Over 100 år gammel redningsbåd bliver budt velkommen hjem af Siggi Bjørns

Over 100 år gammel redningsbåd bliver budt velkommen hjem af Siggi Bjørns
Snogebæks over 100 år gamle tidligere redningsbåd.
| 10. JUL 2020 • 17:15
Af:
elisabeth-krogh

10. JUL 2020 • 17:15
HISTORIE

Et nyt bådhus til Snogebæks over 100 år gamle, tidligere redningsbåd er nu efter lang tids arbejde klar.

Nu kan redningsbåden RB93 endelig komme på plads i permanente rammer og det bliver fejret lørdag i Snogebæk.

Fra klokken 11 til 13 vil der være musik med Siggi Bjørns ved det nye bådhus på Snogebæk Havn for at byde redningsbåden velkommen hjem, fortæller John Håkonsson, formand for foreningen "Redningsbådens Venner".

Det nye bådhus er finansieret af områdefornyelsesmidler og støtte fra Sparekassen Bornholms Fond, Brødrene E., S. & A. Larsens Legat samt foreningens egne midler.

Redningsbåden blev bygget helt tilbage i 1907. Senere kommer der en udstilling i bådhuset, som skal fortælle historien om både den 112 år gamle redningsbåd og om redningstjenesten i Snogebæk, hvorfra mange søfolk og fiskere gennem årene er blevet reddet, og dermed fortælle en vigtig del af Snogebæks historie.