13. JUL 2020 • 14:32
Der bliver lavet graffiti på Svartingedal Skole i Hasle i denne uge. Ikke af den ulovlige slags, men på en workshop, hvor det handler om at udsmykke nogle kedelige mure.

Skolen har engageret nogle af landets mest kendte graffitimalere til at stå i spidsen for arrangementet.

Senere på sommeren skal der danses. Tidligere lærer på skolen Ahmed Shalapy er instruktør ved en workshop, der er udbudt til deltagere fra hele Bornholm.

Der bliver yderligere en danseworkshop for Svartingedals egne børn, og den kombineres med en skolegårdsforskønnelse, hvor der blandt andet skal fremstilles pallemøbler, laves hyggekroge og tilplantes krukker, oplyser skoleleder Helle Krakau Holm.